Blodproducent: Beredskabet er nødt til at være forberedt på blodbåren virus

Af Niclas Högberg
Nordisk landechef, Cerus Corporation

I årevis har epidemiologer, virologer og internationale sundhedsorganer som Verdenssundhedsorganisationen WHO og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) advaret om, at det alene var et spørgsmål om tid, før en pandemi ville ramme vores del af verden. Alligevel var vi ikke klar.

Nu handler det om at blive klar til næste pandemi. Men det lader til, at blodsikkerhed- og forsyning er fuldstændig fraværende i debatten om, hvordan vi forbereder os. Og det rejser spørgsmålet, om Danmark er klar til en blodbåren pandemi?

Hvis der er noget, som coronapandemien har lært os, er det, at vi ikke skal forberede os på det, som vi kender. Vi skal forberede os på det, som vi ikke kender. Det er ingen naturlov, at næste store virusudbrud ikke smitter gennem blod.

Kan reducere antal donorer
Alligevel inkluderer flere europæiske lande ikke blodsikkerhed og blodforsyning i deres pandemiberedskab. Det lader også til at gælde for Danmark – og det bør vække bekymring.

For det kan have katastrofale konsekvenser, hvis sundhedsvæsenet ikke har redskaberne til at håndtere et stort virusudbrud, der smitter gennem blod.

Hvis der er noget, som coronapandemien har lært os, er det, at vi ikke skal forberede os på det, som vi kender. Vi skal forberede os på det, som vi ikke kender

Niclas Högberg
Nordisk landechef, Cerus Corporation

En lang inkubationsperiode, som vi ser med corona, kan medføre smitte via blodtransfusioner, inden smitten bliver identificeret hos den enkelte bloddoner. Tilsvarende kan det tage lang tid at udvikle en NAT-test, der kan identificere den konkrete virus.

Det kan betyde, at man er nødsaget til at reducere antallet af donorer kraftigt, hvilket kan medføre mangel på blodkomponenter på landets hospitaler og i sidste ende sætte patienters liv på spil. 

Vi skal forberede os på det ukendte
Der er allerede nye, konkrete trusler på vej. Klimaforandringerne og en stadig mere global verden har medført, at vira som zika, dengue og Vest Nil-virus er kommet til Europa. Særligt Vest Nil-virus bevæger sig tæt på Danmark med flere registrerede tilfælde nord for Berlin for nyligt. 

Senest er risikoniveauet for fugleinfluenza i Danmark hævet til høj på grund af udbruddet i Slesvig-Holsten, et stenkast fra den dansk-tyske grænse, som siden ramte en hønsebesætning i Randers.

Samtidig har hele verden haft øje på coronamutationen i danske mink, som – i værste tilfælde – kunne udgøre en ny pandemisk trussel. 

Det understreger, at vi ikke ved, hvad der rammer os i morgen, eller hvordan en konkret virus udvikler sig. Og det understreger, at det haster med at få et bredt beredskab klar – et beredskab, der også kan håndtere det, som vi endnu ikke kender.

Ny virus kan være på vej
Nye, konkrete trusler er allerede på vej. WHO har gjort det klart, at verden skal forberede sig på Disease X – altså den næste ukendte virus.

Beredskabsplanerne bør således vendes til en reel forebyggelsesstrategi, der forbereder os til næste ukendte pandemi og ikke til gentagelsen af den sidste.