Debat

Danske Patienter: Patientdata giver bedre behandlinger

DEBAT: Indsamling af patientdata er blevet debatteret heftigt af både medier og politikere, og det puster til en dataangst blandt danskerne. Det er stærkt bekymrende, for data er altafgørende, hvis patienter skal have en bedre behandling, skriver Morten Freil, direktør for Danske Patienter.

Data er altafgørende, hvis patienter skal have en bedre behandling, skriver Morten Freil, direktør for Danske Patienter.
Data er altafgørende, hvis patienter skal have en bedre behandling, skriver Morten Freil, direktør for Danske Patienter.Foto: Torben Stroyer/Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Freil
Direktør for Danske Patienter

Sundhedsdata er en af forudsætningerne for, at vi får ny viden om sygdomme og behandling, der kan vise sig uvurderlig for patienternes helbred.

Morten Freil
Direktør for Danske Patienter

I den seneste tid har registrering af patientdata været stærkt omdiskuteret. Det seneste eksempel så vi i debatten om de indsamlede patientdata fra almen praksis, de såkaldte DAMD-data, der i medierne generelt er blevet fremstillet som værende et overgreb på patienterne.

Fakta
Overvågnings- og dataindsamlingsskandaler om alt lige fra den ulovlige indsamling af patientdata i DAMD til den amerikanske efterretningstjeneste NSA's omfattende og hemmeligholdte overvågningsprogrammer har skabt debat om overvågning, datasikkerhed og retten til privatliv.

Senest er debatten blevet skærpet på baggrund af forslag om udvidede overvågningsmuligheder i kølvandet på angrebene i Paris og København.

Altinget: justits sætter i den kommende måned fokus på overvågning, datasikkerhed og retten til privatliv og spørger:  Er danskernes ret til privatliv truet? 

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Faktum er dog, at vi ikke har set et eneste eksempel på, at disse data er blevet misbrugt.

Når det er sagt, skal der naturligvis ikke herske nogen tvivl om, at patienterne har krav på fortrolighed og datasikkerhed, og godkendelserne skal være i orden. Men i den nuværende debat bevæger vi os ud på et sidespor, der presser patienterne til at vælge mellem, om de vil holde deres personlige sundhedsdata tæt til kroppen for at undgå et eventuelt misbrug eller have en behandling af høj kvalitet. Og det er et helt urimeligt ultimatum, som vi ikke kan acceptere.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I sidste ende får det nemlig alvorlige konsekvenser for patienterne, hvis vi stopper med at registrere og anvende data. Blandt andet er sundhedsdata en af forudsætningerne for, at vi får ny viden om sygdomme og behandling, der kan vise sig uvurderlig for patienternes helbred.

Klare rammer for brug af data
Fremadrettet bør vi derfor se på, hvordan vi sikrer patienternes og borgernes tryghed, samtidig med at forskere får adgang til data, så det er muligt at øge patientsikkerheden og få ny viden om for eksempel sikkerhed og bivirkninger ved behandlinger, medicin og vaccinationer.

Nogle foreslår i den forbindelse, at patienterne bør underskrive et skriftligt informeret samtykke, før deres data videregives. Og selv om det umiddelbart virker som en sympatisk løsning, er det umuligt at gennemføre i praksis, da det eksempelvis vil sluge al tid hos lægen, hvis patienten skal træffe den rigtige beslutning på et fuldt informeret grundlag om fordele og ulemper. Et sådant krav vil dermed svække eller helt ødelægge muligheden for den datadrevne forskning og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.

I stedet bør politikerne sikre lovgivning, der muliggør indsamling af data, men samtidig skaber klare regler for, hvordan patienternes data bliver indsamlet, og for hvem der må bruge dem. Sker det ikke, vil det være et stort tilbageskridt for det danske sundhedsvæsen, der ikke får mulighed for udvikle behandlingerne og dermed skabe høj kvalitet – og det går ud over patienterne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Freil

Direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
cand.oecon. (Odense Uni. 1993)

0:000:00