Alt tyder på smalt og hurtigt forlig om sundhedsreform

NYHEDSANALYSE: Der er ingen større bump på vejen mod et forlig med Dansk Folkeparti om regeringens sundhedsreform. Op til forhandlingsstart kom regeringen da også med justeringer, der imødekommer både DF-mærkesager og centraliseringskritik.

Valget bliver først udskrevet, når et flertal i Folketinget har forhandlet en sundhedsreform på plads. Det har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ladet forstå.

I dag blev det lidt mere sandsynligt, at han ikke skal ud og trække i land. 

Indtrykket efter de indledende sættemøder om regeringens sundhedsreform er nemlig, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke får svært ved at indgå forlig om den stort anlagte reform af styringen af sundhedsvæsenet. 

"Jeg kan sagtens se for mig, at det her er en proces, der kan gå relativt hurtigt," sagde finansminister Kristian Jensen (V) efter første møde med forhandlerteamet fra Dansk Folkeparti. 

Kristian Thulesen Dahl (DF) var også optimistisk:

"Vi er ikke synderligt langt fra hinanden," slog han fast og fortsatte:

"Regeringen lægger op til, at vi forhandler ret intensivt over de kommende uger, og for os kan det sagtens gå rimeligt hurtigt."

Justeringer eller indrømmelser?
Dermed bekræfter onsdagens udmeldinger de politiske kommentatorers opfattelse af, at regeringen igennem mange måneder har arbejdet på at sikre sig DF-toppens opbakning til de store linjer i sundhedsreformen. 

Ser man på de justeringer til reformudspillet, regeringen lidt atypisk meldte ud op til forhandlingerne, er der også her tale om flere elementer, der kan gøre det lettere for Dansk Folkeparti at lægge stemmer til reformen.

Blandt andet ligner regeringens tilkendegivelse af at ville finde en løsning, så institutionerne under det specialiserede socialområde ikke skal være kommunale, en direkte indrømmelse til Dansk Folkepartis bekymring for afspecialisering. 

S: Centralisering og skrivebordsøvelse
Mens Kristian Jensen og Kristian Thulesen Dahl glædede sig over en god start på forhandlingerne, står Socialdemokratiet og regeringen tilsyneladende langt fra hinanden.

Politisk ordfører Nicolai Wammen (S) karakteriserede efter sit møde med regeringen sundhedsreformen som en skrivebordsøvelse:

"Vi tror ikke, det er nogen god idé, at det hele skal styres med udpegning fra et kontor i København. Og hvis Dansk Folkeparti synes, det er en god idé at centralisere mere, så må Thulesen Dahl jo forklare danskerne det," sagde Wammen. 

Dermed trådte han på både Dansk Folkepartis og interne Venstre-kritikeres ømme tå. For trods regeringens  forsikringer om det modsatte finder kritikerne flere elementer, der trækker magten i retning af Slotsholmen, end det modsatte.

Det er en farlig kritik at have hængende over et udspil i en tid, hvor nærhed er i høj kurs.

Derfor havde regeringen tirsdag aften travlt med at lancere sine såkaldte justeringer af udspillet, hvoraf en stor del går ud på at styrke de lokale led, der skal erstatte regionsrådene.

 

Den vertikale forankring
Blandt andet lægger regeringen nu op til at ændre på bestyrelserne i de fem regionale sundhedsforvaltninger, så kommunerne får mere magt. 

Sundhedsforvaltningerne skal i regeringens reformudspil overtage driften af sygehusene, når regionerne nedlægges. I stedet for et folkevalgt regionsråd indsættes en driftsansvarlig bestyrelse med seks medlemmer, som udpeges af sundhedsministeren.

I regeringens oprindelige udspil ville kommunerne inden for de enkelte sundhedsforvaltninger kun få én plads i bestyrelsen til deling.

Det har vakt bekymring for, om bestyrelsesposterne automatisk ville tilfalde den største kommune i sundhedsforvaltningernes geografiske område – med fare for, at mindre kommuners interesser ikke blev repræsenteret. En bekymring, der borer sig ned i centraliseringskritikken.

"Vi vil drøfte, hvordan vi sikrer den vertikale forankring fra sundhedsforvaltningerne og ned i sundhedsfællesskaberne," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Altinget i en kommentar til denne justering af reformudspillet.

Hun vil dog ikke svare på, om det skal løses med flere kommunale bestyrelsesposter i sundhedsforvaltningernes bestyrelse.

Smørepenge til sundhedsfællesskaberne
De øvrige justeringer, regeringen har meldt ud, handler også om at styrke det lokale niveau – nemlig ved at gøre de 21 sundhedsfællesskaber stærkere.

Det skal ske ved at give reel driftsøkonomi fra starten.

"Vi har lyttet til bekymringerne for, om motoren i sundhedsfællesskaberne er stærk nok. Derfor skal de have deres egne penge, og det er klart, at når det kommer til nye penge, så skal der jo også kunne træffes flertalsbeslutninger," siger Ellen Trane Nørby.

Der bliver dog næppe tale om overvældende summer, hvis man skal tolke på Lars Løkkes udtalelser. I et interview med Fyens Stiftstidende omtaler han pengene som "nogle smørepenge, der kan smøre maskinen, så den kan komme ordentlig i gang".

Om regeringens nye hensigter alt i alt er nok til at dysse kritikken af reformens strammere centrale styring af sundhedsvæsenet ned, er ikke til at sige. 

Som Kristian Thulesen Dahl sagde onsdag, da han blev bedt om at kommentere regeringens justeringer:

"De går i den rigtige retning. Spørgsmålet er, om de går langt nok." 

Forrige artikel Ny handlingsplan: Ny handlingsplan: "5G er et tigerspring i digitaliseringen" Næste artikel Sundhedsminister: Forskelsbehandling af kræftpatienter er et stort problem Sundhedsminister: Forskelsbehandling af kræftpatienter er et stort problem