LIF til Jes Søgaard: Ny medicin er mere end bare højere udgifter

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen 

Kære Jes Søgaard.

Mennesker er ikke tal, og derfor er sundhedsøkonomi en svær disciplin, som man skal behandle med respekt.

For sundhedsøkonomi handler ikke kun om penge – det handler også om mennesker.

Den økonomiske himmelflugt kender vi
At sundhedsvæsenet er presset, er en kendt sag.

Antallet af danskere over 75 år vil stige med 44 procent frem til 2028, og med de ældre årgange kommer også naturligt mere sygdom.

Ny medicin er ikke blot udgifter, men også mere effektiv og mere skånsom behandling.

Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Historien om medicinudgifternes himmelflugt kender vi også, selvom medicinudgifterne – som du ved – har udgjort en faldende andel af sundhedsudgifterne gennem de seneste ti år.

Så når du nu vil tage grundigt fat i emnet medicinudgifter, så håber jeg, at du vil inddrage det aspekt, som også er en meget betydelig del af fortællingen om medicin: At sundhedsvæsenet i dag er langt, langt bedre end det sundhedsvæsen, danskerne mødte for 20 år siden.

Prognoserne er blevet bedre
Der blev i nullerne investeret massivt i sundhed med kræftplaner, hjertepakker etc., der sammen med nye lægemidler har bidraget til, at prognosen for alvorligt syge patienter har ændret sig markant.

For tyve år siden var en hiv-diagnose næsten lig en dødsdom. I dag kan man med kombinationsbehandling leve et stort set symptomfrit liv.

I dag overlever 6 ud af 10 mænd, der får en kræftsygdom. For 20 år siden var det kun 4 ud af 10.

For kvinder er det i dag 64 procent, der er i live fem år efter at have fået en kræftsygdom mod 52 procent for 20 år siden.

I dag kan man helt helbrede Hepatitis C – og det er endda til en markant lavere pris end for bare fire år siden.

Der er med andre ord rigtig mange mennesker, der har fået mulighed for fortsat at leve et aktivt liv, se børn eller børnebørn vokse op eller bare nyde hver dag, der kommer.

Behandlingen er blevet bedre
Men sundhedsvæsenet har siden 2010 været sat på en hård økonomisk diæt, der har betydet, at man kun knap har kunnet følge med den demografiske udvikling.

Økonomien til at forbedre behandlingen har regionerne skullet finde i effektiviseringer, og det siger sig selv, at man ikke kan fortsætte sådan i én uendelighed.

At Danmark i dag kan bryste sig af at have indhentet et gevaldigt efterslæb i behandling på for eksempel kræftområdet, skal man have ros for.

Der var politikere, der insisterede og også indvilgede i at bevilge penge til en tiltrængt opgradering.

Der var og er læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der hver dag gør deres bedste – og hver dag behandler lidt flere patienter.

Men historien om de store sundhedsresultater er også historien om en stadig bedre medicinsk behandling. Og den vil blive endnu bedre i de kommende år.

Mere end blot udgifter
Med immunterapi er det nu muligt at behandle for eksempel modermærkekræft med spredning, hvor overlevelsen for nogle år tilbage var meget lav.

I dag er overlevelsen på cirka 60 procent, og med nye tillægs- og kombinationsbehandlinger med immunterapi kan vi se frem til fem års overlevelse på op til 90 procent på dette område.

Ny medicin er ikke blot udgifter, men også mere effektiv og mere skånsom behandling.

Det bidrager også til at aflaste andre steder i sundhedsvæsenet, og det bidrager til en sundere befolkning, som i et velfærdssamfund som det danske har en naturlig forventning om at få den bedste behandling. Med størst mulig effekt og færrest mulige bivirkninger.