Debat

Diabetescenter: Gør forebyggelse til en del af lokalmiljøet

TEMADEBAT: Ved hjælp af fem hovedprincipper lykkedes det os at få børnefamilier til at spise sundere og bevæge sig mere. Forebyggelsen skal være en del af hverdagen og lokalmiljøet, skriver Allan Flyvbjerg og Paul Bloch fra Steno Diabetes Center Copenhagen. 

Nærvær og tilgængelighed har hjulpet på forebyggelsen af diabetes, skriver Steno Diabetes Center Copenhagen.
Nærvær og tilgængelighed har hjulpet på forebyggelsen af diabetes, skriver Steno Diabetes Center Copenhagen.Foto: Morten Germund/Ritzau Scanpix
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Allan Flyvbjerg og Paul Bloch
Hhv. direktør og forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

Målet var at få børnefamilier til at købe sundere madvarer, spise sundere og bevæge sig mere. Det lykkedes! Og som en ekstra bonus blev der skabt stærkere sociale fællesskaber og tværfaglige samarbejdsrelationer i lokalsamfundene.

Det var resultaterne af projekt Sundhed og Lokalsamfund (SoL), som Steno Diabetes Center Copenhagen og dets partnere i Region Hovedstaden og på Aalborg Universitet gennemførte blandt børnefamilier på Bornholm. Projektet kan inspirere på mange områder – ikke mindst når det handler om, hvordan vi bliver bedre til at få sund livsstil og sundhedsforebyggelse til at lykkedes for borgerne.

I sundhedsvæsenet er vi rigtig dygtige til at behandle sygdomme, forske og fremskaffe ny viden samt skabe evidens for, hvilken behandling og hvilke metoder der virker. Det er uundværligt for at skabe bedre sundhed for borgerne – men i SoL viste der sig to lige så vigtige ingredienser: nærvær og tilgængelighed.

Fakta
Deltag i sundhedsdebatten!
Skriv til os på [email protected].

Individuelle rammer og lokale ressourcer
Projektet affødte konkrete anvisninger og overordnede principper for, hvordan vi bliver bedre til at integrere sundhedsfaglig viden i borgernes dagligdag, der hvor man lever og bor.

Det er metoder, der kan og bør inspirere andre projekter, der også har til formål at skabe bedre forebyggelse. Særligt vil vi fremhæve den supersetting tilgang, der blev udviklet i forbindelse med projekt SoL.

I den sundhedsfremmende indsats i lokalsamfundet er sundhedsprofessionelle aktører ligeværdige samarbejdspartnere med alle mulige andre aktører i de offentlige, civile og private sektorer, ikke mindst socialsektoren.

Af Allan Flyvbjerg og Paul Bloch
Hhv. direktør og forskningsleder, Steno Diabetes Center Copenhagen

Tilgangen er dels baseret på individuelle rammer og sociale strukturer i den enkelte borgers dagligdag, dels på at involvere mange forskellige samarbejdspartnere og mobilisere lokale ressourcer.

Når alle vigtige aktører bakker op og tager medejerskab, er de med til at give motivation og mening - og ikke mindst gøre det realistisk for borgerne at udvikle sundere vaner i hverdagen.

På Bornholm blev der etableret et samarbejde mellem kommune, skoler, børnehaver, dagligvarebutikker, medier med videre, der alle spillede en rolle i børnefamiliernes hverdag. I andre projekter kan samarbejdspartnere være for eksempel kirker, kulturhuse og arbejdspladser.

Det væsentlige er at sikre en planlægning, så supersetting principperne bliver tilpasset til netop den målgruppe og det lokalsamfund, hvor aktiviteterne foregår.

De fem hovedprincipper
Supersetting tilgangen baserer sig på fem hovedprincipper: Integration, deltagelse, empowerment, kontekst og viden, der beskrives i det følgende:

Integration: Aktiviteterne gennemføres på tværs af hverdagens strukturer og i samarbejde med relevante parter, for eksempel skoler, sportsklubber og dagligvarebutikker.

Deltagelse: Borgerne er motiverede, da de er med til at udvikle og gennemføre de aktiviteter, der skal foregå i lokalområdet.

Empowerment: Borgerne har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at udtrykke sig - og handle på deres mål og præferencer.

Kontekst: Hverdagslivets udfordringer respekteres og tages i betragtning i udviklingen af aktiviteter.

Viden: Eksisterende evidens bliver anvendt til udviklingen af aktiviteter, ligesom der bliver opsamlet evidens og videnskabelig viden fra aktiviteterne.

På Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder vi med at udbrede kendskabet til supersetting tilgangen gennem Netværk for Sundhed og Lokalsamfund under Sund-By-Netværket, ligesom vi nu bruger principperne i andre projekter, for eksempel i Tingbjerg i Københavns Nordvestkvarter.

Her er målet at fremme det sunde liv og forebygge type 2-diabetes blandt høj-risiko beboere i det socialt udsatte boligområde. Projektet er baseret på samme hypotese: At vi kan fremme det sunde liv og forebygge ved at involvere lokalsamfundet, dets beboere og dets mangeartede ressourcer, samt professionelle aktører på tværs af sektorer og fagligheder.

Bedre forståelse for borgeren
Samlet set betyder principperne, at den sundhedsfaglige indsats bliver tilpasset de sociale vilkår, som borgerne lever under i hverdagen. Ved at interessere os for borgernes hverdagsliv og samarbejde med en bred vifte af lokale aktører, kan vi opnå en bedre forståelse af borgernes udfordringer og derved komme tættere på borgernes hverdagsliv.

I den sundhedsfremmende indsats i lokalsamfundet er sundhedsprofessionelle aktører ligeværdige samarbejdspartnere med alle mulige andre aktører i de offentlige, civile og private sektorer, ikke mindst socialsektoren.

Alle kan bidrage med ressourcer, der gør sundhed nærværende og tilgængelig. Dermed er der basis for, at fremme af det gode og sunde liv - og at det også sker i praksis.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Allan Flyvbjerg

Bestyrelsesmedlem, Bagger-Sørensen Fonden, bestyrelsesformand, Danish Diabetes Academy
cand.med. (Aarhus Uni. 1986), dr.med. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00