Debat: Svage ældre skal opspores, så de kan hjælpes gennem sundhedsvæsenet

DEBAT: Forebyggelseskonsulenternes arbejde med at opspore ældre borgere med svage sundhedskompetencer skal prioriteres højere, så flere kan guides sikkert gennem sundhedsvæsenet, skriver Anne Dorthe Prisak.

Faldende sundhedskompetencer hos ældre skal opdages, skriver Anne Dorthe Prisak. — Faldende sundhedskompetencer hos ældre skal opdages, skriver Anne Dorthe Prisak.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Daniel Bue Lauritzen

Redaktør

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen.

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Dorthe Prisak
Formand for SUFO – Landsforening for Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg og forebyggelseskonsulent i Aarhus Kommune

Kan alder i sig selv være årsag til ulighed i mødet med sundhedsvæsenet?

I nogle tilfælde er svaret desværre ja!

Som forebyggelseskonsulenter varetager vi de lovpligtige tilbud om forebyggende hjemmebesøg, hvor vi besøger borgere i forskellige aldersgrupper og i forskellige livssituationer jævnfør servicelovens § 79a.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi kommer rundt i alle kroge af samfundet, hvor borgeren takker ja til et besøg. Vi kommer oftest i hjem, hvor borgeren enten slet ikke har eller har meget lidt kontakt med kommunen.

Det er ældre borgere, der langt hen ad vejen klarer sig selv, men hvor vi oplever, at nogle kommer til kort, når det kommer til forståelse for og brug af sundhedsvæsenet

Med det forebyggende hjemmebesøg har forebyggelses-konsulenterne - og dermed kommunerne - en unik mulighed for at opspore faldende eller manglende sundhedskompetencer hos ældre borgere
Anne Dorthe Prisak
Formand for SUFO – Landsforening for Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg og forebyggelseskonsulent i Aarhus Kommune

Komplekst system forvirrer
Sundhedsvæsenets logik er ikke automatisk en logik for alle. Den øgede specialisering på sygehusene har nok øget kvaliteten i en given behandling, men den har mindsket sammenhængen og gennemskueligheden for nogle af de ældre borgere, der skal navigere mellem afdelinger og ambulatorier for hjerte, gigt, diabetes, KOL...

Og så er der lige synet og hørelsen, der også kræver tjek og ”behandling”. Vi har eksempler på borgere, der ikke går til egen læge af frygt for at blive sendt videre til udredning, fordi de i forvejen er i forløb på øjenklinik i København, på klinik for knogleskørhed i Hvidovre, på klinik for hudsygdomme i Gentofte – og i ”hjerteforløb” på Frederiksberg.

Vi hører ofte borgere give udtryk for, at de er forvirrede over informationerne vedrørende deres udredninger, kontroller og behandlinger. De orker ikke at sætte sig ind i det.

Dertil kommer helt lavpraktiske problemer som transport til og fra et sygehus eller lægebesøg, der for nogle også kan være uoverskueligt. Nogle får hjælp af pårørende, der tager fri fra arbejde for at køre og følge deres far/mor til ”sundhedsvæsenet”. Andre har ikke den mulighed.

Hvis de ikke kan benytte offentlig transport, er der kørselsordninger, der i sig selv er en jungle at finde ud af. Patientbefordring, flextrafik, kørselsbevilling…. ”hvordan og hvornår kan jeg bruge hvad?”. Er borgeren ikke ”digital bruger”, bliver det yderligere kompliceret.

Læs også

Kræftens bekæmpelse: Der skal gøres en ekstra indsats for svage kræftpatienter

Debat

Aftagende sundhedskompetencer
Et vigtigt begreb i forhold til at sikre mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet er sundhedskompetence.

WHO definerer sundhedskompetence som ”de kognitive og sociale kompetencer, der bestemmer motivation og den enkeltes mulighed for at få adgang til, forstå og bruge oplysninger på en måde, der kan fremme og opretholde et godt helbred”.

Sundhedskompetence kan erhverves og udvikles gennem livet, men den kan også aftage gennem livet. Så er det, at informationer, forløb, kørsel, træning og så videre bliver uoverskueligt, og derfor ikke er reelle tilbud for borgeren længere.

Med det forebyggende hjemmebesøg har forebyggelseskonsulenterne - og dermed kommunerne - en unik mulighed for at opspore faldende eller manglende sundhedskompetencer hos ældre borgere – ligesom vi omvendt kan bidrage til at vedligeholde eller øge borgernes sundhedskompetence.

Det er en stor del af vores arbejde at rådgive og vejlede borgere, og ikke sjældent agerer vi ”oversættere” af systemet, både i forhold til det primære og til det sekundære sundhedsvæsen. Vi kan guide, motivere og formidle kontakt til relevante hjælpe-muligheder for den enkelte – og på den enkeltes præmisser.

Tre anbefalinger
Fra vores perspektiv kan der med små greb justeres markant, så alder ikke i sig selv er årsag til ulighed i mødet med sundhedsvæsenet.

Hermed tre anbefalinger:

Prioritér forebyggelseskonsulenternes arbejde, for eksempel i de nye mere målrettede forebyggende hjemmebesøg med fokus på særlige risikogrupper – her kan en lille indsats virkelig batte.
Gør ”hjælp til overblik over sygdomsforløb” til en del af ydelseskataloget i kommunen. På den måde vil flere personalegrupper få mulighed for at hjælpe og sikre tilbud til borgerne.
Gør kørselsordninger mindre bureaukratiske at opnå og mere fleksible at bruge.

Der er muligheder – og vi er klar til at gribe dem.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skaber vi mere lighed i mødet med sundhedsvæsenet?

En af regeringens største sundhedspolitiske satsninger er opgøret med ulighed i sundhed.

Den betyder i dag, at kortuddannede danskere oplever flere og værre sygdomsforløb og også kan forvente et kortere liv end deres borgere med en gymnasial eller videregående uddannelse.

En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet, viser Sundhedsstyrelsens nye rapport om ulighed i sundhed.

Det var også en af sundhedsminister Magnus Heunickes pointer, da han 11. september talte til Danske Regioners generalforsamling.

“Ulighed opstår selv i mødet med sundhedsvæsenet. Der skal vi alle - og I skal også - gøre det langt bedre. Selv når man banker på døren til sygehuset og har fået en diagnose, så er der alt for stor forskel,” sagde han her.

Altinget Sundhed tager ministeren på ordet og spørger i en ny debat eksperter, aktører og politikere, hvordan sundhedsvæsenet kan bidrage til at udligne uligheden.

Skal sygehusene kommunikere forskelligt til forskellige patientgrupper? Hvordan kan systemet hjælpe patienter med såkaldt lav sundhedskompetence? Kan tidlig opsporing modvirke ulighed - og hvem skal stå for opsporingen?

Politik har aldrig været vigtigere