Debat

Dekan: Sundhedsvæsenet skal gå i partnerskab med patienten

DEBAT: Patienten besidder en viden, som de sundhedsprofessionelle skal bruge langt bedre i hele patientens behandlingsforløb, skriver sundhedsdekan Allan Flyvbjerg. Dermed gøres patienten til en aktiv ressource og medspiller frem for blot et objekt.

Undersøgelser viser, at det giver bedre behandlingsresultater, når patienten tager ejerskab og inddrages i selve kerneydelsen, skriver Allan Flyvbjerg.&nbsp;<br><div><br></div>
Undersøgelser viser, at det giver bedre behandlingsresultater, når patienten tager ejerskab og inddrages i selve kerneydelsen, skriver Allan Flyvbjerg. 

Foto: /pressefoto
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

Det skaber tit gode historier i medierne, når sundhedspolitikere, sygehusledere eller overlæger bliver indlagt på "egne" hospitalsafdelinger og på egen krop oplever sundhedsvæsenet i et nyt perspektiv. I helt konkret forstand. Jeg har selv prøvet det, og det er en øjenåbner at se sundhedsvæsenet fra sengekanten. Selvom jeg var det naturlige midtpunkt, fik jeg følelsen af at være kondenseret til en diagnose klædt i hvidt.

Patienten inddrages til sidst
Det er tankevækkende, at patienten, som er den nærmeste til at forholde sig til behandlingsforløbet, oftest bliver inddraget som den sidste - hvis det overhovedet sker - i overvejelser og beslutningen om det videre forløb.

Det er uklogt og spild af en uhyre væsentlig ressource, nemlig patienten. Patienten er hovedperson og bør inddrages som sådan gennem forløbet fra diagnosticering, under behandling til rehabilitering. Det handler ikke alene om at generere tilfredshed med den service, patienten møder.

Det er tankevækkende, at patienten, som er den nærmeste til at forholde sig til behandlingsforløbet, oftest bliver inddraget som den sidste - hvis det overhovedet sker - i overvejelser og beslutningen om det videre forløb.

Allan Flyvbjerg
Sundhedsdekan på Aarhus Universitet

Vi ved fra undersøgelser, at man opnår bedre behandlingsresultater, når patienten tager ejerskab og bliver inddraget i selve kerneydelsen. Det gavner helbredet at få overblikket over egen sygdom. Men det skal ske systematisk, og patienten må aldrig opleve at få ansvaret for beslutninger, som han eller hun ikke er klædt på til at træffe.

Professorat i patientinvolvering
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital oprettede i 2013 et professorat i sygepleje for at forske i metoder til patientinvolvering. Målet er at invitere patienterne med i partnerskaber, hvor de sammen med læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner er med til at identificere symptomer og – på et oplyst grundlag – er med til at vælge, hvilke undersøgelser der er relevante i netop deres situation.

Patienterne beslutter typen af behandling i fællesskab med de sundhedsprofessionelle, og de kan vælge, hvilken del af den de selv kan og vil udføre efter instruks fra læge eller sygeplejerske. Det er især nyttigt for patienter med kroniske sygdomme eller langvarige behandlingskrævende tilstande som eksempelvis senfølger efter kræftbehandling.

En anden dimension af patientinvolvering er også at undgå misbrug af patientens tid og ressourcer. Det giver ikke mening at indkalde til rutinemæssige kontroller med fastlagte intervaller uden at tage hensyn til patientens behov. Alle oplever det som spild af tid, hvis der reelt ikke er noget at tale om eller teste på. Omvendt hænder det, at det er svært at finde tiden, når der rent faktisk er brug for den.

Forbedret brug af ressourcer
Når man drøfter patientinvolvering, kommer der ofte advarende røster, som anfægter, at patientinvolvering er et nyt begreb, som dækker over besparelser i sundhedsvæsenet. Det er da også en realitet, at man kan spare personale på eksempelvis nye teknologier som en app, hvor patienten selv kan registrere sine symptomer eller behandle sig selv efter videoinstruktion.

Det er også klart, at patientinvolvering er endnu mere aktualiseret af en ændret demografi. Vi bliver ældre og lever længere med sygdomme, man døde tidligere af for år tilbage. På den vis kan man tale om forandret og bedre brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

At tage fat på et stort og svært håndterbart område som patientinvolvering kan virke som en vanskelig opgave. Men som det fremgår af dette debatindlæg, kan tilgangen også være ret simpel. Alligevel er der tale om et paradigmeskifte i måden, vi opfatter patienten på, og det vil især udfordre vanetænkningen hos medarbejderne i sundhedsvæsenet.

Patienten går fra at være et objekt for de sundhedsprofessionelles indsats til at være en aktiv ressource og medspiller, der har en ligeværdig rolle i forhold til både beslutninger og tilrettelæggelse af et sygdomsforløb. Denne inddragende tilgang vil også medvirke til et såvel oplevet som reelt mere sammenhængende patientforløb.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Flyvbjerg

Bestyrelsesmedlem, Bagger-Sørensen Fonden, bestyrelsesformand, Danish Diabetes Academy
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), dr.med. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00