Centrale aktører: Nyt lovforslag om omsorgsorlov rammer helt skævt

Ifølge regeringens nye lovforslag skal lønmodtagere fremover have ret til fem dages orlov om året, hvor man kan yde omsorg eller støtte til et nært familiemedlem eller en person i samme husstand på grund af alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Og lad os først slå fast, at det er virkelig positivt, at man dermed anerkender, at det for mange er et problem at yde omsorg for alvorligt helbredssvækkede pårørende. For det kan være en enorm belastning for den enkelte og hele familien. KMD Analyse lavede i 2018 en undersøgelse af, hvordan man som pårørende og samtidig aktiv på arbejdsmarkedet får hverdagen til at fungere. Det er ikke nemt.

Undersøgelsen viser blandt andet, at hver tredje erhvervsaktive pårørende bruger feriedage på at hjælpe deres nære med eksempelvis kontrol på hospital, samtaler med myndighederne og besøg hos egen læge. Samtidig viser den også, at 35 procent af de pårørende har haft mellem fire og syv sygedage om året for at hjælpe deres nære, mens 14 procent overvejer helt at forlade arbejdsmarkedet for at passe deres pårørende.

Alt i alt viser undersøgelsen, at det opleves som en massiv belastning for både det fysiske og psykiske helbred hos den ellers raske pårørende at skulle passe både job og sin nære.

Problemer ved forslaget

Desværre er lovforslaget i sin nuværende udformning ikke en reel hjælp, fordi det har alvorlige sociale slagsider og store huller i sin målgruppedefinitioner. Her lister vi tre hovedproblemer ved forslaget. 

For det første er det socialt skævvridende, fordi den pårørende ifølge lovforslaget ikke får lønkompensation. Det vil sige, at man skal have råd til at tage sygdomsorlov på sin egen regning. Desuden skal man selv betale for eksempelvis lægelig dokumentation over for sin arbejdsgiver for at kunne tage omsorgsorlov.

Dertil er loven kun møntet på lønmodtagere – og omfatter altså ikke pårørende, der arbejder som vikarer eller freelancere (selvom de udgør 16 procent af arbejdsstyrken i Danmark), eller pårørende som modtager dagpenge og kontanthjælp.

For det andet har lovforslaget desuden en meget snæver definition af pårørende, som ikke passer til en dansk kontekst.

Lovforslaget er ikke en reel hjælp, fordi det har alvorlige sociale slagsider og store huller i sin målgruppedefinitioner

Det tager ikke hensyn til de 1,1 millioner danskere, som ikke deler husstand med andre eller har nær familie tæt på. Eller hensyn til, at familierelationer kan være meget forskelligartede: Således kan en voksen søskende, et søskendebarn, en god ven eller nabo ikke tage omsorgsorlov, selvom de reelt er nærmeste pårørende.

Endelig opererer lovforslaget med en meget snæver definition af alvorligt helbredssvækkede pårørende.

Det levner eksempelvis ikke plads til, at pårørende til mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade eller en trafikulykke, som lider af udtrætning, dårlig hukommelse og manglende overblik, kan tage orlov. Det er ellers en gruppe, som om nogen har behov for støtte i mødet med myndigheder og sundhedsvæsen.

I forsøget på at afhjælpe et meget reelt og voksende problem, skaber man altså nye problemer med skævvridning og større ulighed. Vi efterlyser derfor, at Folketinget i sin behandling af lovforslaget sikrer mere dækkende definitioner af både helbredssvækkede og pårørende – og ikke mindst, at alle erhvervsaktive pårørende får reel mulighed for orlov til at drage omsorg for sine nære.