Diabetescenter: Fokusér på klogere hænder – ikke bare flere

Af Ulla Bjerre Christensen
Overlæge og uddannelseschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

1.000 nye sygeplejersker, flere praktiserende læger, flere social- og sundhedsassistenter i kommunerne. Det vil alt sammen gøre en forskel for manglen på hænder i sundhedsvæsenet.

Men flere medarbejdere gør det ikke alene. Det er nemlig ikke udelukkende hænder, som vi mangler. Det er også en ny kultur, hvor vi i højere grad tænker i kompetencer og ser på, hvordan vi bruger os selv og hinanden lidt klogere, tænker lidt anderledes og er lidt mere løsningsorienterede i forhold til de behov, der er hos brugere af sundhedsvæsenet.

Lad os tænke mere tværfagligt. Kan vi for eksempel uddanne nogle fagpersoner til at udføre de opgaver, der trænger sig på hos deres patienter? Kan vi udveksle kompetencer?

Lyder det abstrakt? Det er det ikke – tværtimod. På diabetesområdet har vi stået med manglen på diabeteslæger og sygeplejersker længe, og det arbejder vi på at gøre noget ved. 

Men diabetes er en stor folkesygdom, og personer med diabetes brækker også deres ben eller bliver ramt af psykisk sygdom eller udvikler hjertesygdom – og vi har slet ikke mulighed for at skaffe hænder nok til at støtte disse afdelinger med sundhedspersonale og flere hænder fra specialfunktioner.

Vi skal ikke være bange for, at andre faggrupper eller personer kan tage over på nogle af de områder, hvor der er flaskehals og knappe ressourcer.

Ulla Bjerre Christensen
Overlæge og uddannelseschef, Steno Diabetes Center Copenhagen

Se på vores gode erfaringer
I stedet har vi gjort noget andet, nemlig arbejdet på at skaffe klogere hænder.

Det er for eksempel initiativer, der gør, at en læge eller sygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling kan hjælpe patienterne og give et mere sammenhængende sundhedsvæsen ved at vide mere om diabetes. Eller at en sygeplejerske i psykiatrien kan vejlede en borger med diabetes og dermed sikre borgeren en lettere hverdag.

Lad mig give et par eksempler fra hverdagen:

Louise har haft diabetes gennem en årrække og er indlagt med hoftebrud på ortopædkirurgisk afdeling med en infektion i benet. På afdelingen er de superdygtige til at behandle infektionen, men hun har svært ved at styre sit blodsukker under indlæggelsen og oplever, at personalet er utrygge og hyppigt har behov for assistance fra en anden afdeling med specialister i diabetes. Det gør også Louise utryg, og hun skal ofte vente længe på af få afklaret diabetesrelaterede spørgsmål.

Et andet eksempel er Henrik. Ud over at have diabetes er han også skizofren og har perioder, hvor han har svært ved at overskue tilværelsen. Han kommer jævnligt i distriktspsykiatrisk center og taler med en sygeplejerske og får hjælp til sin psykiske tilstand. Men han har rigtig svært ved at tage sig sammen til at komme op til lægen for at få kontrolleret sin diabetes.

Vi ved, at personer med psykisk sygdom dør cirka ti år tidligere end gennemsnittet af befolkningen. At have diabetes – især ikke-velbehandlet diabetes – giver yderligere risiko for komplikationer og kan påvirke hans livskvalitet, sygelighed og overlevelse.

Øje for patientens samlede sundhed
Med øget åbenhed over for at lære nye kompetencer, øget viden om andre specialer kan vi faktisk gøre det bedre for personer som Louise og Henrik. Og vi kan samtidig spare personaleressourcer.

På Steno Diabetes Center Copenhagen har vi sammen med endokrinologiske læger og sygeplejersker på Region Hovedstadens sygehuse iværksat strukturerede uddannelsesforløb i samarbejde med netop ortopædkirurgiske læger og sygeplejersker på de ortopædkirurgiske afdelinger og psykiatriske sygeplejersker i de distriktspsykiatriske enheder i Region Hovedstaden.

Samarbejdet har ført til, at deres specialviden er blevet suppleret med viden og kompetencer til at støtte personer med diabetes – en patientgruppe, de ofte møder i det daglige. 

De har fået tilstrækkelig viden og kompetencer til også at kunne tale med patienten om diabetes og følge op på, at patienterne møder op til konsultationer i diabetesambulatoriet. 

Der er altså ikke tale om, at de overtager behandlingen af personer med diabetes – de bidrager til enklere og mere overskuelige forløb, støtter op om den tværfaglige behandling hos patienter med multisygdom, giver tryghed og har øje for den samlede sundhed for patienten.