Rudkjøbing: "Jeg bliver bekymret, når politikere forveksler mavefornemmelser og synsninger med faglige anbefalinger"

INTERVIEW: Svendborg-sagen står tilbage som den sværeste sag for Lægeforeningens afgående formand, Andreas Rudkjøbing. Her fortæller han hvorfor – og hvornår han har taget sig mest til hovedet over politikerne i sine fem år i formandsstolen.

En af de mest magtfulde personer inden for styringen af det danske sundhedsvæsen kunne torsdag melde ud, at han trykker på pauseknappen. Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, ønsker at fratræde et år før tid for at prioritere familien og afslutte sin uddannelse som speciallæge. 

Altinget benytter lejligheden til en samtale med Rudkjøbing om de fem år, han har siddet som formand. 

Stærke følelser
Når du ser tilbage, hvad har så været den sværeste sag i din formandsperiode?

”Det var Svendborg-sagen, hvor der skete en voldsom mobilisering af mange medlemmer i avisspalter, på tv og på sociale medier med #DetKuHaVæretMig-kampagnen. Pludselig havde en gruppe selv en masse politiske budskaber, og det var svært at navigere i uden at blive tromlet ned. For vi skulle samtidig fastholde, at Lægeforeningen var den legitime politiske spiller, der skulle forhandle det politiske indhold med ministeren. Derfor måtte vi ikke blive en bevægelse.”

Var det et problem for jer, at medlemmerne var så aktivistiske?

”Jeg havde den bekymring, at hvis kampagnen løb fra os, så ville vi miste troværdighed – og det ville være et problem. Men samtidig var der ingen tvivl om, at mobiliseringen var ekstremt effektfuld. Jeg synes, vi lykkedes med at få det bedste ud af styrkerne i henholdsvis en aktivist-mobilisering og en etableret organisation som Lægeforeningen. Kampagnen betød, at sundhedsministeren og ordførerne kom til at opfatte os anderledes. Før havde de måske troet, at det bare var os inde i Lægeforeningen, der havde nogle strategier. Nu kunne de mærke, at modstanden var dybfølt i hele lægestanden.”

Tror du, vi kommer til at se mere af den slags massemobilisering blandt læger?

”Jeg tror stadig, at der er en masse energi i debatten om lægers retssikkerhed, for det her lovkompleks har sat en del af vores læringskultur under pres. Det optager os som stand, men det påvirker jo også de enkelte læger, som har brug for psykologisk tryghed i forhold til at kunne trives med deres arbejde. På den måde er Svendborg-sagen forbundet til nogle andre aktuelle dagsordener, som handler om udbrændthed og defensiv medicin. Og det er dagsordener, som får stærke følelser frem i vores medlemmer.”

Sagt mange bizarre ting
Hvilken sag er du mest ærgerlig over ikke at kunne følge til dørs?

”Jamen, det er også arbejdet med strammerpakken (strammerpakken er den tilsynspakke, som Folketinget vedtog i 2016, red.). Jeg regner med, at ankenævnet lander i løbet af foråret, men jeg kan ikke være med i evalueringen af Styrelsen for Patientsikkerhed og den politiske opfølgning på det. Jeg kan også ærgre mig over ikke at skulle være med i forhold til en sundhedsreform. Jeg er totalt kampklar her i foråret og vil selvfølgelig kæmpe for vores mærkesager, men jeg kan forstå på de politiske meldinger, at der kommer til at gå lang tid, før der sker noget på det område.”

Hvornår har du taget dig mest til hovedet over en politiker i din formandstid – og hvem?

”Der er mange. Jeg var jo ude med en skarp markering, da Liselott Blixt (DF) udtalte sig under hpv-sagen, og den episode ligger helt klart i top-3. Men der blev også sagt mange bizarre ting, da vi debatterede cannabis. Og så vil jeg nævne det forslag, som kom fra den daværende radikale sundhedsordfører Lotte Rod (R), som ville forbyde læger at udskrive lægemidler til børn med ADHD det første halve år.”

Hvad var det ved dét forslag, der fik dig på barrikaderne?

”Det faldt jo i forbindelse med diskussionen af en vigtig dagsorden om sygeliggørelse af børn og eventuel overbehandling. Men at ville nægte læger at udskrive effektive lægemidler til mennesker med svær psykisk sygdom er et grotesk svar. Og for mig at se er det også et eksempel på tendensen til, at politikerne i mindre grad skelner mellem politik og lægefaglighed.”

Du kalder det en tendens. Betyder det, at du anser det for en udfordring, der er kommet for at blive?

”Jeg har i min formandstid set så mange eksempler på det, at det ligner en tendens. Jeg tænker blandt andet på ME-sagen og selvfølgelig debatten om medicinsk cannabis. Så ja, jeg tror, Lægeforeningen også fremover skal være en klar og tydelig stemme, der kræver, at fagligheden er i højsædet i forhold til indretningen af sundhedsvæsenet.”

En del af den tendens hænger vel også sammen med, at den gammeldags lægeautoritet i stigende grad udfordres. Er der ikke noget godt i den udvikling?

”Jo, i relationen til patienterne er det ekstremt positivt, at patientens ønsker og værdier betyder mere, og at der kan sættes spørgsmålstegn ved lægens tilgang. Men jeg bliver bekymret, når politikere forveksler mavefornemmelser og synsninger med faglige anbefalinger. For der er det faktisk patienternes tarv, man gambler med, selvom man påberåber sig at tale deres sag.”

Alle læger er besværlige
Hvad er den største udfordring for din efterfølger?

”Den konstante udfordring for en lægeforeningsformand er uden sammenligning at finde fælles fodslag blandt de mange forskellige interesser, som læger har i kraft af deres forskellige grupperinger. Det er det sværeste, det mest tidskrævende, men også det allervigtigste.”

Er der nogle, der er mere besværlige end andre i den forbindelse?

”Nej, de er alle sammen meget besværlige. Og det skal de også være, for de har alle deres blik rettet mod et særligt hjørne af sundhedsvæsenet eller et særligt speciale, som de er engageret i.”

Hvor ser du dig selv på længere sigt – i politik eller administration eller på et sengeafsnit?

”Jeg ser ikke for mig, at jeg skal ud og dedikere mig selv til patienterne, selvom det er meget meningsfuldt at være klinisk arbejdende læge. For jeg er bedre til noget andet. Det, der er allermest spændende for mig, er krydsfeltet mellem faglighed, styring af sundhedsvæsenet og politik. Så jeg forestiller mig, at det bliver inden for den trekant, jeg kommer til at bevæge mig.”

Forrige artikel Se kort: Så meget vil kommunerne bruge på ældrevelfærd i 2020 Se kort: Så meget vil kommunerne bruge på ældrevelfærd i 2020 Næste artikel Sygehusdirektør stopper Sygehusdirektør stopper
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.