Diabetesforeningen: Alle med type 2-diabetes har ret til en forløbsplan

Mennesker med diabetes kender ofte til følelsen af at være kastebold mellem forskellige afdelinger og sektorer i sundhedsvæsenet. Mellem almen praksis, kommuner, ambulatorier og specialister.

Når man lever med en kronisk sygdom som diabetes og er tilknyttet flere behandlere, har man derfor en høj risiko for at blive glemt i sundhedsvæsenets bermudatrekant.

Netop det usammenhængende sundhedsvæsen var på dagsordenen i 2014, hvor den tidligere S-regering søsatte de såkaldte forløbsplaner, som skulle giver patienterne mere sammenhæng og overblik i sundhedsindsatsen. Forløbsplanerne var et kærkomment redskab til patientinddragelse og øget egenomsorg, og med dem fik de alment praktiserende læger mulighed for at dataunderstøtte indsatsen for personer med diabetes.

Hvor står Danmark så syv år efter, forløbsplanerne blev vedtaget? Tal fra sundhedsorganisationen Medcom viser, at under 15 procent af mennesker med diabetes i dag har en forløbsplan.

Det betyder med andre ord, at 85 procent ud af de mere end 250.000 danskere, der i dag lever med type 2-diabetes, stadig lander mellem sundhedsvæsenets stole.

Sammenhæng på tværs

Derfor glæder det mig, at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget adresserede vigtigheden af sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Sammenhængende patientforløb er en bunden opgave, vi skal løse, hvis vi fortsat vil sikre et trygt og velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden

Claus Richter
Adm. direktør, Diabetesforeningen

Regeringen lægger i den nye sundhedsreform op til, at der skal ske ændringer i måden, sundhedsvæsenet er organiseret på - blandt andet med introduktionen af nærhospitaler og sundhedsklynger.

Sundhedsministeriet skriver, at ”den nye struktur skal understøtte samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet og skabe sammenhæng for blandt andet mennesker med kroniske sygdomme.”

Strukturen omkring de 21 nye sundhedsklynger skal formaliseres med et fælles populationsansvar for behandling til mennesker med type 2-diabetes. Det omfatter en robust faglig ledelsesstruktur og klare økonomiske incitamenter for at samarbejde om patientforløb med videre.

En opgave, der kun vil vokse

I Diabetesforeningen anbefaler vi, at man laver en national kvalitetsplan for det tværsektorielle samarbejde om type 2-diabetes med udvalgte indikationer og målepunkter, som er baseret på det eksisterende forløbsprogram på området.

Vi mener også, at alle med type 2-diabetes har ret til en forløbsplan, ret til systematisk inddragelse i udviklingen af den samt krav på, at planen deles på tværs af faggrupper og sektorer.

Sammenhængende patientforløb er en bunden opgave, vi skal løse, hvis vi fortsat vil sikre et trygt og velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden. Og det bliver kun vigtigere frem mod 2030, hvor antallet af danskere med type 2-diabetes vil være vokset til mere end 420.000, ligesom væksten af andre kroniske patientgrupper forventes at stige.

Det er de mennesker, nye aftaler på sundhedsområdet skal gavne, og det er de mennesker, vi skal undgå, bliver tabt mellem stolene.