DR: Vi rejser vigtig debat om diagnoser

REPLIK: Psykiater og overlæge Poul Videbech rammer helt forbi, når han kritiserer DR-dokumentaren "De raske syge" for at blæse problemstillingen med overdiagnosticering af depression og angst op. Både videnskabelige studier og en række eksperter bakker op om, at der er tale om en væsentligt problem, mener Steen Jensen, dokumentarchef i DR.

Af Steen Jensen
Dokumentarchef i DR

Poul Videbech har i et debatindlæg i Altinget 31. august kommenteret DR1 Dokumentaren ”De raske syge”. Dokumentaren rejser spørgsmålet, om diagnoser for depression har udviklet sig i retning af, at naturlige menneskelige reaktioner bliver diagnosticeret som depression eller angst. Set i lyset af, at stadig flere danskere bliver diagnosticeret med depression, finder DR, at det er en væsentlig debat at rejse.

Poul Videbech retter en hård kritik mod programmet, som han beskylder for at svigte mennesker med depression. Poul Videbech har først og fremmest fokus på de svært deprimerede – en gruppe, som Poul Videbech i den offentlige debat flere gange har peget på som værende underdiagnosticeret og underbehandlet.

Poul Videbech har ret i, at underdiagnosticering af denne gruppe patienter er et problem. Alligevel rammer hans kritik forbi, for programmet rejser på ingen måde tvivl om, at svær depression er en alvorlig sygdom, der skal behandles. Det understreges faktisk i programmet af den medvirkende psykiater.

Overdiagnosticering er et væsentligt problem
Programmets fokus er bare et helt andet. Fokus er den voksende gruppe af patienter, der ligger i gråzonen mellem at være syg – og have normale reaktioner, som er en del af livet, for eksempel kærestesorger eller reaktioner efter skilsmisse og dødsfald. Set i lyset af, at over 400.000 danskere årligt får ordineret antidepressiv medicin, finder DR det relevant og legitimt at fokusere på netop denne gruppe patienter – uden at DR af den grund kan beskyldes for at svigte en anden gruppe patienter, som vitterlig er syge, og som har brug for hjælp. Programmet handler bare ikke om dem.

Når man læser Poul Videbech indlæg, får man det indtryk, at overdiagnosticering i gråzone-gruppen er et mindre relevant problem, og at problemstillingen er blæst op af DR. Poul Videbech undlader dermed at forholde sig til de undersøgelser og den række af eksperter, som i programmet peger på udviklingen i diagnoser som et væsentligt samfundsmæssigt problem.

For eksempel viser en af verdens største metaanalyser, offentliggjort i The Lancet, at hver gang lægen i almen praksis stiller diagnosen depression, så er det kun 2 ud af 5, der opfylder kriterierne for depression. I faglige kredse rejser eksperter spørgsmålet, om gråzonen for depression er blevet for stor, og om de diagnostiske grænser er blevet rykket, så mange almindelige menneskelige reaktioner i dag bliver diagnosticeret som depression hos de praktiserende læger. DR refererer til en lang række eksperter i programmet, for eksempel professor i psykologi Svend Brinkmann, professor i sociologi Allan Horwitz, professor i psykologi Lisa Cosgrove, psykiater Karin Garde, professor i almen medicin John Brodersen og læge og tidligere medlem af etisk råd Lotte Hvas.

I faglige kredse diskuteres det ligeledes, om skemaer, tidspres og patientpres fører til, at for mange får en depression-diagnose hos den praktiserende læge, når det i stedet handler om livskriser, trivselsproblemer, sorg, ensomhed og andre mere eksistentielle årsager.

Videbech har selv rejst problemstilling
Poul Videbech mener, at DR kunstigt puster til problematikken ved fejlagtigt at forudsætte, at hvis man har en let depression, så får man også antidepressiv medicin. Det er imod Sundhedsstyrelsens vejledning, skriver Videbech, underforstået at lette depressioner slet ikke bliver medicineret.

Ingen steder i programmet kommer DR med den nævnte konklusion. Når det er sagt, peger flere undersøgelser på, at også lette depressioner ofte bliver medicineret. Poul Videbech har endda selv rejst denne problemstilling. I et interview i Politiken i september 2015 svarede Poul Videbech på spørgsmålet:

Gives depressionsmedicin til for mange mennesker, som ikke har gavn af den?

"Problemet er, at det ikke undersøgt videnskabeligt i Danmark, men min fornemmelse er, at nogle faktisk får medicin, selv om de ikke burde få den. De får medicinen mod stresstilstande, som er forbigående. Kriser, sorg, skilsmisse, dødsfald i familien og den slags. Når den praktiserende læge er samvittighedsfuld, så taler han med patienten over flere gange, tilstanden går i sig selv, og alle er lettede. Det forkerte er, når lægen som det første siger, at ”du skal have medicin” og så griber receptblokken."

Det kan derfor undre, at Poul Videbech kritiserer DR for at rejse netop denne problemstilling.

Undersøgelser viser, at skemaer rammer forkert
DR undersøger i programmet også de depressionstests, som danske læger i vid udstrækning bruger. Testene bliver i faglige kredse kritiseret for at være for unøjagtige og uegnede som diagnoseredskab hos de praktiserende læger.

Poul Videbech kritiserer DR's forsøg med 100 unge, som svarer på en depressionstest. De unge, som i testen fremstår med en depression, får efterfølgende en samtale med en psykiater for at afklare, om de har en depression.

Poul Videbech mener ikke, at skemaerne kan bruges på den måde i en gruppe af tilfældigt udvalgte unge. Diagnosen skal altid sikres gennem opfølgende samtaler med patienten, påpeger Videbech. Han mener derfor, at DR kritiserer skemaerne på et fejlagtigt grundlag.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at DR ikke påstår, at eksperimentet med de 100 unge er en videnskabelig undersøgelse, der kan dokumentere, at skemaerne ikke duer. Her refererer programmet i stedet til eksperter og større videnskabelige undersøgelser, der viser, at skemaerne ofte rammer forkert. Det er derfor at flere, blandt andre professor John Brodersen, der er ekspert i spørgeskematest (psykometri), er særdeles kritiske over for validiteten i disse test og flere gange har rejst diskussionen, om testene overhovedet bør anvendes som hjælperedskab i almen praksis.

Når DR afprøver testen. er det således for at illustrere en kritik, som er blevet rejst blandt fagpersoner, ikke for at føre et videnskabeligt bevis mod testene. Det lægges åbent frem i programmet, at der er tale om et eksperiment, hvor helt almindelige unge prøver testen. Formålet er at illustrere, hvordan testspørgsmålene let kan forstås forskelligt – alt efter, hvad de unge lægger i spørgsmålet. Det understreges adskillige gange i udsendelsen, at der er tale om et eksperiment, og at testen kun er vejledende. Det understreges også, at når testen bruges hos de praktiserende læger, kan resultatet ikke stå alene.

Forskel på depression og at være ked af det
Poul Videbech er en af Danmarks mest anerkendte psykiatere, så det er bestemt værd at lytte til, når han rejser kritik af et program. Men her rammer Poul Videbech forkert, når kritikken sker ud fra præmisser, som ikke er til stede i programmet, og ud fra et forsøg, hvis forudsætninger lægges åbent frem, og som alene tjener til at illustrere en kritik, som rejses af fagpersoner. Poul Videbech undlader i sin kritik at forholde sig til disse fagpersoners udsagn og undersøgelser og skyder i stedet på budbringeren.

DR ønsker på ingen måde at stigmatisere psykisk syge – formålet med programmet var netop at vise, at der er stor forskel på behandlingskrævende depressioner og så det at være ked af det.

Forrige artikel Kora: Kom i gang med værdibaseret styring Kora: Kom i gang med værdibaseret styring Næste artikel Løhde: Vi har tænkt på senfølger i Kræftplan IV Løhde: Vi har tænkt på senfølger i Kræftplan IV
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Jeg vil gerne takke...

    ... DR for at rejse denne debat. Det er sjældent, at der i de store medier stilles spørgsmålstegn ved den tilgang, vi herhjemme har til behandling af de stores psykiske sygdomme.

    Videbech vælger - i stedet for at dokumentere egentlige fejl i DR's tankevækkende oplysninger i programmerne, at rette skytset mod noget helt andet, nemlig påstanden om underdiagnosticering af alvorligt deprimerede.

    Med mindre DR kommer med direkte forkerte oplysninger i udsendelserne, så må det vel være indlysende for enhver, at det er en alvorlig problemstilling, udsendelserne peger på: At alt for mange medicineres på forkert grundlag - med medicin, som Peter Gøtzsche i sine bøger "Dødelig Psykiatri og Organiseret fornægtelse" og "Dødelig medicin og Organiseret kriminalitet", statistisk set gør mere skade end gavn på grund af afhængighedspotentialet og de alvorlige bivirkninger.

    Mig bekendt er det ikke lykkedes Videbech eller andre at påvise væsentlige fejl (eller fejl overhovedet?) i Gøtzsches påstande, som bygger på streng videnskabelig evidens. De har ellers haft rig lejlighed til det, og de har betydeligt flere pengestærke interessenter bag sig end de kritiske røster, der opfordrer til forsigtighed med at medicinere.

    Videbech kan jo foreslå DR til at lave tilsvarende udsendelser om de alvorligt deprimerede, og så invitere f.eks. Gøtzsche til at vurdere argumentationen videnskabeligt - om spørgeskemaer og medicin i DISSE tilfælde statistisk set faktisk gør mere gavn end skade (det ved jeg faktisk ikke).

    Det eneste jeg kan komme i tanker om at kritisere DR for mht. de pågældende udsendelser, er, at man ikke har hentet Gøtzsche ind i udsendelserne også. Men der var heldigvis andre gode eksperter på området "videnskabelig evidens" med - glædeligt, at stadig flere tilslutter sig de stemmer, der opfordrer til en mere kritisk tilgang til anbefalinger, der i alt for høj grad baserer sig på medicinalindustriens egne oplysninger.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Rettelse: Jeg vil gerne takke...

    Der skal stå:
    "Med mindre DR kommer med direkte forkerte oplysninger i udsendelserne, så må det vel være indlysende for enhver, at det er en alvorlig problemstilling, udsendelserne peger på: At alt for mange medicineres på forkert grundlag - med medicin, som Peter Gøtzsche i sine bøger "Dødelig Psykiatri og Organiseret fornægtelse" og "Dødelig medicin og Organiseret kriminalitet", påviser, statistisk set gør mere skade end gavn på grund af afhængighedspotentialet og de alvorlige bivirkninger.

  • Anmeld

    Lars Michaelsen · Forfatter og konsulent

    Brug faglige standarder/retningslinjer

    Sagen vise stort behov for faglige standarder til brug for kvalitetssikring af de psykologiske undersøgelser, der danner grundlag for diagnosticeringen. Se eksempelvis "Kvalitetssikring af psykologiske undersøgelser - Krav til testning, personvurdering og erklæringer", juni 2016 fra Dansk Psykologisk Forlag

  • Anmeld

    Kaj Sparle Christensen · Seniorforsker, praktiserende læge

    En vigtig debat, men en forfejlet kritik

    Overdiagnosticering af depression er et problem, men det er uklogt at DR hævder at det skyldes lægernes brug af MDI spørgeskemaet.

    Undersøgelsen i The Lancet dokumenterer ganske rigtigt en betydelig overdiagnostik af depression i almen praksis. Men havde Steen Jensen gjort sig den ulejlighed at nærlæse undersøgelsen, ville han opdage at de deltagende læger netop IKKE gjorde brug af skemaer.

    Det er ikke bevist at skemaerne rammer forkert. Faktisk tyder flere undersøgelser på at skemaerne kan være mere præcise end lægerne. I DRs egen 'undersøgelse' viste MDI-skemaet sig at ramme præcist i 96% af tilfældene.

    Havde DR dog bare gjort sig den ulejlighed at undersøge hvordan lægerne konkret diagnosticerer depression i klinikken, kunne meget af denne tivolisering af en vigtig debat være undgået.

    MDI spørgeskemaet står aldrig alene når lægen stiller diagnosen depression. Depression er en klinisk diagnose. Diagnosen baseres på ICD-10 kriterier. Lægen får mistanke om depression hvis patienten har mindst 2 af 3 kernesymptomer på depression. MDI kan med fordel bruges som diagnostisk støtteredskab (ICD-10 algoritmen) og til monitorering (sum scoren).

    Det er rigtigt at over 400.000 danskere er i behandling med antidepressiv medicin. Hovedparten er langtidsbrugere og en mindre andel er personer med nyordinationer af antidepressiva. Tallet er faldende, især som følge af færre nyordinationer.

    En anden gang vil jeg anbefale at DR laver en grundigere research. Jeg har personligt i flere år arbejdet videnskabeligt med netop diagnostik og behandling af depression i almen praksis. DR skal være velkommen til at kontakte mig.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Tak, Kaj Sparle Christensen...

    .... for vigtig uddybning. Men når nu du anerkender, at overdiagnosticering er et reelt problem, men du samtidg anfører, at spørgeskemaerne og ICD-10 er anvendelige, hvad er så DIN opfattelse af, hvad oårsagen er til overdiagnosticeringen?

  • Anmeld

    Kaj Sparle Christensen · Seniorforsker, praktiserende læge

    Svar til Anne-Marie Krogsbøll

    Der er flere årsager og jeg skal kun pege på to helt oplagte:
    1) En væsentlig årsag er at vi ikke følger ICD-10 algoritmen tilstrækkeligt konsekvent i almen praksis. Korrekt anvendt er ICD-10 algoritmen ret restriktiv i forhold til at diagnosticere depression. Det står næppe helt så galt til som undersøgelsen i The Lancet antyder, da den er baseret på studier af ældre dato.
    2) En anden årsag er at patienter kan henvises til psykolog med offentligt tilskud til behandlingen, hvis de har en let til moderat depression. Om det er patienterne der af den grund overdriver deres symptomer eller om det er lægen der er for gavmild på samfundets vegne, skal jeg ikke kunne sige. Under alle omstændigheder er det en dårlig ide at koble et offentligt tilskud til behandling sammen med kravet om en depressionsdiagnose. Fra centralt hold arbejdes der på en revision af henvisningskriterierne til psykologordningen.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Tak for svar, Kaj Sparle Christensen..

    ad 1. Her bekræfter du jo faktisk, at der sker en overdiagnostisering. Men er det noget, der er undersøgt? Eller det en antagelse/en påstand?

    ad 2: Er det noget, der er undersøgt? Eller det en antagelse/en påstand?

    " I DRs egen 'undersøgelse' viste MDI-skemaet sig at ramme præcist i 96% af tilfældene. "

    Det må du lige forklare. Nu har jeg ikke lige tid til at gense udsendelsen, men det var ikke det indtryk jeg fik.

  • Anmeld

    Lars Michaelsen

    Kommentar til Kaj Sparle Christensens svar

    Du skriver: "Under alle omstændigheder er det en dårlig ide at koble et offentligt tilskud til behandling sammen med kravet om en depressionsdiagnose."
    Denne sætning tror jeg ikke, jeg forstår. Mener du, at der ikke bør stilles krav om en diagnose ifm. med stillingtagen til, om patienten skal tilbudt behandling hos privatpraktiserende psykiater, behandling med medicin, psykolog eller andet, der alt sammen har offentlig tilskud?
    Hvis der ikke skal stilles krav om en diagnose for depression for at kunne få en behandlingsform, på hvilket grundlag skal man så tage stilling tl en behandlingsform med offentlig tilskud?
    Forfatter til bogen nævnt ovenfor i kommentarerne.

  • Anmeld

    Kaj Sparle Christensen · Seniorforsker, praktiserende læge

    Svar til Anne-Marie Krogsbøll

    Ad 1) Ja, der sker en overdiagnosticering, når du sammenligner den praktiserende læges diagnose af depression med et standardiseret psykiatrisk interview. Dette er dokumenteret i den ovenfor omtalte metaanalyse i The Lancet. Jeg er selv forfatter til den danske undersøgelse, der indgår i metaanalysen.

    Ad 2) Det er undersøgt, se fx http://www.dp.dk/wp-content/uploads/Evaluering_af_ordning_med_psykologbehandling_til_trykning_220611.pdf

    Ad 3) DR lavede en screening med MDI af 100 formodet raske unge. MDI fandt 7 personer med mulig depression. DR har efterfølgende måtte indrømme fejl i afkodningen af MDI og rettet antallet af muligt deprimerede til 4 personer. Ingen af disse 4 personer fik en depressionsdiagnose af psykiateren efterfølgende. MDI har altså udelukket depression hos 96% formodet raske. Man skal lige huske, at hvis de fire personer kun har haft en let depression ifølge MDI, kan de sagtens være gået under psykiaterens radar for depressionsdiagnostik. Psykiatere ser vanligvis kun moderat og svært deprimerede mennesker.

  • Anmeld

    Kaj Sparle Christensen · Seniorforsker, praktiserende læge

    Svar til Lars Michaelsen

    Ja, se det er et godt spørgsmål. Jeg har foreslået at man skrotter de nuværende 11 henvisningskategorier og giver offentligt tilskud til henvisning af personer med belastningsreaktioner (traumer, tab, stress), angst og depression, hvis deres funktionsevne samtidig vurderes betydeligt nedsat. På den måde kan man undgå spekulation i specifikke diagnoser. Diagnosen bør primært være et arbejdsredskab, der er med til at sikre patienten den bedst mulige behandling.

  • Anmeld

    Lars Michaelsen

    Svar til Kaj Sparle Christensen

    Det lyder som et rigtig godt forslag. Det må være funktionsevnen, der er det centrale. Så kunne man måske forestille sig, at man lavede et "måleredskab" ud fra ICF modellen? Tak for svar, Kaj. Jeg står af debatten nu.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Tak for svar, Kaj Sparle Christensen.

    Jeg vil gense udsendelsen snarest og se, om jeg så får et andet indtryk.

    Uanset hvad så er udsendelsens oplysninger om, at diagnosekriterierne løbende gøres stadig mere fintfølende, vel rigtige - med deraf følgende risiko for, at man kommer til at medicinere mennesker, som enten hellere skulle til psykolog, eller som står midt i en krise af en eller anden art.

    Problemet er vel stadig alvorligt, selv hvis årsagen skulle vise sig ikke at være spørgeskemaerne, men derimod lægernes forkerte brug af disse (at man f.eks. ikke giver tid til almindelige meneskelige krisereaktioner).

    Så hvis der faktisk ER et problem med overdiagnosticering og overmedicinering, så er jeg DR taknemmelig for at have bragt diskussionen op, selv hvis der skulle være "hår i spuppen" - der er trods alt ikke enighed blandt fagfolk på dette område, så der vil stadig være en diskussion om, hvorledes reslutaterne skal tolkes, og hvornår folk med rette kan kaldes klinisk deprimerede. Det er vel denne uenighed, udsendelsen bl.a. peger på?

    Det er jo ikke i sig selv et argument at henvise til de diagnosekriterier og spørgeskemaer, som nogen netop kritiserer for at måle "forkert", hvis spørgsmålet er, hvornår man faktisk ER deprimeret, og ikke bare ulykkelig eller i krise.

  • Anmeld

    Kaj Sparle Christensen · Seniorforsker, praktiserende læge

    Svar til Anne-Marie Krogsbøll

    Jeg mener ikke at diagnosekriterierne bliver stadigt mere fintfølende. AT MDI i DR dokumentaren kun udpeger 4 ud af 100 som muligt deprimerede viser at der er tale om et meget restriktivt redskab. Jeg er dybt forundret over at DR kan konkludere lige modsat!

    I faglige kredse er der bred enighed om at det kun er de sværest deprimerede, som skal tilbydes behandling med antidepressiv medicin og dem af de moderat deprimerede, som ikke får det bedre af psykoterapi. Lægerne kan idag henvise patienter med let og moderat depression til psykologbehandling.

    Hvis lægen blot følger de diagnostiske kriterier er der såmænd ikke så meget at være uenig om. Spørgeskemaerne måler netop depressive symptomer, om disse symptomer skyldes traumer, tab eller stress er egentlig underordnet.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Tak for svar, Kaj Sparle Christensen

    Det vigtige i sagen er vel, om der rent faktisk er tale om en overdiagnosticering med deraf følgende overmedicinering - som du jo selv erkender, at der kan være tale om. Om så årsagen er skemaerne eller forkert brug af disse - det kan man sikkrert diskutere længe. Men er det virkeligt det vigtigste at uddrage af udsendelsen?

    Det synes jeg ikke.

    Hvorfor rette diskussionen mod et delproblem, nemlig skemaerne, hvis det egentlige problem faktisk eksisterer - nemlig at for mange diagnosticeres med depression og medicineres mod dette.

    Den ideelle situation, som du beskriver, er jo ikke interessant, hvis det ikke er sådan virkeligheden er.

    Som sagt har jeg ikke lige tid til at gense udsendelsen, men jeg mener, at det blev dokumenteret, at skemaerne og diagnosesystemerne gør kriterierne for depression mere og mere vidtfavnende. I så fald er det eneste problem jo ikke, om de bruges rigtigt eller ej.

    Og hvis man f.eks. indsnævrer rammerne for normale sorgreaktioner og krisereaktioner, så disse bliver kortere og kortere, så definerer man også flere og flere som deprimerede - og jeg er ikke enig i, at der er bred enighed om denne linie i faglige kredse. Det er der da vist kun, hvis man vælger at se bort fra kritikerne af linjen.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Tak for svar, Kaj Sparle Christensen

    Det vigtige i sagen er vel, om der rent faktisk er tale om en overdiagnosticering med deraf følgende overmedicinering - som du jo selv erkender, at der kan være tale om. Om så årsagen er skemaerne eller forkert brug af disse - det kan man sikkrert diskutere længe. Men er det virkeligt det vigtigste at uddrage af udsendelsen?

    Det synes jeg ikke.

    Hvorfor rette diskussionen mod et delproblem, nemlig skemaerne, hvis det egentlige problem faktisk eksisterer - nemlig at for mange diagnosticeres med depression og medicineres mod dette.

    Den ideelle situation, som du beskriver, er jo ikke interessant, hvis det ikke er sådan virkeligheden er.

    Som sagt har jeg ikke lige tid til at gense udsendelsen, men jeg mener, at det blev dokumenteret, at skemaerne og diagnosesystemerne gør kriterierne for depression mere og mere vidtfavnende. I så fald er det eneste problem jo ikke, om de bruges rigtigt eller ej.

    Og hvis man f.eks. indsnævrer rammerne for normale sorgreaktioner og krisereaktioner, så disse bliver kortere og kortere, så definerer man også flere og flere som deprimerede - og jeg er ikke enig i, at der er bred enighed om denne linie i faglige kredse. Det er der da vist kun, hvis man vælger at se bort fra kritikerne af linjen.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    "præcisering" fra DR - ikke rettelse

    http://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/praecisering-til-de-raske-syge
    "I programmet ’De raske syge’, der blev sendt på DR1 torsdag den 28. august 2016, blev der anvendt en depressionstest til at teste 100 unge, en såkaldt MDI-test. Testen kan også findes på internettet, for eksempel på den offentlige sundhedsportal ”sundhed.dk.”, hvor borgere selv kan foretage depressionstesten. Her er eksempler fra tre sundhedsportaler:

    https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kalkulatorer/major-depression-inventory-mdi/
    http://depnet.dk/universe6/testyourself/mdi/default.aspx
    http://www.sundhed-online.dk/depressionstest.html

    Svarene på de enkelte spørgsmål i testen er tildelt en talværdi, som efterfølgende bruges i beregningen af, om borgeren har en depression, herunder graden af en eventuel depression.

    På den offentlige hjemmeside sundhed.dk og andre sundhedsportaler benyttes en såkaldt sum-score til at beregne resultatet af testen. Det er denne metode, som også er anvendt i DRs beregninger af svarene fra de 100 unge. Som det fremgår af udsendelsen viste skemaerne, at syv af de unge havde en depression.

    Ofte bliver sum-scoren også brugt af de praktiserende læger som led i deres vurdering af, om patienten har en depression. I de kliniske retningslinjer for brugen af skemaerne peges imidlertid på, at de praktiserende læger bør bruge en anden beregningsmetode – den såkaldte ICD-10 algoritme – til først at stille selve diagnosen. Derefter bruges sum-scoren til at vurdere graden af depression.

    Hvis ICD-10 algoritmen anvendes i DRs forsøg i stedet for sum-scoren ville fire af de unge få diagnosen depression, mens de resterende tre ville falde ”under” radaren.

    Redaktionen vurderer, at oplysningen om hvilken beregningsmetode, der er anvendt, burde være fremgået af programmet.

    Uanset beregningsmetode viste efterfølgende samtaler med en psykiater, at ingen af de unge havde en depression. Den lægefaglige kritik af skemaerne, som der refereres til i programmet, er uafhængig af målemetoden, og sker på baggrund af videnskabelige undersøgelser af skemaerne."

    De er godt nok en mærkelig måde, du læser denne præcisering på, Kaj Sparle Christensen. Jeg var lige ved at hoppe på den - men tjekkede så heldigvis sagen.

    Det havde været enklere, hvis duselv havde lagt link til præciseringen - så var det umiddelbart blevet tydeligt, at du misbruger den til dit eget formål, for der er på ingen måde tale om, at DR trækker i land, så vidt jeg kan se.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll

    Debatten kører også i Norge

    http://p3.no/dokumentar/pilleavhengig/

Nyvalgt sundhedsordfører vil kæmpe for evidensen

Nyvalgt sundhedsordfører vil kæmpe for evidensen

NY PÅ TINGE: Stinus Lindgreen debuterer i Folketinget som ph.d. i bioinformatik. Efter mange år som forsker mærkede han et værdifællesskab med Radikale, hvor han er ny sundhedsordfører.