Aktører: Red danskerne for skjulte medicinreklamer

EU: Forbrugerrådet, Lægeforeningen og seks andre organisationer opfordrer sundhedsministeren til at bremse et direktivforslag, som, de frygter, vil åbne for skjult reklame for medicin.
Regeringen erklærer sig meget lydhør over for organisationernes advarsler.
Regeringen erklærer sig meget lydhør over for organisationernes advarsler.Foto: colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Vi er enige i, at der er behov for at skabe mere klare rammer for lægemiddelvirksomhedernes information. Men det mener vi bare ikke, at kommissionens forslag gør.

Astrid Krag
Sundhedsminister (SF)

Der er behov for mere information om receptpligtige lægemidler til patienter. Men det skal lægemiddelsindustrien ikke levere.

Det er hovedpointen i et fælles brev som Lægeforeningen, Forbrugerrådet og seks andre organisationer har skrevet til sundhedsminister Astrid Krag (SF). Brevet omhandler et direktivforslag, som EU's sundhedsminister skal behandle fredag den 2. december i ministerrådet.

Kommissionen vil løse problemet med manglen på information om receptpligtige lægemidler ved at gøre det lovligt at rette information om lægemidler mod forbrugerne ud over lægerne.

0:000:00