AU-dekan: Tandbehandlere skal uddannes til en ny virkelighed

DEBAT: Det at gå til tandlægen vil i fremtiden dække over et besøg hos en vifte af fagligheder med hver deres funktion, og den udvikling skal uddannelserne afspejle, lyder det fra AU’s sundhedsdekan, Allan Flyvbjerg. Universiteterne må tilpasse sig samfundets nye behov, skriver han.

Af Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

En tid hos tandlægen vil i stigende grad betyde et tjek hos forskellige faggrupper med tandbehandling og -pleje til fælles. 

Generelt har danskerne sundere tænder end nogensinde, og det vil med tiden betyde, at de fleste af os ikke længere har samme behov for de behandlinger, vi bedst kender tandlægen for. Nemlig at bore og fylde huller. 

Til gengæld bliver der en polarisering i opgaverne, som det er beskrevet i Sundhedsstyrelsens Tandplejeprognose Udbud og efterspørgsel for tandplejepersonale i Danmark 2000-2020

Behovene er anderledes i dag
På den ene side vil der være et tiltagende behov for at uddanne faggrupper, der kan udføre forebyggende kontroller og indsatser. Det er blandt andet tandrensninger og kontrol af eksempelvis begyndende cariesangreb. 

På den anden side vil der komme et stigende behov for avanceret tandlægelig diagnostik og behandling til de stadig flere ældre, der har deres egne tænder i behold langt op i alderdommen. 

Det er en samfundsmæssig udvikling, som vi følger nøje på universiteterne, hvor vi uddanner personalet til tandklinikkerne. 

Og på Aarhus Universitet indretter vi nu tanduddannelserne herefter. 

De forandrede patientbehov kræver i stigende grad tværfaglige kompetencer i tandklinikken, og det fordrer et tæt og professionelt teamsamarbejde mellem de forskellige faggrupper og kendskab til hinandens faglige kompetencer.

Ikke alene skal vi uddanne det antal tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og kliniske tandteknikere, der er behov for, men vi skal også indrette vores uddannelser efter de forskydninger i opgavefordelingen, som den forbedrede tandsundhed fører med sig. 

Forskellige fagligheder skal samles
Mens tandlægeuddannelsen skal sikre et tilstrækkeligt antal kandidater til at tage vare på de behandlingsopgaver, som er vurderet til at ligge hos særligt den ældste del af befolkningen og yngre borgere med komplicerede mund- og tandforhold, skal vi indstille os på, at en stadig større gruppe af borgere kun vil have brug for et tjek og måske en forebyggende indsats, når de går til tandlæge.

I fagtermer kaldes det de lavteknologiske ydelser, som dækker over undersøgelse, simpel diagnostik og forebyggelse, som en tandplejer kan tage vare på. 

I forskellige dele af sundhedssektoren ser vi derfor stadigt flere, som indretter sig i arbejdsfællesskaber, hvor man som patient bliver mødt og behandlet af et team af forskellige fagpersoner, det sker eksempelvis inden for diabetesområdet. 

På den baggrund og sammenholdt med Sundhedsstyrelsens fremskrivninger besluttede vi på Aarhus Universitet i i 2015 at sammenlægge de enheder, som uddanner tandlæger og de øvrige deltagere i det odontologiske team; det vil sige tandplejere, klinikassistenter og kliniske tandteknikere. 

Pligt til at imødegå forandringerne
Hver uddannelse skal indholdsmæssigt tilpasses løbende, så den matcher de samfundsmæssige behov. Samtidig vil der være et skarpt fokus på, hvordan de studerende fra de forskellige uddannelsesretninger øver sig i at arbejde sammen som et sammentømret team. Sådan som det vil foregå, når de forlader deres uddannelsessted og skal udøve deres fag i den virkelige verden.

Denne tilpasning og koordinering af de odontologiske uddannelser giver god samfundsmæssig mening og har endvidere i en årrække været efterspurgt af de studerende selv.

Der er i disse år opmærksomhed på de helbredsmæssige betydninger af sygdomme i mund og tænder, som for eksempel paradentose. Internationalt bliver sygdommene betragtet som lige så alvorlige og udfordrende for befolkningens sundhedstilstand og de nationale sundhedsøkonomier som diabetes, hjerte-kar-sygdom, bevægeapparatsygdom og kronisk lungesygdom.

Som universitet har vi pligt til at uddanne kandidater, der er i stand til at imødegå de krav og forventninger, som befolkningen har til forebyggelse og behandling. Og dette skal foregå i et intensivt og tværfagligt forsknings- og videnbaseret samarbejde.

Forrige artikel Enhedslisten: Sygdomsforståelse er vejen frem Enhedslisten: Sygdomsforståelse er vejen frem Næste artikel Ergoterapeuter: Lad os vurdere genoptræningsbehov Ergoterapeuter: Lad os vurdere genoptræningsbehov