AU-forskere: Lad sundhedsvæsenet tjene penge på ny medicin

Af J. Michael Hasenkam
Professor i klinisk medicin, Aarhus Universitet
og Finn Olesen
Lektor i informationsvidenskab, Aarhus Universitet  

Vi betragter oftest sundhedsvæsenet som en nødvendig, men alligevel stor økonomisk belastning for samfundet. Vi sammenholder ikke udgifterne med den enorme – og støt stigende – eksport, Danmark har i kraft af medicinproduktion fra blandt andet Novo, Lundbeck, Leo. Vi eksporterer medikotekniske produkter fra Coloplast, Abena, GN Resound og en kæmpe underskov af små og mellemstore virksomheder med langt det største vækstpotentiale.

Dertil kommer en række sundhedsrettede serviceydelser inden for IT, logistik, pleje. Til sammen eksporterer disse virksomheder for mere end 100 milliarder pr. år. Det giver arbejdspladser, skatteindtægter og bidrager til, at Danmark blandt andet kan have råd til et godt sundhedsvæsen, der årligt koster cirka 150 milliarder kroner.

Desværre tænker vi kun sundhedsvæsenet som en udgift, vi skal holde nede – og det gøres med besparelser. Regeringen holder så godt som muligt på pengene til regioner og kommuner, og disse sparer for at få mest muligt ud af samfundets skattepenge. Det er overordnet godt, men hvorfor ikke OGSÅ tænke: Hvordan tjener Danmark bedst muligt på den investering, staten lægger i sundhedsvæsenet. Vi har en ressource – ikke kun en belastning.

Hvorfor kan sundhedsvæsnet ikke benytte ressourcen til gavn for Danmark? Staten bruger cirka syv milliarder kroner pr. år til sundhedsforskning, og industrien forsker for mere end det dobbelte. Hvorfor ser vi ikke den offentlige og private forskning i sammenhæng? Vi vil alle gerne udvikle nye og bedre medikamenter, apparater, behandlinger og sundhedsydelser. Hvorfor gøre det hver for sig? Vores forslag er at se udfordringen som en samfundsopgave i sin helhed.

Hvorfor vente på andre lande?
Mange resultater fra den offentligt betalte forskning omsættes i erhvervslivet til produkter og serviceydelser. Industrielt udviklede produkter skal tilbage og evalueres via klinisk forskning i sundhedsvæsnet, før de tilbydes til alle patienter og sælges til resten af verden.

Regioner, sygehuse og kommuner skal have lov til at investere og tjene penge. De sundhedsudøvende aktører behøver ikke kun at bruge penge. De må også gerne tjene penge til at gøre deres ydelser bedre og til at øge erhvervslivets muligheder.

J. Michael Hasenkam og Finn Olesen
Hhv. professor og lektor på Aarhus Universitet

Skal danske patienter ikke have tidlig gavn af nye sundhedsprodukter og behandlinger i stedet for at vente på udenlandske erfaringer, før vi tager dem i brug? Hvorfor ikke tage en førersædeplads i stedet for at sætte os på bagperronen og vente på, at andre lande kan vise gode resultater?

Tidlig videnskabelig dokumentation af nye produkters værdi har enorm betydning for sundhedsindustrien. Det betyder længere tid på markedet, før patenterne løber ud, og andre virksomheder kan lave kopi-præparater. I dag bruger virksomhederne lang tid og mange penge på udvikling og har derfor kort tid til at tjene investeringerne ind igen. Kortere udviklingstid betyder større indtjening til danske virksomheder til at geninvestere i nye præparater, behandlinger og servicetilbud. Samfundet har ingen økonomisk gevinst af, at vejen er lang fra produktudvikling til ny behandling.

Danske læger og andre sundhedsforskere har meget høj international anseelse og stor erfaring med videnskabelig undersøgelse og dokumentation af nye produkter og behandlinger. Det er således ikke nyt for os at stå for eller deltage i den helt afgørende vurdering af, hvorvidt en ny behandling er bedre, ligeværdig eller dårligere end det, vi tilbyder patienter i dag. Hurtig godkendelse af nye behandlinger giver hurtigere tilbud. Vi behøver således ikke være bekymrede for, at indførelse af nye behandlinger bliver farligere, end det er i dag. Risikoen for at tage ny medicin og ny teknologi bliver aldrig nul, men vi kan holde risikoen langt nede.

Når nu gevinsterne ved samarbejde er indlysende, hvorfor bliver de så ikke indhentet? Det skyldes i hvert fald to forhold: 1. Regionerne må ikke tjene penge, og 2. For lidt tid til klinisk forskning som led i patientbehandling.

Lad sundhedsvæsenet tjene penge
Politikere taler meget om offentligt-privat samarbejde. Det er ikke nok – der skal også gøres noget. Regioner, sygehuse og kommuner skal have lov til at investere og tjene penge. De sundhedsudøvende aktører behøver ikke kun at bruge penge. De må også gerne tjene penge til at gøre deres ydelser bedre og til at øge erhvervslivets muligheder. Det kræver naturligvis incitamenter.

Der skal være en gevinst ved at hjælpe virksomheder med klinisk forskning i nye produkter. Det betaler virksomheder for i dag i stor skala – i udlandet. Hvorfor ikke tilbyde samme mulighed i Danmark ved at give regioner og kommuner lov til at tjene penge, uden det bliver modregnet i driftstilskuddet fra regeringen. Det behøver ikke de store investeringer fra regioner og kommuner; det drejer sig mest om at lukke dørene op og invitere til et samarbejde, som virksomheder gerne betaler for.

Det gælder også om at give sundhedspersonalet tid og rum til at gøre forskning, innovation og udvikling til en integreret del af den kliniske hverdag, Indrømmet, det koster nogle lønkroner, men det er en investering, der tjener sig ind, dels direkte i sundhedsvæsnet, dels som gevinst til erhvervslivet, der giver flere arbejdspladser, mere indtjening til Danmark.

Der er ikke noget forkert i at bruge sundhedsvæsenet som udstillingsvindue for erhvervslivet og samtidig vise, at Danmark er i front med de nyeste og bedste behandlinger – og dermed bliver endnu mere attraktiv for nye udenlandske samarbejdspartnere. Dermed styrker vi det samarbejde, vi gerne vil fremme for at skabe et mere sammenhængende forløb mellem forskning, innovation, produktudvikling, produktion og i sidste ende nye, velafprøvede behandlinger.

Mulighederne er enorme
Vi har allerede modeller for, hvordan det kan gøres i praksis. Innovationsfonden har således med tilskud fra Danske Regioner investeret i det såkaldte NEXT samfundspartnerskab, som har til formål at gøre Danmark til et attraktivt land for tidlig afprøvning af ny medicin, men det kniber for sundhedspersonalet at vride sig fri af besparelser til at levere varen. Det går næsten, men potentialet kan udnyttes i langt større udstrækning ved at slække besparelsernes stramme bånd ved at dedikere resurser til klinisk forskning for indtjente midler.

Telemedicin er et andet område, hvor mulighederne for danske patienter/borgere, dansk sundhedsvæsen og dansk industri er enorme, hvis de bare blev udnyttet. Tilgangen med et samfundspartnerskab som NEXT kunne styrke en fælles indsats, hvis sundhedsvæsen, forskning og erhvervsliv sammen med andre aktører kunne samles på en fælles arena.

Ministerier, regioner, kommuner, erhvervsliv og universiteter kan gøre langt mere sammen end hver for sig. Lad os gøre noget ved det i stedet for at sidde i hver vores glas-silo og vinke til hinanden med en tro på, at vi derved arbejder sammen. Det kræver et reelt samarbejde, og at nogen vil tage initiativet. Det ny-udpegede vækstteam for Life Science kunne være et godt startsted, og vi bidrager gerne.