Det Sociale Netværk: Sundhedsstyrelsen negligerer unges mentale mistrivsel

DEBAT: Den mentale trivsel er udfordret hos knap halvdelen af unge piger og en fjerdedel af drengene. Derfor er det forkert, når Sundhedsstyrelsen negligerer denne gruppe i en ny rapport, skriver Trine Hammershøy.

Af Trine Hammershøy
Direktør i Det Sociale Netværk/headspace

I forrige uge fremlagde Sundhedsstyrelsen en ny rapport, der fik dækning i flere medier – på baggrund af undersøgelsen blev det flere steder slået fast, at vi skulle droppe fortællingen om ungdommens mentale sundhed. En konklusion, der blev lavet på baggrund af 75.000 unges besvarelser i 2014 omkring deres vurdering af egen livstilfredshed.

Samme år udgav en række børne- og ungdomsforskere en kortlægning af udviklingen i forhold til børn og unges mentale helbred de seneste 20 år, og her var konklusionen klar: Landets børn og unge havde fået det dårligt på stort set samtlige parametre. Tilbage står man en kende perpleks.

For hvordan skal man forholde sig til, at en repræsentant fra Sundhedsstyrelsens nu udtaler i Politiken, at der er blevet produceret ”et fortegnet og forkert billede af de unges mentale trivsel”, når man sideløbende har set andre medier sætte fokus på unge som den ensomme og stressede generation? Når angst og depressioner blandt unge er i vækst, og når vi ser mere selvskade, flere selvmordsforsøg og flere spiseforstyrrelser?

Hvad med dem uden for systemet?
Hvis vi ser på, hvilken gruppen af unge Sundhedsstyrelsen stiller skarpt på, så er det primært unge, der går i gymnasiet – man har spurgt 70.546 gymnasieelever, inklusive HF, og 4.550 erhvervsskoleelever.

Men hvad med de 115.000 unge mellem 15-29 år, der står uden for uddannelsessystemet? Dem, der er droppet ud, og dem, der netop ikke passer ind i det etablerede uddannelsessystem. Hvordan er deres trivsel?

En femtedel af en årgang er syv år efter 9. klasse hverken i gang med en uddannelse eller et job. Vi ved, at mental sundhed og det at klare sig godt socialt og fagligt hænger uløseligt sammen.

Vi ved også, at mental mistrivsel øger frafaldet hos unge, og at problemer i forhold til mentalt helbred udgør en stor del af sygdomsbyrden for børn og unge. Dertil kommer, at undersøgelser tyder på, at omkring 75 procent af alle psykiske sygdomme debuterer inden 24-årsalderen.

Er det så en vildfarelse at sige, at mange unge ikke trives? Nej, på ingen måde.

Alarmklokkerne burde ringe
Det er rigtigt, at majoriteten sprudler i et land, hvor trygheden er høj, uddannelse er gratis, og hvor det er muligt at leve et rigt ungdomsliv, hvis man formår at balance de mange livsarenaer med job, lektier, kærester, venner, sociale medier og forventninger fra familien og samfundet.

Størstedelen af vores unge mestrer det. Det er også dét, undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen slår fast: At godt halvdelen af pigerne og tre fjerdedele af drengene trives på landets ungdomsuddannelser.

Selvfølgelig skal man glæde sig over, at så mange unge trives og har en stor tro på sig selv og de ting, de sætter sig for. Men vi har meget svært ved at forstå, hvorfor man i Sundhedsstyrelsen negligerer det faktum, at knap 40 procent af pigerne og en fjerdel af drengene ikke har en høj grad af mental sundhed.

Vi synes, at det er alarmerende i sig selv. Ligesom alarmklokkerne burde ringe, når man kan læse, at der selv i mellemgruppen er tegn på blandt andet selvskade – især hos pigerne. Selvskade skal tages seriøst og er et alvorligt tegn på mistrivsel.

Selv de stærkeste kan have det svært og have brug for nogen at tale med. Det handler ikke om at tale ungdommen ned, men om at give unge frirum til at tale ærligt og uden fordomme om, hvordan de har det. Det er sådan set at tage ungdommen og deres bekymringer alvorligt.

Derfor må målsætningen være at arbejde for at fremme alle unges mentale sundhed for derigennem at give dem de bedste muligheder for at få et meningsfyldt liv, hvor de kan gennemføre en uddannelse og i sidste ende varetage et job.

Optimismen må ikke skygge for problemerne
Den store optimisme hos majoriteten af ungdommen må ikke skygge for de mange tal og tendenser, der peger i retning af, at ungdommen har fået det værre.

En udvikling, som vi også kan nikke genkendende til i headspace, hvor vi i fire år har rådgivet 28.000 børn og unge mellem 12 og 25 år om alt fra de relativt små problemer som kærestesorger, søvnproblemer og konflikter i familien og med vennerne til selvmordstanker, selvskade og psykiske diagnoser.

Vores erfaringer er, at rigtig mange unge savner nogen, der med oprigtig interesse lytter til deres tanker og bekymringer og tager dem alvorligt. Vi er nødt til at tale åbent om ungdomslivets udfordringer og tage hånd om dem i stedet for at male et fortegnet glansbillede af virkeligheden.

Vi skal måles på, hvordan vi som samfund hjælper og skaber muligheder for de kommende generationer, ikke hvordan vi forklejner deres frustrationer, fordi det brede flertal formår at balancere de mange forskellige udfordringer i et højspændt ungdomsliv.

Forrige artikel V-spidskandidat i Region H: Der skal styr på ventelister og bureaukrati V-spidskandidat i Region H: Der skal styr på ventelister og bureaukrati Næste artikel Sundhedsstyrelsen svarer på kritik: Unges mentale trivsel er en sag med nuancer Sundhedsstyrelsen svarer på kritik: Unges mentale trivsel er en sag med nuancer
  • Anmeld

    Sven-Åge Westphalen · Regionsrådskandidat for Alternativet

    Efterbehandlingsgaranti for psykiatriske patienter

    Efterbehandlingsgaranti for psykisk syge patienter, hvor alle patienter efter endt psykiatrisk behandling - såvel ambulant som indlæggelse - garanteres en opfølgning inden for en uge.
    Opfølgningen kan have forskellig udformning, som defineres i samarbejde med patienten/familien, skal være aftalt og forberedt med patienten og/eller patientens familie/netværk, herunder om opfølgningen finder sted i regi af socialpsykiatrien, distriktspsykiatrien eller som midlertidigt socialt tilbud. Garantien omfatter men er også en udvidelse af tilbud i distrikts- og socialpsykiatrien og skal dermed ikke erstatte de øvrige tilbud eller deres faglige indhold. Det kan fx være
    • Opfølgende terapi (psykolog, samtaleterapeut, mindfullness)
    • Behandlings- og pårørende koordinator gennem hele forløbet
    • Mentor for patienten – også børn/unge
    • Mentor for en familie ramt af psykisk sygdom
    • Hjælp til skole/uddannelse for børn/unge
    • Praktisk hjælp i en overgangsperiode

    Det vil løse tre hovedproblemer med den nuværende psykiatribehandling
    • Risikoen for at falde mellem to stole, dvs. mellem regionale og kommunale tilbud ved udskrivning
    • Manglende støtte til patienter med lettere diagnoser, der ofte enten ingen opfølgning får eller kun får kortvarig ambulant opfølgning på det sengeafsnit, hvor de har været indlagt.
    • Manglende tilbud til familier, hvor et familiemedlem er blevet syg, og hvor der efter behandling lægges et for stort ansvar på familien uden tilstrækkelige støttetilbud

    Den kritiske situation opstår, når borgere efter endt behandling skal tilbage til enten egen familie, egen bolig eller socialpsykiatrien. Det er i høj grad relevant for psykiske patienter, at der er et øjeblikkeligt efterbehandlingstilbud efter udskrivning, hvor skrøbeligheden er størst.

    Ikke mindst der, hvor man skal tilbage til sin familie - uanset om det er en voksen eller et barn - hvor det forventes, at familien tager over. Ofte er familien allerede hårdt presset, da psykisk sygdom i forvejen belaster hele familien og ikke kun den syge selv. Samtidig har den syge selv behov for, at familien er familie og ikke terapeuter eller pleje-omsorgspersonale - og for selv at kunne genindtage den rolle, man har i familien uanset om det er som mor, far, storebror eller lillesøster.

    Også hvis man som enlig voksen skal tilbage til egen bolig, kan det være en skræmmende situation pludselig at være helt alene.

    Derfor mener Alternativets kandidater til Regionsrådet i Region Sjælland, at genoptræningsgarantien for fysisk sygdom skal suppleres med en efterbehandlingsgaranti for psykisk sygdom.