Afgifter kan ændre madvaner

BAGGRUND: Billigere frugt og grønt kan få de unge til at spise sundere, viser både rundspørge og fødevareøkonomiske beregninger.
Undersøgelser tyder på, at en nedsættelse af priserne på frugt og grønt kan få forbruget op - især blandt de unge.
Undersøgelser tyder på, at en nedsættelse af priserne på frugt og grønt kan få forbruget op - især blandt de unge.
Niels Th. Dahl

Vi har jo brugt afgifter og subsidier og tilskud for at regulere en lang række andre ting – over for tobak, alkohol, bilkørsel, pesticider osv. Vi kunne med differentierede priser regulere forbruget og trække det i en lidt mere ernæringsvenlig retning.

Søren E. Frandsen
Direktør for Fødevareøkonomisk Institut

De unge forfalder til hurtig fast food, usunde sodavand og masser af slik - og det er helt umuligt at få dem til at spise sundt.

Sådan lyder i hvert fald en af fordommene om de unges madvaner. Men sådan behøver det måske ikke at være.

En ny undersøgelse viser nemlig nu, at tre ud af fire forbrugere mellem 18 og 22 år mener, de ville spise mere frugt og grønt, hvis det blev billigere, og hvis slik samtidig blev dyrere - og samtidig, at deres frokost ville blive sundere, hvis der var et gratis, sundt frokostmåltid på skolen.

0:000:00