Ekspert: Særlove har før sikret patient-erstatninger
THALIDOMID: Sundhedsministeren afviser, at staten skal betale erstatning til ofre for den berygtede thalidomid-medicin. Afvisningen sker blandt andet, fordi regeringen ikke ser et juridisk grundlag for det. Men ekspert i sundhedsret peger på dansk tradition for, at skadede patienter får erstatning via særlove.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerEt klart nej. Det er, hvad seks danske thalidomid-ofre har fået fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til deres nyligt fremsatte krav om erstatning for statens rolle i thalidomid-skandalen, der foldede sig ud i 60’erne. Thalidomid-sagen betegnes som den største lægemiddelskandale siden 2. verdenskrig, hvor børn blev født med misdannelser, fordi deres gravide mødre tog medicin med thalidomid.
LÆS: Ofre i historisk medicinskandale kræver millioner af staten
Kravet er fremsat mod den danske stat, og Sophie Løhde har svaret på vegne af regeringen. Afvisningen sker blandt andet med den begrundelse, at det er uklart, om myndighederne brød de daværende regler, og at de nuværende erstatningsregler på lægemiddelområdet ikke gjaldt dengang.
Thalidomid-sagen
Thalidomid blev udviklet i Vesttyskland af virksomheden Chemie Grünenthal og distribueret i Danmark under licens af medicinalfirmaet Astra fra 1959 til 1961. Præparatet blev solgt under mange forskellige navne og blev voldsomt populært til behandling af alt fra søvnløshed til nervøsitet og graviditetskvalme.
Ifølge opslagsværket Den Store Danske begyndte de første rapporter om alvorlige bivirkninger ved medicin med thalidomid i 1959 at dukke op, cirka to år efter at medicinen var lanceret. I de fremskridtsglade 50'ere var der ikke krav om grundige test af nye lægemidler som i dag. Men i blandt andet USA var myndighederne skeptiske og godkendte ikke midlet.
Modsat i dag havde myndighederne ikke en omfattende international overvågning af bivirkninger. Oven i det afviste Grünenthal i starten mistanken om bivirkningerne ved thalidomid.
Ifølge opslagsværket Britannica førte thalidomid på verdensplan til fødslen af mellem 5.000 til 10.000 misdannede børn.
Ifølge foreningen for thalidomid-skadede blev der i Danmark og Sverige født omkring 150 børn med svære thalidomid-skader, som er alt fra stærkt krympede og luffelignende arme og ben til skader på syn, hørelse og indre organer.
Thalidomid-sagen betød, at man i de enkelte lande og senere på EU-plan voldsomt skærpede reglerne for godkendelse af medicin, og at man fik skabt et egentligt overvågningssystem i forhold til bivirkninger.
Sundhed
