DF: Ministeren skal ind i sagen
Maria Dalby
JournalistSundhedsministeren skal bestemme, hvorvidt medicintilskudsreglerne skal ændres. Det er hans bord, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører.Jeg håber det her ikke bliver vedtaget. Det er virkelig underligt, at ministeren ikke blander sig.
Liselott Blixt
Sundhedsordfører for DF
"Det er fint, at han vil lytte til Lægemiddelstyrelsen, men i sidste ende, så er det vel ham som minister, der skal bestemme, hvordan reglerne skal være. Ellers kunne Lægemiddelstyrelsen vel bestemme det hele, siger Liselott Blixt.
Flere spørgsmål til ministeren
Hun har tidligere i år rejst sagen om omlægning af medicintilskuddet til blodtrykssænkende medicin over for ministeren, men også dengang henviste han til, at det er Lægemiddelstyrelsen, der laver reglerne. Men flere politikere har tænkt sig at stille spørgsmål til ministeren nu.
"Jeg mener, at omlægningen er mangelfuldt belyst. Jeg tvivler på de generelle økonomiske gevinster ved en sådan omlægning. Det er nødvendigt med en ordentlig sundhedsøkonomisk analyse af problemstillingen," siger SF's sundhedsordfører, Karl Bornhøft.
Også ved Socialdemokraterne vækker sagen undren efter at Hjerteforeningen, Dansk Radiologisk Selskab og Diabetesforeningen havde foretræde for udvalget onsdag.
"Det er helt indlysende, at vi skal have opklaret, hvad der ligger til grund for det her. Ministeren vil komme til at kommentere på det her. For det handler i sidste ende om at sikre patienterne den bedst mulige behandling," siger Jens Peter Vernersen, der er sundhedsordfører for Socialdemokraterne, og han bakkes op af sin partifælle.
Uddrag af brevet fra foreningerne til sundhedsudvalget:
Medicintilskudsnævnet og Lægemiddelstyrelsen overvejer i øjeblikket at begrænse det offentlige tilskud til en række hjertekarlægemidler (ATC-gruppe C02, C03, C07, C08 og C09) for at tilskynde læger og patienter til at bruge billigere præparater.
I forhold til en eventuel samfundsmæssig økonomisk gevinst har Medicintilskudsnævnet opgjort besparelsen til at være mellem 245 - 275 mio. kr.
Beløbet er alene opgjort ved at se på prisforskellen mellem dyrere og billigere præparater, og nævnet peger selv på en række relevante forhold, der ikke indgår i opgørelsen. Det gælder f.eks., at patienterne minimum en gang - i de fleste tilfælde flere gange - skal drøfte omlægningen af deres medicinske behandling med deres praktiserende læge, og at der vil være patienter som på grund af bivirkninger må gå tilbage til deres tidligere medicin. Endvidere har man ikke taget højde for, at patenterne på en række af de dyrere præparater udløber i 2009, hvilket vil medføre et prisfald.
Dansk Cardiologisk Selskab, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen mener, at en omlægning af medicintilskud til patienter, som allerede er inde i et velfungerede behandlingsforløb, langt fra er uden risiko for patienterne. Dette er i sig selv betænkeligt, men muligvis også grundløst, når det tages i betragtning, at der ikke er lavet sundhedsøkonomiske beregninger, der viser, om der overhovedet er grund til at foretage et sådant eksperiment.
Foreningerne håber derfor, at Folketingets Sundhedsudvalg vil tage spørgsmålet om det hensigtsmæssige i en omlægning op med sundhedsministeren, herunder anmode ministeren om at få udarbejdet en sundhedsøkonomisk analyse, der - med inddragelse af ovenstående overvejelser - afdækker, om en eventuel omlægning vil indebære besparelser.
Sundhed
