Aktører: Tvingende nødvendigt at prioritere flere hygiejnesygeplejersker

Af Dorthe Boe Danbjørg og Mette Detlefsen
Hhv. næstformand, Dansk Sygeplejeråd og formand, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker

I marts måned forandrede landet sig i løbet af meget få dage, og siden har 2020 vist os, hvor hurtigt samfundet og sundhedsvæsnet skal kunne omstille sig.

Opmærksomheden har især været rettet mod testkapacitet, værnemidler og på at opruste kapaciteten af respiratorer og sundhedsprofessionelles kompetencer på intensivområdet.

Vigtige områder, men de gør det ikke alene. For hvad nytter en respirator, testkapacitet og værnemidler, hvis vi ikke har kompetencerne til at afbryde smitteveje og den nødvendige viden og færdigheder til at håndtere værnemidler? 

Hygiejne i fokus
Hygiejneområdet er gået fra at være en lidt fjern og uinteressant del af sundhedsvæsnet til at være noget, der vedkommer alle.

På ganske kort tid har vi for eksempel set, hvordan brug af mundbind er blevet allemandseje og en helt naturlig del af befolkningens hverdag. 

Målet må være, at alle kommuner om 5-10 år skal have etableret en hygiejneorganisation med specialiserede sygeplejefaglige kompetencer. Hvis vi skal nå det mål, at vi nødt til at handle nu.

Dorthe Boe Danbjørg og Mette Detlefsen
Hhv. næstformand, Dansk Sygeplejeråd og formand, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker

Under hele pandemien har landets hygiejnesygeplejersker spillet en central rolle i den omstilling.

De har ydet rådgivning og vejledning, de har omsat sundhedsmyndighedernes store mængde af vejledninger til konkrete instrukser, og de har bistået sygehuse og kommuner i implementeringen af nye retningslinjer og tiltag.

Alt for få hygiejnesygeplejersker 
Samtidig har coronapandemien for alvor tydeliggjort, at vi mangler sygeplejersker med specialiserede kompetencer i smitteforebyggelse og infektionshygiejne. Som Mads Koch Hansen skrev i Dagens Medicin 22. maj 2020, så slås kommuner og regioner om de samme dygtige, men alt for få, hygiejnesygeplejersker. 

I Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for hygiejne fra 2012 er der blandt andet en anbefaling om, at kommunerne etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af regionerne.

20 kommuner har indtil videre indgået en sundhedsaftale om infektionshygiejne med regionerne. Men der er lang vej igen, når vi ser, at der i landets 98 kommuner i dag er under 10 fuldtidsansatte hygiejnesygeplejersker, som har hygiejne som deres primære arbejdsområde.

Målet må være, at alle kommuner om 5-10 år skal have etableret en hygiejneorganisation med specialiserede sygeplejefaglige kompetencer. Hvis vi skal nå det mål, at vi nødt til at handle nu, så vi sikrer, at vi inden for få år har de hygiejnesygeplejersker, vi har brug for. 

Lav langsigtet strategi
Også på sygehusene er der behov for et skærpet fokus på smitteforebyggelse og infektionshygiejne. Her står de sundhedsprofessionelle i forreste række blandt patienter med alvorlige infektioner og er særligt udsat for smitte og for at bringe smitte videre til andre patienter og kollegaer.

Udfordringen er, at vi med kun cirka 90 hygiejnesygeplejersker på landsplan ikke har en bank med hygiejnesygeplejersker, som vi bare kan trække på.

Derfor er det tvingende nødvendigt, at man fra politisk side og fra arbejdsgivernes side prioriterer, at vi får ansat og videreuddannet langt flere hygiejnesygeplejersker i infektionshygiejne. Gøteborg Universitet udbyder i dag masteruddannelsen i infektionshygiejne. Men det kræver, at det er politisk vilje til at prioritere dette, ellers når vi aldrig i mål.  

Er svaret så alene, at vi skal uddanne og ansatte flere hygiejnesygeplejersker? Nej, langt fra. Det er afgørende, at vi i alle dele af sundhedsvæsenet har et større fokus på infektionshygiejne.