DF roser ændringer i Sundhedsministeriet

NYE STYRELSER: Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er positiv over for regeringens omfattende ændringer på Sundhedsministeriets område.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det ser ud til at være en god plan. Sådan vurderer Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, regeringens plan for at lave en omfattende ommøblering på Sundhedsministeriets område.

Ændringer, der blandt andet betyder oprettelsen af tre nye styrelser.

Liselott Blixt var en af de skarpeste kritikere af Sundhedsstyrelsens håndtering af en stribe tilsynssager på sundhedsområder. Sager, som førte til fyringen af Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, i foråret og de store ændringer, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) meldte ud mandag.

Dokumentation

Sådan ændres Sundhedsministeriet:

  • Sundhedsstyrelsen, der fortsat vil være den øverste sundhedsmyndighed i Danmark. Styrelsens tilsynsvirksomhed og opgaver med godkendelse af lægemidler mv. udskilles.
     
  • Lægemiddelstyrelsen, der i 2012 blev lagt ind under Sundhedsstyrelsen, genetableres som en selvstændig styrelse.

  • Styrelsen for Patientsikkerhed nyoprettes. Dannes ved en sammenlægning af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder.      

  • Sundhedsdatastyrelsen er også ny. Den kommer til at bestå af Nationalt Sundheds-It (NSI), som udskilles fra Statens Serum Institut. 

  • Statens Serum Institut afgiver NSI, som bliver omdannet til en selvstændig styrelse.

0:000:00