Debat

DI: Fertilitetsområdet skal omfattes af retten til udredning og behandling

DEBAT: Fertilitetsområdet er gået under radaren, når vi taler om selvbestemmelse og kvalitet i velfærdssundet. Undersøgelser og behandlinger skal omfattes af garantien til udredning eller behandling, skriver branchedirektøren i DI Service.

Tiden er kommet til at håndtere problemstillingen som ufrivillig barnløshed er både socialt og økonomisk, mener Dansk Industri.
Tiden er kommet til at håndtere problemstillingen som ufrivillig barnløshed er både socialt og økonomisk, mener Dansk Industri.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service

Ikke siden 1968 har Danmark haft en fødselskvotient på over 2,1 – hvilket ellers er det anbefalede niveau for, at vi kan opretholde en holdbar fordeling mellem borgere i den arbejdsduelige alder samt børn og ældre på pension uden yderligere immigration.

Årsagerne er mange. Men en undersøgelse fra Rockwool Fonden konkluderer ret dystert, at kvinder i alle aldersgrupper ganske enkelt får færre børn end tidligere.

Baggrunden for den faldende fertilitet er blandt andet økonomisk usikkerhed både for den generelle økonomi og familiernes mulighed for at forsørge en familieforøgelse, men det er også i form af betalingen for en eventuel behandling.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En sådan økonomisk skævvridning rammer de dårligst socioøkonomiske klasser hårdest. Og rapporten fra Rockwool Fonden viser også, at det særligt er de mindre velstillede, hvis fertilitet er raslet ned de seneste år. I Danmark var hver sjette ufaglærte kvinde barnløs i 2019, mens det for bare 20 år siden var hver tidende.

Vi har ikke taget godt nok hånd om de problemstillinger og uligheder, der eksisterer på dette område. Hvor nogle har ressourcerne – og andre ikke har.

Samfundsproblemet om fertilitetsbehandling er i den seneste tid blevet anerkendt – også politisk.

Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service

Skal omfattes af retten til udredning
Håndteringen af denne problemstilling skal komme fra flere områder, men et sted at begynde er ved at lade fertilitetsundersøgelser- og behandlinger blive omfattet af udrednings- og behandlingsgarantien.

Både fordi ligegyldighed i tilgangen til fertilitetsproblemet betyder et mindre andel af borgere, der kan bidrage til betaling af vores velfærdssamfund – og i sidste ende en forringelse af velfærdsydelserne. Men også fordi vi skylder ufrivilligt barnløse en hurtigere og bedre behandling.

På den positive side har nye teknologier resulteret i landvindinger inden for fertilitetsbehandling, og i 2018 blev der igangsat over 16.000 behandlinger af danske kvinder i Danmark.

Både offentlige og private klinikker har stigende antal behandlinger og oplever en øget succesrate inden for deres behandlingstyper. Men den massive efterspørgsel har sine skyggesider. Særlig på ventetiden.

Eksempelvis skal barnløse familier vente 40 uger, før de overhovedet kan komme til undersøgelse på sygehuset i Køge, 26 uger i Odense og hele 52 uger i Herning.

Læs også

Uholdbart og urimeligt
Det er problematisk af flere årsager.

For det første mindskes sandsynligheden for succes ved fertilitetsbehandlinger ved længere ventetider. For det andet er lang ventetid en psykisk belastning for mange familier, der kan gå ud over både parforhold, selvopfattelse og selvværd.

Hvilket jeg selv så med egne øjne i DR-programmet 'Når storken flyver forbi'. Det er ganske enkelt uholdbart, urimeligt og uværdigt for de mange familier, som i dag har et ønskebarn i tankerne – men ikke mulighederne – for at se dette ønske realiseret.

De lange ventetider inden for sundhedsområdet er ikke en ny problemstilling. Vi har tidligere set, at der også for mange rutineoperationer var ventetider på op til ét helt år.

Dette førte til indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg, hvor borgerne ved lang ventetid kunne blive behandlet i privat regi uden egenbetaling.

Parallellerne mellem rutineoperationer på sygehusene og fertilitetsbehandling er ikke en-til-en. Men vi tror på, at en del af løsningen er den samme. Nemlig en inddragelse af private aktører og et udvidet sygehusvalg.

Problemet skal håndteres
Helt konkret foreslår vi, at udredningen for barnløshed skal omfattes af udredningsgarantien, og fertilitetsbehandling omfattes af behandlingsgarantien og det udvidede frie sygehusvalg.

På den måde hjælper vi hurtigere de ufrivilligt barnløse familier og får gjort op med den ulighed, der præger området.

Det kræver nemlig fuld egenbetaling at springe køen til det offentlige over og i stedet få hjælp hos de private klinkker, der nyder stor anerkendelse internationalt for deres behandlinger og hvert år tiltrækker ufrivilligt barnløse fra det meste af verden.

Vores velfærdssamfund har i særdeleshed bidraget med mangt og meget til vores alles liv. Samfundsproblemet om fertilitetsbehandling er i den seneste tid blevet anerkendt – også politisk.

Men nu er tiden kommet til også at håndtere problemstillingen som ufrivillig barnløshed er både socialt og økonomisk. Det, tror vi på, kan løses i fællesskab.

Politikere og organisationer, borgere og institutioner, offentlige og private klinikker. For vi vinder, når vi samarbejder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

0:000:00