Diabetesforeningen: Sådan undgår vi en diabeteskatastrofe

Af Henrik Nedergaard,
Administrerende direktør i Diabetesforeningen

Mindst 1,2 millioner danskere vil have en eller flere kroniske sygdomme om ti år, viser en prognose fra sundhedsministeren. Mindst halvdelen af dem, omkring 600.000, vil have diabetes. Tallene er udtryk for en katastrofe i slowmotion, som vi bliver nødt til at adressere langt mere konsekvent end hidtil.

En fordobling
Det er desværre ikke nyt, at antallet af danskere med diagnosen diabetes har været stejlt stigende over de seneste ti år. Faktisk er antallet af diabetikere i dag 320.545. Det er en fordobling over de seneste cirka ti år. Den udvikling ser ud til at fortsætte, så mindst 600.000 danskere vil have diagnosen diabetes i 2025.

Der skal mere til
Lykkeligvis er der tegn på, at alvoren i udfordringen med diabetes også er ved at gå op for beslutningstagerne i samfundet. Senest med regeringens sundhedsudspil, som prioriterede diabetesbehandling og diabetesstøtte højt, blandt andet med en forstærkning af de praktiserende læger med flere tværfaglige kompetencer og opgaver og en helt nødvendig indsats for at finde diabetesramte tidligere.

Omkring 200.000 danskere har allerede type 2-diabetes uden at vide det. Det er afgørende, at de bliver fundet, så de kan komme i behandling og dermed have en langt bedre chance for at undgå, eller i det mindste udskyde, de alvorlige følgesygdomme, som diabetes kan føre til.

Indfør en ansvarlig afgiftspolitik med fokus på folkesundhed. Genindfør sodavandsafgiften og modernisér momsen, så det sunde bliver billigere og det usunde dyrere. 

Men der skal langt mere til. Især type 2-diabetes er så arvelig, at det er umuligt at forestille sig, at stigningen i antallet af danske diabetikere bremser helt. Antallet vil stige, og derfor er det nødvendigt med en bedre sammenhængende, tværfaglig og individuel behandling til de mennesker, der er ramt eller bliver ramt, af diabetes. Det er nemlig vejen til, at færre får de invaliderende eller dødelige følgesygdomme, som desværre ofte rammer diabetikere. For eksempel fodsår, som fører til omkring 1.000 amputationer hvert år. Det alene koster milliarder og ødelægger livsværdien for de ramte.

Løsninger kræver mod
Vi kan ikke undgå alle fremtidens diabetestilfælde. Især ikke fordi type 1-diabetes, der også er i voldsom stigning, stadig er en gåde. Men vi skal gribe muligheden for at gøre det endnu bedre for dem, der er, eller bliver ramt, uanset hvilken slags diabetes de lever med. Og vi skal i særdeleshed forebygge, at så mange rammes af den slags diabetes, der kan forebygges, nemlig type 2-diabetes.

Det kræver ikke mindst mod. Mod til at træffe beslutninger i dag, som først giver effekt, lang tid efter valgperioden er slut. Mod til at turde investere i at undgå fremtidens katastrofer. Mod til at holde fast og turde tage tæskene fra kritikere, der tænker knap så langsigtet.

Genindfør sodavandsafgiften
Det er en snusfornuftig investering for samfundet at sikre både nuværende og fremtidige diabetikere en bedre behandling tilpasset den enkelte. Det forhindrer følgesygdomme og giver bedre livsværdi for tusinder og er det ene helt nødvendige ben i kampen mod diabetes. Det andet ben er tiltag, der rækker ud over sundhedsvæsenet.

Her er to konkrete bud fra Diabetesforeningen:

Indfør en ansvarlig afgiftspolitik med fokus på folkesundhed. Genindfør sodavandsafgiften og modernisér momsen, så det sunde bliver billigere og det usunde dyrere.

Indfør en konsekvent forebyggelsespolitik med fokus på tidlig indsats. En god begyndelse kunne være at sørge for, at skolereformens intentioner om 45 minutters daglig bevægelse blev udmøntet i reel, sundhedsfremmende fysisk aktivitet og ikke let gang på stedet.

Trods de uhyggelige fremtidsudsigter og de enorme ressourcer, der allerede i dag bruges på diabetes (mindst 31,5 milliarder kroner årligt) skal vi som samfund have den højeste ambition om at knække diabeteskurven. For Diabetesforeningen er sagen helt klar: Vi har ikke råd at lade være.