Aktør: Der er fremskridt i patientbehandlingen

Af Jan Trøst Jørgensen
Direktør for Dx-Rx Institute

"Medicin virker ikke".

På forsiden af Søndags Avisen kunne man den 11. december læse ovenstående med en henvisning til side 10 i avisen. Går man så ind i avisen og finder selve artiklen, vil man se, at udsagnet blandt andet bygger på en figur, der har Danske Regioner som kilde.

Tabellen bærer overskriften "Så ofte virker medicinen ikke", og af den fremgår det blandt andet, at risikoen for ikke at opnå effekt af behandlingen er 50 %, hvis man er en patient med leddegigt - og 75 %, hvis man er kræftpatient.

Det virker måske ikke helt fair, at Danske Regioner anvender en næsten 15 år gammel artikel til at udtale sig om, hvor effektiv lægemiddelbehandling er i 2015.

Jan Trøst Jørgensen
Direktør for Dx-Rx Institute

Så selvom behandlingseffekten ikke er overbevisende, må det dog konkluderes, at der er effekt af behandlingen; 50 % for patienter med leddegigt - og beskedne 25 %, når det drejer sig om kræftpatienter.

Danske Regioner som kilde
Ser vi så på kilden til disse data, som er Danske Regioner, så kan man på deres hjemmeside læse, at en stor andel af den medicin, som tilbydes i sundhedsvæsenet i dag, ikke virker eller er direkte skadelig for patienterne. Længere nede i teksten fremgår det endvidere, at det er et globalt problem, og at de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) har lavet en undersøgelse, der viser, at en stor andel af de patienter, som medicineres, ikke har gavn af deres behandling.

Her fremhæves det ligeledes, at det kun er 25 % af kræftpatienterne, som har gavn af medicinen. På siden findes også en figur svarende til den, som er trykt i Søndags Avisen, og her angives som kilde: FDA Paving the Way for Personalized Medicine", oktober 2013.

Kilde er næsten 15 år gammel
I 2013 udgav FDA ganske korrekt en rapport, som beskrev deres rolle i forbindelse med udviklingen af lægemidler indenfor personlig medicin, og her finder man igen figuren som både Søndags Avisen og Danske Regioner har gengivet.

Af denne rapport fremgår det, at figuren bygger på data, som stammer fra en næsten 15 år gammel artikel i det videnskabelige tidskrift Trends in Molecular Medicine, og ikke som Danske Regioner beskriver, en amerikansk undersøgelse udført af FDA.

Data fra den samme artikel finder man ligeledes anvendt, da Danske Regioner den 9. november udsender en pressemeddelelse. Denne pressemeddelelse kom i forbindelse med den indsats, som Danske Regioner vil gøre for at fremme personlig medicin i Danmark, specielt kortlægning af generne hos 100.000 danskere.

Her kunne man igen læse at: "Meget af den medicin, som lægerne i dag giver patienterne, har ingen effekt. Undersøgelser viser eksempelvis, at 75 procent af alle kræftpatienter og 43 procent af alle diabetespatienter, der er i medicinsk behandling for deres sygdom, ikke har gavn af medicinen."

Revolution i molekylær medicin
Det virker måske ikke helt fair, at Danske Regioner anvender en næsten 15 år gammel artikel til at udtale sig om, hvor effektiv lægemiddelbehandling er i 2015.

Igennem de sidste 15-20 år har vi været vidende til en "revolution" indenfor den molekylære medicin, og her skal specielt kortlægningen af det humane genom og udviklingen indenfor molekylærdiagnostik fremhæves som de væsentligste bidrag.

Denne udvikling har haft stor indflydelse på, hvordan lægemidler udvikles, og den nye molekylære medicinske viden har i dag en afgørende betydning for behandlingen af visse kræftsygdomme. For en række nye kræftlægemidler anvender man molekylærdiagnostisk testning for at finde ud af, hvilke patienter der vil have mest gavn af behandlingen.

Individualiserer man på den måde behandlingen, viser det sig, at effektraten stiger betragteligt, hvilket man også for nogle ganske få måneder siden kunne læse i endnu en artikel i Trends in Molecular Medicine med undertegnede som forfatter.

Der skal forbedringer til
Der er ingen tvivl om, at meget kan og skal gøres for at forbedre lægemiddelbehandlingen i Danmark, og herunder må specielt en mere individualiseret behandling af patienter med alvorlige kroniske lidelser være højt prioriteret.

Men at bruge argumenter om, at lægemiddelbehandling stort set er virkningsløs eller skadelig, er kun med til at skabe yderligere mistillid til vores behandlingssystem, hvilket næppe kan være i Danske Regioners interesse. På trods af personlig medicin stadig har trange kår, og lægemiddelindustrien kun i begrænset omfang har taget idéen til sig, så er der dog de sidste 15 år sket væsentlige fremskridt i behandlingen af patienter med for eksempel diabetes, leddegigt og kræft.

Når så Danske Regioner kaster sig over et så væsentligt emne som personlig medicin, må man i det mindste forvente, at de ikke anvender 15 år gamle data som begrundelse, og hvis det som her alligevel er tilfældet, at de så gør opmærksom på det.