Danske Patienter: Økonomiske incitamenter kan være til skade for patienterne

Af Camilla Hersom
Formand, Danske Patienter

Kassetænkning og silo-opdelte patientforløb er skyld i, at mange patienter ender i et sort hul mellem sektorerne. Og borgere, der får kæmpet sig vej til et kommunalt tilbud, vil erfare, at de er som pilen i Lykkehjulet. Først når hjulet stopper med at snurre, kan de se, om de har vundet eller tabt.

For selv om flere kommuner har igangsat rigtig gode indsatser, er der en markant geografisk ulighed. De gode initiativer tæller blandt andet styrkede forebyggelsesindsatser, og flere kommuner afprøver tværsektorielle samarbejder.

Men indsatserne er stadig for spredte. Hvor nogle kommuner har et solidt tilbud til pårørende, har andre ingen – og kommunen med den gode pårørendeindsats har måske et ringe genoptræningsforløb. Den usikkerhed – og den ulighed, det medfører – kan vi ikke være bekendt i det danske sundhedsvæsen.

Anbefalingerne er ikke konkrete
Når man skal tage temperaturen på det lokale og nære sundhedsvæsen, giver det dog ikke mening at se isoleret på kommunernes indsats. Hvis patienter og pårørende skal opleve gode og helhedsorienterede indsatser, kræver det, at alle aktører i sundhedsvæsenet samarbejder.

Bedre samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis, kompetenceløft af sundhedspersonale og geografisk lighed i de sundhedstilbud, borgerne modtager i kommunerne, er det, der ifølge Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal til. Udvalget kom i 2017 med en række anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne rummer gode tanker, og særligt ønsket om at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet skinner igennem. Desværre er anbefalingerne ikke særligt konkrete, og mange af anbefalingerne er endnu ikke udmøntet i praksis.

Hvor nogle kommuner har et solidt tilbud til pårørende, har andre ingen – og kommunen med den gode pårørendeindsats har måske et ringe genoptræningsforløb. 

Camilla Hersom
Formand, Danske Patienter

Anbefalingerne bærer præg af, at regioner og kommuner har haft svært ved at nå til enighed om konkrete løsninger. Derfor ser vi fortsat, at kommuner og regioner har vanskeligt ved at samarbejde, og kommunerne mangler kapacitet og kompetencer til at løfte de opgaver, som hele tiden bliver større og mere krævende.

Der er brug for at styrke rammerne for samarbejde ved at fjerne barrierer og skabe mulighed for at tilrettelægge forløb i fællesskab, hvis vi for alvor skal løfte kvaliteten af patienternes behandlingsforløb.

Økonomiske incitamenter skader patienterne 
I foråret kom regeringen og regionerne så med deres første udspil om det nære sundhedsvæsen. I økonomiaftalen for 2019 introducerede parterne en ny styringsmodel for sundhedsvæsenet, den såkaldte nærhedsfinansiering. Danske Patienter er enige i, at der er behov for en ny styringsmodel, som ikke kun belønner høj aktivitet. Det tidligere produktivitetskrav skabte nemlig en uhensigtsmæssig adfærd, hvor der var fokus på at producere mere, men ikke nødvendigvis på at gøre det rigtige for patienterne og deres pårørende.

Desværre benytter den nye styringsmodel sig stadig af økonomiske incitamenter, som kan skade patienterne. For eksempel vil regionerne fremover blive belønnet for at flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen, og det kan resultere i, at patienter, som burde være på hospitalet, bliver udskrevet til behandling i hjemmet – selv om kommunerne ikke er klar til at løfte opgaven.

Ja tak til det nære sundhedsvæsen 
Vi er enige i, at mere behandling kan foregå i det nære sundhedsvæsen – i almen praksis, i kommunerne og i patienternes eget hjem. Men det skal være den rigtige aktivitet, der flyttes ud – ikke bare udflytning for udflytningens skyld. Der er behov for ét samlet sundhedsvæsen, som styres efter det, der giver værdi for patienterne. Det kræver fælles løsninger på tværs af kommuner og regioner – for eksempel i forhold til data, ledelse og finansiering.

Skal patienter og pårørende i fremtiden opleve gode og sammenhængende forløb, kræver det større visioner og helt konkrete planer. Regeringen har bebudet, at der i efteråret kommer en reform for det nære sundhedsvæsen. Vi håber på, at man her vil udpege helt specifikke områder, hvor man skal have fælles økonomi og fælles ledelse. Det kunne være inden for akutområdet eller psykiatrien, hvor både regioner, kommuner, almen praksis og speciallæger er en del af forløbet. For med fælles økonomi og fælles ledelse vil sektorernes forskellige incitamenter ikke stå i vejen for sammenhæng i behandlingen.

Mere inddragelse 
Danske Patienter ser desuden gerne, at patient- og pårørendeinddragelse bliver styrket – ikke mindst når flere sundhedsindsatser fremover skal håndteres i det nære sundhedsvæsen.

Inddragelse af patienter, pårørende og borgere i det hele taget er en nødvendighed i næsten alle sundhedsvæsenets indsatser, hvis man ønsker god kvalitet. Vi håber, at man gør ambitionerne på dette område konkrete – for eksempel ved at sikre, at den enkelte patient og de pårørende er med, når de sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer udarbejder behandlingsplaner, at der målrettes indsatser, der kan støtte pårørende, samt at inddragelse bliver en fast del af undervisningen på sundhedsuddannelserne og i efteruddannelsen af de sundhedsprofessionelle.

Endelig skal kapacitet og kompetencer i det nære sundhedsvæsen styrkes betydeligt, så kommunerne og almen praksis er klar til at imødekomme den øgede aktivitet i fremtiden.