Debat: Patienter skal inddrages i medicinsk forskning

DEBAT: Patienter bør være en del af den medicinske forskning. Der skal derfor skabes styring og rammer for brugerinvolvering i Danmark, skriver en række debattører, der beskæftiger sig på området.

Af Dorthe Brogård Kristensen, Birgitte Bruun, Mikkel Lindskov og Grete Brorholt
Henholdsvis lektor i marketing på SDU, postdoc på Institut for Antropologi på KU, Ph.d.-studerende hos KU/Novo Nordisk og seniorprojektleder hos KORA

Brugerinvolvering i medicinsk forskning er stadig et umodent felt i en dansk sammenhæng. Det var det samlede indtryk efter et seminar om brugerinvolvering i medicinsk forskning i Danmark, hvor formålet var at gøre status over udviklingen på området og inspirere til næste skridt.

Debatterne på seminaret pegede på, at rammesætning, kapacitetsopbygning og styring fra uvildige myndigheder er nødvendig for at styrke en mere systematisk brugerinvolvering i medicinsk forskning. Den systematiske indsats er især relevant i dansk sammenhæng, hvor der satses stort på medicinsk forskning og udvikling fra både offentligt og privat hold.

Dagens centrale budskab er, at der efterlyses uvildige aktører, som kan sikre en upartisk understøttelse af mere systematisk patient- og brugerinvolvering i medicinsk forskning.

Hvorfor brugerinvolvering?
Målet med involvering af patienter og brugere i medicinsk forskning er at skabe større overensstemmelse mellem de behandlinger og lægemidler, som udvikles, og patienters erfaringer, behov og krav.

Involvering af patienter kan bidrage til en mere erfaringsbaseret forståelse af sygdomsproblematikker, behandlingsformer og bivirkninger. Det kan også sætte fokus på uløste medicinske behov såvel som implementering af nye forskningsmæssige indsigter i klinisk praksis. På den måde kan brugerinvolvering være med til at sikre bedre løsninger i det offentlige sundhedssystem. Desuden pegede flere af seminarets aktører på, at brugerinddragelse er et uomgængeligt demokratisk imperativ.

Uanset hvilket udgangspunkt man betragter brugerinvolvering fra, beskriver Jens Heisterberg, tidligere dansk repræsentant i den Europæiske Lægemiddelstyrelses øverste komité for medicin til mennesker (CHMP), hvordan alene tilstedeværelsen af patienter i mødelokalet kan have betydning. Når patienter deltager i den magtfulde komité, ændres tonen og atmosfæren. En indforstået arbejdsjargon afløses af en stærkere lydhørhed over for, hvad der mon er på spil for patienterne. 

International inspiration til nye rammer
På seminaret deltog Zoë Gray, direktør for det britiske institut INVOLVE, som har faciliteret brugerinddragelse i engelsk sundhedsforskning i 21 år. Zoë Gray understregede, at det kræver klare retningslinjer og systematik at inddrage brugerne på alle niveauer i forskningen.

I en dansk kontekst findes der endnu ikke fælles offentlige rammer for regulering og sikring af patientinvolvering. I stedet har vi følgende udfordringer:

I Danmark er medicinalindustrien blandt de aktører, som er mest aktive i at involvere brugere i udvikling af medicin og behandlinger. Det kan dog skabe habilitetsspørgsmål, når finansiel støtte fra lægemiddelindustrien betyder, at patientorganisationer kan blive eksponeret som værende ’købt og betalt’ og ’i lommen på medicinalindustrien’. Der blev argumenteret for, at habilitetsspørgsmålet for patienter og patientorganisationer skal behandles på samme måde, som det sker for sundhedsprofessionelle, der på forskellig vis samarbejder med lægemiddelindustrien. En offentligt faciliteret ramme for samarbejder mellem patienter, patientforeninger og industri ville hjælpe med at udvikle potentialet i brugerinvolvering, uden at brugere risikerer at fremstå som ’brugte’.

Brugerinvolvering betyder i praksis en forskydning af traditionelle roller. Det kræver nye kompetencer hos både professionelle og patienter, som skal opfindes undervejs i processen. Der er allerede initiativer på forskningsafdelinger rundt omkring i Danmark, men der er ingen steder at samle og dele erfaringerne.

Sidst men ikke mindst har den manglende offentlige rammesætning som konsekvens, at der mangler klarhed, når vi taler om ’involvering’. Men der er stor forskel på at være forsøgsperson, at være med til at prioritere forskningsmidler, at være med til at godkende nye lægemidler og behandlingsmetoder, og at være partner i samskabelsesprocesser med industrien. Uden klarhed og fælles fodslag er det vanskeligt at udvikle praksis yderligere, idet vi foranlediges til at tro, at vi taler om det samme, når vi taler om brugerinvolvering.

Udviklingen er allerede i gang
På seminaret var der gennemgående enighed om, at brugerinvolvering i medicinsk forskning er et område, som kræver rammer. Som tendensen er nu, risikerer feltet at blive opslugt af en innovativ og dygtig medicinalindustri, der hovedsageligt forstår brugerinvolvering som en forretningsmodel. Det er ikke altid uhensigtsmæssigt, men seminarets debatter peger på, at styring, kapacitetsopbygning og rammesætning af uvildige myndigheder er en nødvendighed, og at tiden er moden for dette skridt.  

Seminaret, der blev afholdt hos KORA, var arrangeret i et samarbejde mellem de tre innovationsnetværk, BRANDBASE, Biopeople, InfinIT og GTS Instituttet Bioneer under bevillingen ’Biomarkører som spirende vækstområde i Danmark’ 2. marts 2017.  Seminaret samlede forskere, patientforeninger, eksperter på både danske og europæiske myndigheders arbejde samt repræsentanter fra medicinalindustrien. Se www.biomarker.dk, www.brandbase.dk , www.biopeople.dk, www.kora.dk.

Program og videolink til oplæggene ses på her.

Forrige artikel Forskningscenter: Børn og unge med syge forældre bliver overset Forskningscenter: Børn og unge med syge forældre bliver overset Næste artikel Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet? Kora: Har vi råd til at bevare produktivitetskravet i sundhedsvæsnet?
  • Anmeld

    Maria K. · eks. sygehjælper sygehus/folkepensionist

    Forskning

    Det vil give et andet signalværdig ang. forskningen af medicin og dens virke,når bruger som er patienten,bliver inddraget i forskningen.
    Patienten er den,der får el. harbrug for medicin.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Der mangler nu noget...

    Når det engang bliver vedtaget i Folketinget at samtlige patientdata fra borgerens lægebesøg, patientjournaler, sygehusbehandlinger og -indlæggelser samt data om medicinering tilhører patienten og at alene patienten kan træffe afgørelse om, hvem der kan få adgang til disse data, kan evt. interesserede henvende sig til f. eks. SSI, hvis man da til den tid har lært at respektere gældende lovgivning om behandling af personfølsomme oplysninger, der kan udlevere disse oplysninger, hvis borgeren har givet sit samtykke.
    God søndag:-)

  • Anmeld

    Trille Diabelez · Juridisk konsulent / Paragrafrytter

    For medicinbrugerernes fordel..?? Eller..??

    Jeg lider af Fibromyalgi på 10 år, når en som mig, skal i medicinsk behandling, kan man se frem til flere år på forsøgsplan..

    Hvis der nu kom medicinbrugere med på råd, så kunne man måske, være heldig, at man kan finde et bedre medikament, som dækker bredere end det vi har i dag. I dag hat vi faktisk intet medicin, som man siger.: Det er til folk med Fibromyalgi. Så vi ender oftest med, at skal prøve en allerhelvedes masse medicin, som egentligt er beregnet til andre symptomer, end de symptomer, som en fibromyalgi patient har.

    Der er jo rigtig mange familielæger, medicinske læger, overlæger, osv.. Som alle har dereshelt egne ideer om hvad det virker. Hvis man havde et langt større samarbejde og muligheder for, at kunne danne et fælles regi, som gør det muligt, at alle de forskellige læger, kan trække på, når man som fx. sidder med en patient, som lider af fibromyalgi, så de kan få et overblik over, hvad andre patienter har været heldige med, at have en god oplevelse med. Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange, at jeg har anbefalet et andet menneske med fibromyalgi om, at gå til deres egen læge, og bede om at få Gabamentin. Dette er bare et af mange medikanter, som har en fantastisk virkning mod de led- og nervesmerter, som vi dagligt går med, de fleste læger udskriver bare ibumetin eller iprofen, kodimagnyl og mange andre i samme kategori, som måske tager 2% af smerterne, men fordi at de ikke ved bedre, og ikke kan finde nogen steder, hvor man kan findes andres erfaringer, er der faktisk rigtig mange mennesker med fibromyalgi, som går med voldsomme smerter dagligt, folk som er ved st bryde sammen over, at ens vækkeur ringer 2-3 timer før, at deres børn skal vækkes, bare pga så voldsomme smerter, at det nemt kan tage 2-3 timer for bare det, at komme ud af sin seng, inden børnene skal vækkes kl. 6:30.

    Hvis alle havde samme adgang, til den viden, som folk med erfaring har på området, tror jeg på, at det vil kunne hjælpe så voldsomt mange læger, og dermed patienter, som nu kan nøjes med, at fx kunne nøjes med, at være et forsøgsdyr i en begrænset periode, da de jo nu har en ide om, hvad der har hjulpet flest mennesker med samme diagnoser, det vil være guld værd, for de mennesker, som har så ondt, at de faktisk hverken kravler eller går, pga voldsomme smerter.

    Jeg blev først bare nogenlunde dækket ind, da jeg havde haft symptomerne i 7 år ca. før fik jeg ikke en læge, som vidste en del mere end gennemsnittet af danske læger.

    Så lad os da endelig, få flere forbrugere med i medicinfremstilling og medicin information, meget gerne så hurtigt som mulig..


    Og Tommy, dejligt at også du tør, at bringe en af de mindst overholdt fortrolighedspolitik frem..