Borgmestre spejder forgæves efter ekstra udligningsmillioner

Forhandlingerne om næste års budget i Vordingborg og Vesthimmerland Kommune bliver ikke nær så rosenrøde, som man håbede, da et bredt flertal på Christiansborg i maj blev enige om en omlægning af udligningsordningen.

Begge kommuner var blandt de allerstørste vindere på reformen, men alligevel har de kun fået ganske få ekstra kroner at lægge budget for i 2021.

Det er meldingen fra borgmestrene i de to kommuner, som nu – igen – står over for svære økonomiske prioriteringer.

”Vi har svært ved at se, at udligningsreformen har gjort en forskel her det første år,” siger borgmester Mikael Smed (S).

Det er bare talmagi fra Indenrigsministeriets og Finansministeriets side. Vi bliver benhårdt ramt.

Henrik Rasmussen (K)
Borgmester i Vallensbæk Kommune

Også i Vesthimmerland Kommune ser bundlinjen for 2021 noget mere mistrøstig ud, end man havde håbet og forventet.

”Det har faktisk været lidt af et mareridt. For os løber det nærmere baglæns næste år,” siger borgmester Per Bach Laursen (V).

Færre penge end gennemsnittet
Med udligningsreformen og den efterfølgende økonomiaftale blev der ikke bare flyttet et milliardbeløb i den interne fordeling mellem kommuner.

Der er samtidig tilført omkring fire milliarder kroner mere til den kommunale økonomi i 2021 sammenlignet med 2020.

Det svarer ifølge beregninger fra konsulentvirksomheden Dataproces til, at kommunernes samlet set har fået tilført 764 kroner per indbygger, når man ser bort fra covid-19-relaterede udgifter til ikke mindst flere ledige.

Ifølge samme beregninger har Vesthimmerland og Vordingborg kun fået tilført henholdsvis 61 og 27 kroner per indbygger ekstra i 2021.

En stor del af forklaringen ligger i udligningsreformens særlige overgangsordning, hvor kommuner med gevinster skal bidrage til at dække en del af tabet for de kommuner, som mister mest på reformen.

”Den overgangsordning er næste år dyrere for os, end det provenu vi skulle have haft fra reformen. Vi er jo lige pludselig blevet kassekredit for andre kommuner,” siger Mikael Smed fra Vordingborg.

Overgangsordning gør særtilskud nødvendigt
Derfor er både Vordingborg og Vesthimmerland blandt de 54 kommuner, der søger om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Og som på trods af udligningsreformen efterspørger et endnu større tilskud, end de har modtaget de forudgående år.

”Uden særtilskud kan vi ikke leve op til den forøgelse af service og anlæg, som regeringen har aftalt med kommunernes landsforening ved økonomiforhandlingerne,” siger Per Bach Laursen fra Vesthimmerland.

Herfra søger man om 25 millioner kroner, hvilket er tæt på dobbelt så mange som de 13 millioner, man modtager i år. I Vordingborg fik man i år 12 millioner i særtilskud, men søger om 65 millioner kroner til næste år.

”Vi har søgt den her særtilskudspulje, fordi vi i hvert fald her med overgangsordningen i år og næste år ser ud til, at vi faktisk bidrager til udligningsreformen frem for at få et provenu,” siger Mikael Smed.

Både han og Per Bach Laursen peger dog på, at situationen forventes at se mærkbart mere positiv ud i takt med, at reformen bliver fuldt indfaset de kommende år.

”Allerede i 2022 begynder det at se noget bedre ud,” siger Per Bach Laursen.

Budgetoptimisme i Norddjurs og Odsherred
Også Odsherred og Norddjurs var blandt de kommuner, som blev udpeget til udligningsreformens helt store vindere.

Ifølge beregningerne fra Dataproces skinner det dog heller ikke entydigt igennem i den faktiske udvikling i de to kommuners tilskud og udligning. I hvert fald byder bundlinjen begge steder på en mindre stigning end landsgennemsnittet.

”Spørger man bredt i byrådet, så vil oplevelsen være, at vi ikke fik lige så meget ud af udligningen, som vi havde håbet på i år et under indfasningen,” siger Thomas Adelskov (S), der er borgmester i Odsherred Kommune.

Det til trods kan han dog allerede nu mærke en klar forbedring af de økonomiske forudsætninger for budget 2021.

”Vi er startet på den positive side, hvor vi ikke er tvunget til at starte at skulle starte med at finde besparelser for at få enderne til at mødes. Og det er væsentligt anderledes end tidligere år,” siger Thomas Adelskov.

Også i Norddjurs oplever borgmester Jan Petersen allerede en mærkbar forbedring i økonomien i 2021. Men hvor meget der skyldes udligningsreformen, og hvor meget der skyldes de forudgående års sparerunder, kan han ikke sætte præcist beløb på.

”Men vores virkelighed er, at vi nu endelig har muligheden for at løfte servicen lidt og hæve vores investeringsniveau. Vi har faktisk et råderum, og det er nyt,” siger Jan Petersen.

Talmagi fra Krag og Wammen
Af beregningerne fra Dataproces er det samlede billede dog, at retningen i udviklingen i tilskud og udligning fra 2020 til 2021 for de fleste kommuner også afspejler de forventede effekter af udligningsreformen.

Det skal samtidig understreges, at udviklingen i tilskud og udligning fra et år til et andet er påvirket af udviklingen i en lang række andre faktorer som befolkningstal, ændringer i den demografiske og socioøkonomiske profil og selskabsbeskatning.

Men også for kommuner, der i maj stod tilbage som udligningsreformens tabere, er der eksempler på, at bundlinjen i 2021 lander et andet sted, end man kunne have forventet.

”Ministeriets regnestykke passer simpelthen ikke, fordi de ikke tæller alle puljer med. Det er bare talmagi fra Indenrigsministeriets og Finansministeriets side. Vi bliver benhårdt ramt,” siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen (K).

Han oplever et mærkbart større fald i hans kommunes indtægter fra udligning og tilskud, end udligningsreformens konsekvensberegninger lagde op til.

Det skyldes ikke mindst, at Social- og Indenrigsministeriets beregninger ikke medtager det indtægtstab, som 27 kommuner oplever, fordi en særlig pulje målrettet kommuner med tab på en omlægning af data bag kriteriet for udlændinges uddannelsesniveau ophører i 2021.