ANALYSE: Derfor kan 2020 blive et sundhedspolitisk overgangsår

ANALYSE: Bliver Danske Regioner og KL bedre til at samarbejde? Hvordan ender armlægningen mellem regionerne og den måske vigtigste lægegruppe i sundhedsvæsenet? Har regeringen mod på at pille ved danskernes alkohol- og spisevaner? Det er blot tre af de områder, du skal holde øje med i 2020.  

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), her flankeret af sin særlige rådgiver, Rasmus Jønsson, har bekæmpelse af social ulighed i sundhed som et af sine hovedfokusområder.  
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), her flankeret af sin særlige rådgiver, Rasmus Jønsson, har bekæmpelse af social ulighed i sundhed som et af sine hovedfokusområder.  Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Leverer regeringen på valgløftet om de 1.000 sygeplejersker, kravler Danske Regioner og KL op af skyttegravene, og kommer der fornyet fokus på forebyggelse, når nu tobaksområdet blev håndteret i 2019?

Det er blot nogle af de spørgsmål, man skal holde øje med i 2020.

Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kom økonomisk relativt offensivt ud af 2019, da finanslovsforhandlingerne endte med omkring 2,8 milliarder til sundhedsområdet i 2020. Året kan dog godt gå hen at blive et slags sundhedspolitisk vente- og forberedelsesår.

0:000:00