Departementschef forklarer baggrunden for sparerunde

INTERVIEW: Hvorfor er Sundhedsministeriets sparerunde voldsommere end de andre ministeriers? Få svaret på det og mange andre spørgsmål fra ministeriets departementschef, Per Okkels.
Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, mener ikke, at besparelserne vil få direkte konsekvenser for patienterne.
Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, mener ikke, at besparelserne vil få direkte konsekvenser for patienterne.Foto: Altinget.dk
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

I en del sager om patientsikkerhed med lægemidler, behandling og medicinsk udstyr har der været problemer med koordinationen mellem de to styrelser.

Per Okkels
Departementschef, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Fakta

Sådan ændres Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:

  • Ministeriets departement får to i stedet for tre afdelinger.
  • Lægemiddelstyrelsen bliver lagt ind under Sundhedsstyrelsen, og der oprettes en ny styrelse med ansvar for smitteberedskab og overvågning samt sundhedsdokumentation.
  • Den nye styrelse samler det nuværende Statens Serum Institut, National Sundheds-IT og dokumentationsopgaverne i Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samt DRG.
  • Administrative fællesskaber - der etableres administrative fællesskaber på ministerområdet vedrørende HR, regnskab og tilskudsadministration.
  • Sammenlægning af opgaver vedrørende alternativ behandling - Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling nedlægges med effekt fra 1. januar 2013, og opgaverne overføres til Sundhedsstyrelsen, som i forvejen varetager opgaver på området.
  • Ét sekretariat for Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité - de nuværende to sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité lægges sammen til ét fælles sekretariat.

 

At splitte Sundhedsministeriets opgaver til atomer for at gøre tingene på en ny måde, er ikke en del af ministeriets ånd. Sådan sagde en tidligere departementschef engang om sit ministerium.

Og måske trykkede departementschef Per Okkels ikke i sidste uge på knappen til en ommøblering af hele ministeriets område, der kan bære en metafor fra atomfysikken.

Men det er dog uden for diskussion, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og dets styrelser og institutioner skal i gang med centraladministrationens største omrokeringer i kølvandet på regeringens sparekrav.

0:000:00