Dansk Erhverv: Sundhedsreformen skal gøre op med idéen om sundhedsvæsenet som en udgift

Danmark skal have verdens bedste patientbehandling. Covid-19-krisen har på godt og ondt fremhævet styrkerne og svaghederne ved den måde, som vores sundhedsvæsen er opbygget og drevet på.

Derfor skal vi også benytte krisen til at bygge videre på disse erfaringerne i en kommende sundhedsaftale. Målet må være, at danskerne skal have verdens bedste patientbehandling i fremtidens sundhedsvæsen, og det skabes gennem sammenhæng, samarbejde, digitale løsninger og investeringer i sundhed.

Dansk Erhverv ser frem til, at forhandlingerne om en ny sundhedsaftale begynder og leverer her nogle bud på, hvad den skal indeholde.

Sammenhængende patientforløb styrker tilliden
Lige meget, hvor man som patient bliver behandlet, skal man have oplevelsen af et sammenhængende behandlingsløb. Det svækker patienternes tillid til sundhedsvæsenet, hvis ikke der er klarhed over behandlingsforløbet.

I stedet for at opfatte behandlinger og indsatser som investeringer, så betragter vi dem som omkostninger og forbrug

Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Det er derfor vigtigt, at den ene hånd griber – før den anden slipper, sådan at ingen tabes mellem to stole. Vores sundhedsvæsen er på mange måder vidt forgrenet og kompliceret at navigere i, men en del af det at have et sundhedsvæsen i verdensklasse handler også om at levere en service, som vi kan være bekendt.

Covid-19-krisen har vist, at vi kommer meget længere, når vi står sammen. Det gælder også i sundhedsvæsenet og både på tværs af sektorer og på tværs af offentlige-private skel. Covid-19-krisen har også nedbrudt nogle af de barrierer, som vi tidligere har tilskrevet stor betydning.

Vi skal fortsat styrke det offentlige-private samarbejde, uanset om det gælder innovative indkøb, klinisk forskning, diagnostisk eller behandling af patienterne.

Sammenhængen i sundhedsvæsenet skal også være digital
Det er nok de færreste, der vil være uenige i, at digitale løsninger kommer til at spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen – ligesom i alle andre aspekter af vores liv.

Digitalisering har potentialet til at løfte vores sundhedsvæsen og skabe bedre sammenhæng, men det sker ikke af sig selv. Det kræver, at vi aktivt forholder os til, hvordan vi bedst bruger digitale løsninger og får alle med, og hvordan vi deler data med hinanden på en god måde. Det er afgørende for, at vi fortsat omstiller sundhedsvæsenet til en digital fremtid.

Data og viden, som er relevant at dele, skal selvfølgelig deles, på en forsvarlig måde. Det understøtter effektiv kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet.

Både mellem medarbejdere, afdelinger og myndigheder, og det understøtter tilliden hos patienten og de pårørende, når man oplever, at sundhedsvæsenet kommunikerer på tværs og har styr på det enkelte patientforløb.

Hold nu fast i udviklingen
I fremtidens digitale sundhedsvæsen er der adgang til borgernes sundhedsdata for de relevante professionelle, naturligvis under fuld fortrolighed, samtykke og sikker håndtering af data.

I fremtidens digitale sundhedsvæsen kan en kirurg i Aarhus operere på en patient i Odense via en robot. Og i fremtidens digitale sundhedsvæsen kan Fru Nielsen via et apparat på stuebordet selv indsende blodprøveresultater til sin læge.

Her Nielsens pacemaker vil selv kunne sende data til sygehuset, og det høre snarere til normalen, at kunstig intelligens anvendes til beslutningsunderstøttelse til udredning og diagnostisk end til sjældenheder. 

Den kommende sundhedsaftale er en oplagt anledning til at implementere et bredere omkostningsperspektiv og effektivitetsbegreb i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og udbydere

Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og covid-19-krisen har vist os, at vi sagtens kan finde ud af at bruge digitale løsninger i sundhedsvæsenet som for eksempel videokonsultationer, opfølgning og diagnostik.

Den udvikling skal vi folde fast i. Fremtidens digitale sundhedsvæsen skal derfor selvfølgelig også være en del af en kommende sundhedsaftale.

Vi skal se sundhed som en investering
Den måde, som vi tænker økonomi i sundhedsvæsenet lige nu, er forældet.

I stedet for at opfatte behandlinger og indsatser som investeringer betragter vi dem som omkostninger og forbrug uden at medregne de gevinster, som de medfører for vores samfund på længere sigt.

For eksempel er bedre sundhed en af nøglerne til færre sygedage og dermed øget arbejdsudbud. Det kræver dog, at man fra politisk side i højere grad ser på sundhedsbudgetterne som investeringer – ikke alene som udgifter – og medregner de samlede samfundsmæssige effekter af forebyggelse, bedre sygdomsopsporing og adgang til medicinske og ikke-medicinske behandlinger, når sundhedsindsatsen tilrettelægges.  

Hvis man forestiller sig, at man anlagde samme perspektiv på for eksempel klimaområdet, ville det ikke kunne betale sig at investere i CO2-reduktion, fordi det på kort sigt udelukkende er en omkostning. Men vi ved alle, at der er behov for at investere i langsigtede løsninger for at løse de store klimaudfordringer, som vi står overfor.

Samme logik kan overføres til sundhedsområdet; hvis ikke vi investerer i vores sundhed nu, så må vi forvente, at der kommer en tilsvarende større regning i fremtiden.   

På socialområdet har man allerede udviklet en socialøkonomisk model (SØM), og på samme måde arbejder man på at udbrede modellen til andre områder som for eksempel beskæftigelse og uddannelse.

Sundhedsområdet bør også de samfundsøkonomiske konsekvenser. Alternativt vil vi indenfor få år stå med en sektor, der synes udelukkende at tegne sig for forbrug uden at medregne gevinster.

Covid-19-krisen har kun yderligere aktualiseret debatten om investeringer i sundhed – for hvis vi udviser samme investeringsvillighed på andre områder, som vi har gjort overfor coronatruslen, så kan afkastet af investeringer i for eksempel forebyggelse af kroniske sygdomme blive ganske solidt.   

Den kommende sundhedsaftale er en oplagt anledning til at implementere et bredere omkostningsperspektiv og effektivitetsbegreb i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og udbydere.

Global styrkeposition
I Danmark har vi en global styrkeposition indenfor life science og sundhedsløsninger i verdensklasse.

For Dansk Erhverv er det ret indlysende, at vi skal styrke denne position ved at satse på verdens bedste behandling for patienterne – og ved at være verdens bedste til offentligt-privat samarbejde.

Vi mener, at en sundhedsreform er en succes, hvis den er med til at skabe et effektivt drevet sundhedsvæsnet, som understøtter sammenhæng og kvalitet for borgerne.

Sundhedsreformen skal sikre ensartet udredning, behandling og rehabilitering på tværs af landet, og der skal måles mere kvalitet i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Det kræver fælles data til understøttelse og adgang til data på tværs af sektorer.

Covid-19-krisen har vist, at når det offentlig og private samarbejder, når vi længst og løser nye udfordringer sammen. Samarbejde med ikke-offentlige sundhedsleverandører skal derfor styrkes, og samarbejde om forskning og udvikling af nye innovative behandlinger er i den sammenhæng en afgørende faktor. Kun sammen kan vi udvikle vores fælles sundhedsvæsen og give borgere verdens bedste sundhedsbehandling

Hos Dansk Erhverv ser vi frem til at forhandlingerne om en kommende sundhedsaftale går i gang. Der er meget at tage fat på, men vi er optimistiske.

Fremtidens sundhedsvæsen står for døren – og nu er det tid til at sparke døren ind.