Debat: Hvis lægekonsulenter ikke er underlagt lægeloven, er det absurd

Af Lisbeth Riisager Henriksen og Ulf Harbo
Hhv. cand.mag. og forfatter samt friskolelærer, kommunalbestyrelsesmedlem (EL) og formand for For Retssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp

Siden cirka 1990 har der været en praksis om, at lægekonsulenter ikke skal betragtes som værende underlagt lægeloven, der også er kendt som autorisationsloven, som kom, efter at embedsmændene i Sundhedsstyrelsen ændrede fortolkningen af lægeloven*.

Siden 1998 har der været en praksis om, at speciallæger ikke må udtale sig i socialsager om pensionsansøgeres erhvervsevne henholdsvis pensionsberettigelse, hvilket blev indført af daværende socialminister Karen Jespersen (S) sammen med Den Almindelige Danske Lægeforening i en fælleserklæring om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager. 

Disse to ændringer af lægestandens virke og samarbejde med kommunerne har gjort, at der er blevet et stadig større retsligt limbo for den lægefaglige bistand til syge mennesker i mødet med social- og beskæftigelsessystemet.

De er blevet gidsler i et kommunalt spil om at tilsidesætte deres lægelige diagnoser og nedsatte funktionsevne med hjælp fra lægelige fagpersoner, der dels ansættes ud fra deres faglighed, dels påstås ikke at agere som fuldstændige fagpersoner i denne rolle og ikke at være underlagt lægeloven.

Det er på alle måder selvmodsigende, ligesom det er en retsskandale, at syge menneskers egne læger bliver tildelt en stedmoderlig rolle i dette spil. 

Uden sikkerhed for, at syges diagnoser og funktionsnedsættelser bliver retteligt beskrevet og respekteret som sådan, er der ingen retssikkerhed tilbage for dem i dette system.

Lisbeth Riisager Henriksen og Ulf Harbo
Hhv. cand.mag. og forfatter samt friskolelærer, kommunalbestyrelsesmedlem (EL) og formand for ForRetssikkerhed – Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp

Konsekvenserne er alvorlige
Altinget kunne således i 2012 dokumentere, at konsekvenserne af denne praksis allerede dengang var store retssikkerhedsproblemer.

Med henvisning til en rapport fra Ankestyrelsen fra slutningen af 2011 fastslog de, at brugen af lægekonsulenter i 53 procent af landets kommuner på dette tidspunkt kunne betyde en revurdering af borgernes helbredsmæssige forhold.

Det er jo meget alvorlige konsekvenser sammenholdt med, at lægekonsulenter som sagt ikke menes at være underlagt lægeloven, aldrig møder borgeren og ikke må gå imod behandlende lægers vurderinger.

Det korresponderer med tendensen til, at man i de senere år politisk og i de kommunale forvaltninger har forsøgt at underminere de behandlende lægers autoritet og betydning i socialsager for at spare penge.

Uden sikkerhed for, at syges diagnoser og funktionsnedsættelser bliver retteligt beskrevet og respekteret som sådan, er der ingen retssikkerhed tilbage for dem i dette system.

Denne retsskandale har stået på i årtier, uden at Folketinget har grebet afgørende ind.

Hvilken faglighed har disse læger?
At lægekonsulenter har givet problemer med retssikkerheden i flere årtier, afdækkede vi i en artikel i Den Offentlige fra september 2019.

Her beskrev vi også, at Folketinget i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 på nogle områder erstattede de kommunale lægekonsulenter med regionale lægekonsulenter, også kaldet sundhedskoordinatorer, men at disse ændringer ikke har vist sig vidtrækkende nok til at sikre syge borgere retssikkerhed i en kommunal sagsbehandling.

Siden 2013 er synspunktet om, at kommunale lægekonsulenter ikke står til ansvar over for lægeloven blevet gentaget mange gange.

Eksempelvis af daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), 2. december 2016 i et svar til daværende sundhedsordfører, Peder Hvelplund (EL), som havde bedt ministeren oplyse, om lægekonsulenter er bundet af lægeløftet.

Hun svarede blandt andet, at "(...) lægeløftet alene har betydning for, hvorvidt en person, der har bestået en dansk lægevidenskabelig eksamen, kan meddeles autorisation," og "(...) at de læger, der arbejder som lægekonsulenter for myndigheder, i dén sammenhæng fungerer som administrative medarbejdere og ikke som sundhedspersoner."

De "(...) er derfor ikke bundet af kravet om omhu og samvittighedsfuldhed i autorisationslovens § 17" og ikke omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner efter sundhedsloven og autorisationsloven.

Og deres dispositioner kan ikke påklages til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, skrev hun. 

Derimod er lægekonsulenter "underlagt forvaltningslovens regler for saglighed og faglighed i deres virke", skrev hun.

Man fristes til at spørge: Hvilken faglighed, når disse læger i deres virke ikke er underlagt lægeloven?