Danske Regioner: Kun en bred indsats løser udfordringen med multisygdom

REPLIK: Det er helt rigtigt, at et snævert fokus på adfærd ikke vil løse udfordringen med multisygdom. Der er derimod brug for en bred indsats med både konkrete tiltag og mere forskning, skriver Ulla Astman (S).

Vi bliver nødt til at sætte lup på forebyggelsen af overvægt, hvis vi vil multisygdom til livs, skriver Ulla Astman. <br> — Vi bliver nødt til at sætte lup på forebyggelsen af overvægt, hvis vi vil multisygdom til livs, skriver Ulla Astman.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

Professor Signild Vallgårda skriver i sit indlæg i Altinget 14. november, at hvis vi vil multisygdom og ulighed i sundhed til livs, så er det ikke nok med cykelstier og bedre kost.

I Danske Regioner er vi fuldstændig enige.

I indlægget omtaler Signild Vallgårda en analyse, som vi har fået udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Analysen undersøger risikofaktorer for udvikling af multisygdom, og den fremhæver som noget nyt, at overvægt er den største risikofaktor for, at vi rammes af flere kroniske sygdomme. Analysen er dermed et vigtigt bidrag, som er med til at kaste mere lys over multisygdom, men det er klart, at den ikke kan stå alene.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Signild Vallgårda peger i sit indlæg på tre pointer. For det første, at hvis man vil multisygdom og ulighed i sundhed til livs, så er det ikke nok med et fokus på menneskers adfærd.

Dernæst peger Vallgårda på, at der er begrænset evidens om effekt af forebyggelse af overvægt. Slutteligt vil jeg fremhæve, at Vallgårda peger på, at der er behov for at undersøge de bagvedliggende forhold om, hvorfor mennesker udvikler multisygdom.

Et sted at starte er vores nye forslag om en folkesundhedslov. Den skal styrke forebyggelsen generelt og sikre, at sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner
Ulla Astman (S)
Næstformand, Danske Regioner

En folkesundhedslov
Vi er sådan set enige i det hele, og derfor er det også noget forsimplet, når Vallgårda skriver: "Hvis man vil sygeligheden og uligheden til livs, er det ikke nok med cykelstier og bedre kost, som Ulla Astman foreslår."

Også her vi enige, og derfor har vi i Danske Regioner lanceret en hel række forslag til at skabe sundhed for alle børn og unge samt taget initiativer til at få mere viden. For selvom analysen peger på, at svær overvægt er den stærkeste risikofaktor for at udvikle multisygdom, så opfordrer vi i regionerne til at tænke sundhed og trivsel bredt.

Et sted at starte er vores nye forslag om en folkesundhedslov. Den skal styrke forebyggelsen generelt og sikre, at sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner. Det kunne handle om cykelstier, men også meget mere end det.

En sådan lov kan skubbe til, at også Folketinget oparbejder en systematisk stillingtagen til folkesundheden. Som eksempel kan nævnes udviklingen af fødevarepolitikker, som med en folkesundhedslov vil indebære en aktiv stillingtagen til, hvordan vi gør sunde valg til nemme valg.

Læs også

Professor: Vi får ikke bugt med multisygdom gennem fokus på adfærd

Debat

Fokus på overvægt
På samme tid bliver vi også nødt til at sætte lup på forebyggelsen af overvægt. Signild Vallgårda nævner, at vi skal handle ud fra, hvad vi ved, der har effekt, og at der findes meget begrænset viden om at forebygge overvægt.

Derfor har regionerne også taget initiativ til at kortlægge effekten af de indsatser, der i dag findes i forhold til at behandle overvægt af børn og unge, herunder den såkaldte Holbæk-model. Formålet er at få mere viden om, hvilken indsats almen praksis og kommuner kan stille til rådighed for børn og unge og deres familier, når overvægt og risiko for overvægt opspores.

Den sidste af Vallgårdas pointer om, at vi skal vide mere om de bagvedliggende forhold, der ligger til grund for, at mennesker udvikler multisygdom, er en central dagsorden for regionerne. Det kan være årsager, der har rod i helt andre forhold end de sundhedsmæssige.

Måske er hustruen gået bort, måske er netværket begrænset, og ensomheden fylder, eller måske er det stressende at være arbejdsløs og få midlerne til at række til årets julegaver til børnene eller noget helt femte.

Diagnose skal ikke definere forløb
Vi har derfor brug for at se på den måde, vi tilrettelægger behandlingen på.

Vi skal derhen, hvor det ikke er diagnosen alene, der definerer forløbet.

Patienter med multisygdom har mange diagnoser, og det optimale forløb vil aldrig være at lægge det ene standardforløb oven på det andet. Vi skal behandle folk forskelligt for at give alle lige muligheder for at blive raske eller leve godt med sine sygdomme. Det bliver en vigtig opgave for alle lige fra regionsrådene til hospitalsledelser og medarbejdere.

Samlet set er det altså en bred indsats, der skal til, og den omfatter både konkrete tiltag i alle sektorer og mere forskning, så vi kan blive klogere på, hvad der skal til for at skabe mere lighed i sundhed. Nye cykelstier gør det ikke alene.

Politik har aldrig været vigtigere