Knud Aarup om regeringens psykiatriplan: Var det det?

DEBAT: Den barske realitet er, at regeringens psykiatriplan ikke vil bidrage med konkrete resultater for psykisk syge og pårørende. Derfor spørger Knud Aarup regeringen: Var det det?

Af Knud Aarup
Landsformand for Bedre Psykiatri

Den såkaldte psykiatriplan, som regeringen lagde frem i efteråret, er forsvundet. Hensigterne var gode, og der var peget på de rigtige problemer.

Men nu hvor både satspuljen og finansloven er faldet på plads, står det klart, at det aldrig blev til den Psykiatriplan 2, som vi og flere andre har efterlyst – den store plan, der skulle følge op på planen fra 2014 og én gang for alle bringe psykiatrien på niveau med somatikken.

"Vi løfter i fællesskab"
Det er ikke kun nedslående, fordi tusinder af danskere har brug for bedre psykiatrisk behandling, end de får i dag.

Endnu mere nedslående er det, at der er overhængende risiko for, at 'Vi løfter i fællesskab', som regeringen kaldte deres plan, de næste fire år vil være som en dyne, der kvæler alle forsøg på at råbe politikerne op med krav på seriøs, langsigtet udvikling af psykiatrien.

I fire år vil svaret på al kritik af behandlingen blive: ”Vi har jo lige afsat mere end to milliarder – skal vi ikke lige se resultaterne af det, inden vi begynder at tale om næste plan”.

Fravær af reelle resultater for psykisk syge og pårørende
Den barske realitet er imidlertid, at alt det, som blev skrevet, ikke vil give konkrete resultater for psykisk syge og pårørende.

For det første fordi mange af de penge, der er sat af, bliver spildt på små nyttesløse videns- og udviklingsprojekter, der ikke for alvor hjælper nogen eller bringer noget nyt.

For det andet fordi de penge, der faktisk går til at øge kapaciteten og forbedre behandlingen, ikke engang dækker det efterslæb, der er skabt af flere års underprioritering.

Alene det at fastholde det antal kroner, der blev brugt på at behandle hver patient i 2013 – året inden den første psykiatriplan blev vedtaget – ville koste 700 millioner kroner om året. Altså næsten 800 millioner kroner mere, end der er afsat til alle planens projekter i alle fire år.

Var det det?
Det store spørgsmål til sundhedsministeren – både den nuværende og den, der eventuelt tager over i foråret – er derfor: Var det det?

Skal de tusinder af danskere med psykisk sygdom og de endnu flere pårørende, der kæmper for at hjælpe deres kære, nu vente mindst fire år mere på, at I tager fat og løser psykiatriens grundlæggende problemer?

Eller kan I berolige mig og alle andre, der deler min bekymring, og sige med høj røst og hånden på hjertet, at jeres plan ikke vil blive brugt som undskyldning for at lukke øjnene for psykiatriens problemer de næste fire år?

Mere konkret vil jeg gerne spørge sundhedsminister Ellen Trane Nørby – og her må andre politikere naturligvis gerne byde ind: Mener du, at I med 'Vi løfter i fællesskab' og de cirka 500 millioner kroner om året, der er sat af til psykiatrien ”gør op med psykiatriens lillebrorstatus”, som du sagde til flere medier i efteråret, at du ville?

I min verden er svaret et rungende og utvetydigt nej.

Underfinansieret psykiatri
Psykiatrien er så underfinansieret, at bare det at komme tilbage til niveauet for antallet af ansatte per patient, som det var i 2014, som sagt vil kræve omkring 700 millioner kroner om året.

Og så har vi ikke engang talt om forbedringer endnu. Blandt de mest påtrængende forbedringer er bedre inddragelse af pårørende – for eksempel systematisk tilbud om undervisning – også kaldet psykoedukation. Det vil koste mindst 50 millioner kroner om året.

Nye målrettede behandlingspladser for psykisk syge med misbrug vil også gøre en mærkbar forskel. Her taler vi om en investering på 7-800 millioner kroner om året.

Nedbringelsen af tvang er også afgørende. Og mener man det alvorligt, vil det koste i nærheden af 200 millioner kroner om året.

Og så er vi ikke en gang for alvor gået i gang med et markant kvalitativt løft af socialpsykiatrien. Udregningerne er Bedre Psykiatris egne.

Det er ikke nemt og billigt at løfte psykiatrien
Med andre ord er det ikke nemt og bestemt ikke billigt at indfri ambitionen om at løfte psykiatrien til et niveau, vi kan være bekendt. Men det er muligt at lave et bevidst løft.

Det viser den fantastiske udvikling, kræftområdet har gennemgået de seneste 20 år.

Her er det med et vedholdende politisk fokus og en massiv økonomisk investering i form af den ene kræftplan efter den anden lykkedes at bringe behandlingen op i den internationale elite.

Det bør vi gøre for psykiatrien. Alt andet vil være uretfærdigt. Men det kræver en psykiatriplan med ægte ambitioner og musklerne til at indfri dem.

Det kræver en ægte Psykiatriplan 2.

Forrige artikel Tandplejere: Giv plejepersonale kompetencer til at løfte daglig tandpleje Tandplejere: Giv plejepersonale kompetencer til at løfte daglig tandpleje Næste artikel Alkohol & Samfund: Afskaf det kommunale behandlingsbingo Alkohol & Samfund: Afskaf det kommunale behandlingsbingo
  • Anmeld

    R.Bertelsen · Borger, vælger og nabo

    ?? Kugledyne ??

    Godt, du har spidset din pen, Knus Aarup
    Der er blevet lagt en tæt kugledyne over Psykiatriplan 2.
    **700 millioner om året lyder blot ! En udgift på godt 100kr pr. indbygger årligt**.
    Sikke en ekstravagance! Især når man ved, at beløbet ikke kan fylde det oparbejdede efterslæb og underprioriteringen i budgetterne samt opfylde hensigtsmæssig personalenormering..
    Psykiatrien er ikke på omgangshøjde med det somatiske. Nej. Og det værste er, at det somatiske sundhedsvæsen også har store huller og er blevet udsultet.
    Man har bygget somatiske sygehusslotte og har efterfølgende måttet konstatere, at man ikke har afsat midler nok til drift og færdigbyggelse.
    Se DET er så regionernes skyld, så de skal nedlægges !! Joooo. Man ved nok hvem, man kan give skylden for sine egne ansvarsområders mangler.
    Faktisk, så handler det ikke blot om patient og pårørende. Naboer og omgangskreds er også dagligt impliceret, når et psykisk sygt menneske og familien ikke kan få den rette støtte og behandling.
    Vi har måttet sætte et hegn om haven og en låselig låge for indkørslen, fordi naboen har udviklet en paranoid, angstfuld lidelse. To somre i træk er vores have ved vores fravær blevet gennemvandet med ukrudtsmiddel, fordi vedkommende ville udrydde AL skvalderkål i såvel bede som hæk.
    Vi har stor forståelse for det stakkels menneskes angst og projektioner. Men det gør os utrygge, for hvad bliver det næste?
    ....
    Tror på, at enhver borger og vælger vil nikke anerkendende til relevante og gode behandlings- og botilbud for mennesker med psykiatriske lidelser, for det er så smertefyldt både for patienten, familien og omgivelserne.
    ....
    "Olsen har en plan",......Det siger Regeringen, at den også har. Men indtil videre er den både meget, meget hemmelig og mig bekendt heller ikke en del af årets Finanslov....!?
    Bliver det katten i sækken?

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

PODCAST: En 10-års-plan for psykiatrien skal fokusere på de alvorligt psykisk syge, mener eksperterne i denne omgang Politisk Stuegang. Lyt med, når Ole Toft, Sidsel Vinge og Leif Vestergaard Pedersen gennemgår de sundhedspolitiske udmeldinger i regeringens forståelsespapir.