Apopleksi dræber - politisk fokus efterlyses

Af Lise Beha Erichsen,
Direktør i Hjernesagen

”Jo før, jo bedre” hedder regeringens sundhedsudspil. Titlen går på den tidlige diagnose, og det handler især om kræft, hjerte-/karsygdomme, KOL og diabetes. Alvorlige sygdomme, som det er godt, at der sættes ind imod. Men – men. Endnu en gang mangler der politisk fokus på apopleksiområdet.

Apopleksi koster samfundet 3 mia. kroner
12.500 borgere i dette land rammes hvert år af blodprop eller blødning i hjernen. Det er 35 mennesker hver dag. Godt fire af de 35 dør straks eller i løbet af den første måned. De, der overlever, må ofte leve videre med alvorlige handicap som halvsidig lammelse, sprog- og talevanskeligheder, hukommelsessvigt, svigtende koncentrationsevne, udtalt træthed og meget mere. Økonomiske beregninger har vist, at apopleksi koster samfundet knap 3 milliarder kroner om året. I Hjernesagen forstår vi simpelthen ikke, hvorfor dette område ikke er værd at tage med i regeringens store sundhedsudspil. En målrettet indsats vil dels spare megen lidelse, dels samfundskroner!

Hvis man fra politisk side virkelig vil gøre noget for sundheden, skal hele forebyggelsesområdet opprioriteres.

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Vi kan undgå hver anden apopleksi
Regeringen lægger op til at give særligt udsatte et sundhedstjek, og det er godt. Men det er ikke gjort med det. Hvis man fra politisk side virkelig vil gøre noget for sundheden, skal hele forebyggelsesområdet opprioriteres. Blandt andet skal antallet af voksne med forhøjet blodtryk nedsættes.

WHO’s seneste tal omsat til danske forhold viser, at en million voksne danskere har forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk over længere tid er den mest almindelige udløsende faktor for blodprop og blødning i hjernen. Kendte vi vores blodtryk, og kom i behandling, hvis det var for højt, kunne vi undgå hver anden blodprop eller blødning i hjernen. Det vil betyde færre dødsfald, og at færre mennesker skal leve livet med alvorlige handicap og forringet livskvalitet. De mange alvorlige følgevirkninger koster samfundet mange penge til alt fra hjælpemidler og pleje til tabte skatteindtægter. Hjernesagen håber, at blodtryksmåling og vejledning om risikoen for bl.a. blodprop og blødning i hjernen bliver en fast del af de sundhedstjek, regeringen lægger op til i udspillet. Apopleksi rammer flere socialt udsatte end andre, men den rammer også lægen, socialrådgiveren og skolelæreren.

Regeringen foreslår, at lægerne bliver det centrale omdrejningspunkt for sundhedstjek. Det er godt. Men skal man nå ud til de mest udsatte grupper, skal der opsøgende arbejde til. Man skal ud at møde borgerne, der hvor de kommer – i jobcentre, på væresteder osv.

Sikkerhed for kvalitet - uanset postnummer
Hjernesagen efterlyser også fokus på øget kendskab til symptomer på apopleksi. Det mangler også i regeringens sundhedsudspil. Hvis mundvigen pludseligt hænger, hvis man pludseligt får svært ved at tale, hvis man pludseligt taber kaffekoppen eller snubler, fordi armen eller benet er lammet, skal der ringes 1-1-2 med det samme, for det kan være tegn på en blodprop eller en blødning i hjernen.

Så kommer ambulancen, forhåbentlig hurtigt. Men udover den akutte hjælp er den akutte behandling helt afgørende. I Hjernesagen hører vi jævnligt om borgere, der køres til nærliggende hospitaler, hvor man ikke har den rigtige ekspertise og apparatur, fx til at vurdere om borgeren kan tilbydes trombolysebehandling. Det, går vi ud fra, er slut nu, hvor regeringens udspil giver alle borgere ret til samme høje kvalitet i behandlingen, uanset hvor i landet de bor! Alle skal have ret til den bedste behandling uanset årsag til sygdommen.

Min sosuassistent forstår mig ikke
Fast læge på landets plejecentre og bosteder skal være virkeligheden fremover, skriver regeringen i sit udspil. Det glæder vi os over. Fra forsøgsordninger ved man, at den faste læge er en stor succes af mange grunde. Blandt andet fordi vedkommende giver de ansatte større viden om de beboere, der har en hjerneskade. I dag oplever mange ramte og pårørende på landets plejecentre desværre personale, der slet ikke ved nok om følgevirkninger efter en blodprop eller en blødning i hjernen – selv om rigtigt mange af beboerne er der af præcis den grund. Beboere med talehandicap, lammelser eller kognitive handicap kræver plejepersonale med særlig viden, - en viden, de ansatte desværre sjældent har. Næste udspil indeholder forhåbentlig efteruddannelse af de ansatte.

Sundhedsminister Nick Hækkerup meldte ud i Politiken fredag den 22. august, at det er regeringens plan at ”nå igennem de store folkesygdomme” med forløbsplaner og andet. En sygdom, der tager livet af hver tredje af os, må siges at være en folkesygdom. Og den kan endda ofte undgås. Så Hjernesagen ser frem til, at blodprop og blødning i hjernen nu opprioriteres.