Aktører: For få penge til sundhedsvæsnet
Anne Hauge
Der er lussinger til regeringen og Danske Regioner fra de fleste af aktørerne for den nye økonomiaftale. Der er især manglende forståelse for, at det økonomiske greb endnu en gang strammes. Kun fra Dansk Psykolog Forening kan der hentes ros.
Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen:
"I aftalen er der ikke sat penge af til flere behandlinger på sygehusene. Det er øget produktivitet, der skal sikre flere behandlinger. Det er sjette år i træk, at økonomien er skrabet for sundhedsvæsenet. Det betyder, at medarbejdere skal løbe stærkere uden de nødvendige ressourcer. Dertil kommer, at nye tiltag - som blandt andet udredningsretten - vil kræve mange ekstra ressourcer. Økonomiaftalen afspejler ikke dette."
"Læg dertil det faktum, at vi får flere ældre og flere kronisk syge, som vil øge presset på hele sundhedsvæsenet de kommende år. Hvis der ikke følger penge med, så kan det ganske simpelt ikke lade sig gøre at løse opgaverne."
Hovedelementer i regionsaftalen
Fortsat vækst på sundhedsområdet, behandlingsløsninger tættere på patienternes hverdag og ligestilling af psykiatri med det øvrige sundhedsvæsen. Sundhedsområdet udgør et centralt prioriteringsområde for regeringen. I aftalen med regionerne er der, trods snævre økonomiske rammer for den offentlige økonomi, sikret økonomisk grundlag for en fortsat udvikling af sundhedsområdet, jf. boks 1.
Fortsat udvikling af sundhedsområdet (boks 1)
Fortsat fokus på sammenhæng. Fortsættelse af omstillingen af behandlingen mod det nære sundhedsvæsen - tættere på patientens hverdag - der blev indledt med økonomiaftalen for 2014. Omstillingen betyder et styrket fokus på at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen for patienter, der har behandlingsforløb på tværs af sygehuse, praktiserende læge, hjemmesygepleje mv.
Ny sygehusmedicin og nye behandlingsformer. Prioritering af 1 mia.kr. til at håndtere stigende udgifter til sygehusmedicin, nye behandlingsformer og udvikling med flere ældre og kroniske patienter. Det finansieres via et løft på knap 500 mio. kr. samt regionalt råderum fra mindreudgifter til sygesikringsmedicin.
Ligestilling af psykiatrien og nedbringelse af tvang. Regeringen og Danske Regioner har bekræftet hinanden i, at tvangen i psykiatrien skal halveres inden 2020. Med aftalen bekræfter regeringen og Danske Regioner også indførslen af en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien, der skal bidrage til ligestilling af psykiatrien med det øvrige sundhedsvæsen.
Nytænkning af opfølgningen af kræftpatienter. Der er enighed om at nytænke og omlægge opfølgningen af kræftpatienter, bl.a. ved at indføre opfølgning på baggrund af behov og dokumentation. Det skal medføre højere kvalitet for den enkelte kræftpatient, bl.a. ved at sætte fokus på patientens individuelle behov.
Syv principper for statsligt-regionalt samarbejde. Regeringen og Danske Regioner vil samarbejde om en styrket modernisering af den offentlige sektor. Det forudsætter et tæt, aktivt og tillidsfuldt samarbejde på tværs af den offentlige sektor omkring de fremtidige udfordringer. Der er derfor aftalt syv principper, der sætter rammerne for et tillidsfuldt samarbejde mellem parterne.
Historisk højt anlægsniveau
- Den regionale anlægsaktivitet i 2015 kan nå et niveau på 7 mia. kr. Det er et niveau, der er på højde med sidste års historiske niveau (se faktaark herom).
- Dermed er byggeriet af de nye supersygehuse sikret, og det betyder samtidig en ramme for øvrige regionale projekter på 2,4 mia. kr., der bl.a. prioriteres til at forbedre de fysiske rammer for den psykiatriske indsats.
- For at styrke brugen af offentlig-private samarbejder etableres en pulje på 0,4 mia. kr. i 2015 til deponeringsfritagelse for konkrete OPP-projekter.
Kilde: Finansministeriet
Sundhed
