Coronakrisen har gjort Magnus Heunicke til en af landets mest magtfulde mænd. Kan den også gøre ham til en stor leder?

PORTRÆT: Magnus Heunicke var en presset sundhedsminister, da covid-19 med et trylleslag gjorde ham til en af Danmarks vigtigste og mest magtfulde mænd. Nu er spørgsmålet, om virussen kan gøre Heunicke til den monumentale lederfigur, som krisetider kræver. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Ingen af os har ønsket at stå i den her situation.

Men nu står Magnus Heunicke midt i den som ansvarlig ressortminister i den største sundhedskrise siden den spanske syge, mens han hver dag kan se antallet af syge og døde stige endnu en gang. 

Hans væsentligste opgave er at sørge for, at stigningen i antallet af smittede holder sig under den demarkationslinje, han igen og igen har holdt op for den danske befolkning: en grafik på en plade af pap, der viser, hvornår sundhedsvæsenet bryder sammen under vægten af alt for mange patienter på landets intensivafdelinger.

Sådan er succes og fiasko lige nu meget enkel at tegne op. For ham og for regeringen. Holder Magnus Heunicke kurverne nede, har han vundet en enorm politisk sejr. Gør han ikke, havner vi i italienske tilstande, og historiens dom over ham, hans statsminister og hans parti vil være ubønhørlig.

Lige så enkelt, som det er, lige så svært er det at udføre i den praktiske og politiske virkelighed. For Magnus Heunicke er hver en time lige nu sandhedens.

Var han kaldet til det? Nok ikke. Historien om Magnus Heunicke er ikke én om en hård magtpolitiker, der højst har en hund som sin eneste ven.

Faktisk er han tidligere blevet dømt ude som toppolitiker. Alligevel er han der nu – Næstveddrengen, journalisten, loyalisten, ildsjælen, borgmestersønnen og socialdemokraten Magnus Heunicke – på det øverste niveau som en af landets mest magtfulde mænd. 

Magnus Heunicke er en politiker, der har taget og udnyttet chancen, da den bød sig. Det er langtfra en dårlig evne for en politiker.

Under stigende pres
Nogen god start på sin anden ministerkarriere kan man næppe sige, at han har fået. Siden Magnus Heunicke blev udnævnt til sundheds- og ældreminister, har han ikke ligefrem strøet om sig med visionære planer og idéer for indretningen af et sundhedsvæsen, som de fleste iagttagere og aktører er enige om, kræver en stor reform.

I stedet har han besøgt så mange sygehuse og plejehjem, at man blandt læger var begyndt at joke med, hvad deres minister mon skulle lave, når der ikke var flere hospitaler tilbage at aflægge ministerielt visit.

Og vittighederne er blevet efterfulgt af frustration fra sygeplejerskerne og de sundhedspolitiske lokalpolitikere.

”Det samlede sundhedsvæsen venter fortsat med stor interesse på regeringens udspil til en sundhedsaftale,” lød det ganske underspillet i starten af februar i et brev til ministeren fra de samlede aktører.

Problemet for Heunicke har været, at sundhedsreformen ikke har stået øverst på cheferne Mette Frederiksen og Martin Rossens dagsorden.

Her har det, indtil covid-19 tog turen fra Norditaliens og Østrigs skipister til Danmark, handlet om klima, overenskomst og Arne. Og som ressortminister i Mette Frederiksens etpartiregering gør man, som der bliver sagt.

Men hele det manuskript er revet over nu. Og Magnus Heunickes rolle i venteposition i kulissen er blevet skiftet ud med én, der udspiller sig forrest på den helt store scene. 

Danskerne har lært den glatte isse og de stadigt dybere øjne at kende på daglige pressemøder om coronakrisen. 

Da statsminister Mette Frederiksen med hele nationens opmærksomhed rettet mod sig på mødet i Statsministeriet om aftenen 11. marts fortalte, at Danmark skulle lukke ned, stod Magnus Heunicke ved hendes side og forklarede ved hjælp af to kurver coronavirussens potentielle udvikling i den danske befolkning.

Hér var argumentet for regeringens drastiske tiltag og forklaringen på, hvorfor det var nødvendigt at give Magnus Heunicke ret til at tvinge syge danskere i isolation eller til at blive vaccineret. 

En helt uhørt magtfuld position for en dansk sundhedsminister. Særligt når den minister ifølge højtplacerede kilder i sundhedssektoren indtil hastelovændringen var blandt de svageste sundhedsministre i nyere tid.

Næstveddreng med journalistdrømme
Magnus Heunicke er alt andet end en brutalis og en kyniker. Han er en følsom, passioneret mand, der er vellidt på Christiansborg, både i egen fløj og blandt oppositionspolitikerne. Det samme gælder i sundhedskredse og i pressen.

Han beskrives som en munter, jovial og god kammerat, der gør en dyd ud af at takke sine frivillige, selv når det går stærkt i valgkampens hede. Han er typen, man gider drikke en øl med, siger en journalist.

Magnus Heunicke holder stadig fast i sine stærke rødder i fødebyen Næstved på Sydsjælland og er jævnligt tilskuer, når byens fodboldhold spiller på hjemmebane.

Her gik han som dreng rundt og drømte om at uddanne sig til journalist. Han skrev dengang en hjemmegjort avis om livet i det socialdemokratiske barndomshjem i Næstved, hvor faren, Henning Jensen, var mangeårige socialdemokratisk borgmester.

Journalistdrømmen gik i opfyldelse, da Heunicke i 2002 fik diplom fra Journalisthøjskolen i Aarhus, og efter studierne arbejdede han i en årrække for DR blandt andet som trafikoplæser på P4-lokalradioen i hjemstavnen.

Næstved-borgerne kendte således allerede hans stemme fra radioen, da han i 2005 for første gang stillede op ved folketingsvalget og blev valgt. I Næstved blev han kendt som en ildsjæl, der oprigtigt ville og troede på virkelige forandringer. 

Dumpet af PR-bureau
I de første to perioder fra 2005 til 2011 var han blandt andet Socialdemokratiets trafikordfører. I den periode vurderede PR-bureauet Waterfront Magnus Heunicke til ikke at have potentiale til at blive minister i en socialdemokratisk regering. 

”Magnus Heunicke passer sit fagudvalg, men har formentlig ikke ministerpotentiale,” skrev de i en rapport, der var blevet bestilt af DSB.

Og i første omgang fik de ret. Da Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved folketingsvalget i 2011, var der ikke plads til Magnus Heunicke på Helle Thorning-Schmidts ministerhold.

I stedet blev han tildelt den vigtige, men også yderst udsatte post som Socialdemokratiets politiske ordfører. Thorning havde brug for en loyal partisoldat, og det var Magnus Heunicke.

Som politisk ordfører blev det hans opgave at forsvare partiledelsens linje gennem de tre første, mildt sagt turbulente og meget hårde regeringsår, hvor valgløftet og prestigeprojektet om en betalingsring om København faldt til jorden, samtidig med at store reformer af velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet blev gennemført.

Som trumf pressede det kontroversielle indgreb i lærernes overenskomstforhandlinger regeringen helt i bund, og da regeringen ville sælge aktier i Dong til Goldman Sachs, bristede båndet til regeringspartiet SF.

Magnus Heunicke havde bestemt ikke de bedst tænkelige forhold at arbejde ud fra. Og selvom han voksede gradvist med opgaven, lyder den generelle vurdering af hans præstation i dag, at han kom til kort i rollen som politisk ordfører.

Han havde ikke det detaljeblik og den tæft, snilde og frækhed, som det kræver at være i konstant beskydning fra medier og oppositionspolitikere.

Folkekær trafikminister
Alligevel endte PR-bureauet Waterfront med at tage fejl i deres vurdering af Magnus Heunicke. Og han fik sin revanche.

For regeringsbruddet med SF i 2014 blev chancen for Magnus Heunicke, der inden da ikke bare var blevet overset ved den oprindelige regeringssammensætning, men også ved de to følgende rokader i 2012 og 2013.

Men da Helle Thorning-Schmidt sammensatte navnelisten til S-R-regeringen, fik Heunicke endelig en plads på holdet.

Det var en endnu en drøm, der gik i opfyldelse, da han endelig kunne kalde sig transportminister og fik ansvaret for det område, som han havde lært at elske som trafikordfører.

Og så gik det pludselig rigtig godt for Heunicke. Inden for et år efter udnævnelsen blev han i avisernes målinger rangeret som den absolut mest populære af samtlige ministre.

Heunicke blev folkets mand ved at tage offentlige opgør med DSB. En morgen, hvor rejsekortet ikke fungerede, skrev han på Twitter, at togrejserne burde være gratis, og kort efter rettede DSB ind.

En anden dag tog han opstilling på Hovedbanegården for personligt at tage imod pendlernes klager over rejsekortet bag en pult og et skilt med skriften ”rejsekortbøvl her". 

Da københavnerne brokkede sig over støj og problemer med nattesøvn på grund af metrobyggeriet, flyttede Heunicke ind i en lejlighed på Nørrebro for at opleve søvnbesvær på egen krop.

Den slags offentlige optrædener gav genklang blandt borgerne, der endelig opfattede en minister, der tog deres problemer alvorligt.

”Det kan godt være, at det kan opfattes populistisk, men det giver troværdighed herude. Det betyder noget, at der er nogen, der siger: ’Jeg ser jer, jeg forstår jer, og jeg handler på det’,” siger en Næstved-kilde.

På Christiansborg rystede mange til gengæld på hovedet af den folkekære minister.

”Han er typen, der forsøger at klare sig igennem ved at være lidt entertaineragtig,” siger en politisk modstander i dag.

Skaber kriser ledere?
Men gimmicks, folkenær kommunikation og et oprigtigt ønske om at gøre det gode for danskerne, kommer ikke alene til at føre Magnus Heunicke sikkert gennem den sundhedskrise, som han i disse uger står med ansvaret for.

I begyndelsen af krisen levnede situationens alvor ikke oppositionen plads til at agere bidsk vagthund over for hverken Magnus Heunicke eller de samlede sundhedsmyndigheder.

Men som krisen er skredet frem, og fejl i forhold til teststrategier, muligt svigt i indkøbet af sundhedsmateriel og en tvetydig kommunikation fra myndighederne er blevet væsentlige emner i dagspressen, har oppositionen skærpet retorikken over for sundhedsministeren.

Derfor er spørgsmålet nu, hvordan Magnus Heunicke klarer sig igennem krisens næste fase, hvor konsekvenserne af myndighedernes beslutninger vil blive åbenbarede, og hvor sundhedsminister Magnus Heunicke uden tvivl vil blive udfordret på både sin kommunikation og sin faglighed.

Coronakrisen har givet ham en ny chance til at brænde igennem som sundhedsvæsenets styrmand. Men hvis det skal lykkes, kræver det, at han får lagt strategien rigtigt over de kommende uger og måneder.

Skellet mellem succes og fiasko er lige nu meget enkel at tegne op. Og som en lægekilde siger:

”Man ser jo nogle gange, at store kriser skaber store ledere. Men vi venter lige og ser, om det indfrier sig her.”

Dokumentation

Blå bog

Født 28. januar 1975 i Næstved, søn af borgmester Henning Jensen og specialklasselærer Inger Heunicke.
Gift med direktør Nina Groes. Far til Ella Heunicke Groes og Rakel Heunicke Groes. Bror til Kristian Heunicke, direktør i KL. 

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds fra 13. november 2007.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Storstrøms Amtskreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Næstvedkredsen fra 2004.

Sundheds- og ældreminister fra 27. juni 2019.
Transportminister fra 3. februar 2014 til 28. juni 2015.
Statsrevisor fra 13. august 2013 til 2. februar 2014.

Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, 2002.
Student, Næstved Gymnasium, 1995.

Kilde: regeringen.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00