Eksperter: Regeringen når ikke sundhedsmål uden pisk

100 kroner for en pakke cigaretter, mindstepris på alkohol, flere restriktioner på køb af alkohol og cigaretter.

Sådan lyder en del af forslagene til at få mere gang i forbedringen af danskernes sundhed fra Vidensråd for Forebyggelse.

Rådet har netop lanceret en stribe forslag til tiltag, der primært er rettet mod danskernes store forbrug af tobak, alkohol og manglende motion. Forslagene blev lanceret mandag 24. februar på Christiansborg, på en konference arrangeret af Vidensråd for Forebyggelse. Se dem her.

Forslagene, der også rummer tiltag, der skal bekæmpe den sociale ulighed, kræver for en dels vedkommende brug af afgifter, forbud eller andre former for restriktioner, der kræver lovgivning fra Christiansborg.

Upopulære med effektive tiltag
Men hvorfor lancerer eksperterne i Vidensråd for Forebyggelse så mange af de såkaldte hårde tiltag, efter at fedt- og sukkerafgiften er droppet, ligesom rygeloven blev strammet langt mindre, end mange eksperter anbefalede?

"Fordi de er blandt de mest effektive," lyder det fra Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

På Christiansborg er politikerne imidlertid meget tilbageholdende med at tale for flere forbud eller restriktioner i forhold til forebyggelse. Men regeringen har i januar sat syv mål for forbedringer af danskernes sundhed over de næste ti år.

LÆS: Regeringen sætter mål for danskernes sundhed

Og eksperterne i Vidensråd for Forebyggelse tvivler meget på, at regeringen når mange af målene uden at tage fat på øget brug af forbud, restriktioner og øgede afgifter.

"Regeringen lægger op til, at forebyggelsesmålene skal nås blandt andet ved at indgå partnerskaber, og ved at kommunerne sætter yderligere gang i forebyggelsen. Det er også vigtigt og rigtigt. Men en række af de tiltag, som har dokumenteret effekt, kan kun blive til virkelighed gennem afgifter og lovgivning fra Christiansborg," siger Morten Grønbæk.

Sprutten og smøgerne slår os ihjel
Og især tiltagene omkring alkohol og cigaretter er vigtige, pointerer han. De to nydelsesmidler er nemlig de to livsstilsfaktorer, der bidrager til at slå flest danskere ihjel årligt.

"Det er veldokumenteret, at hovedårsagen til, at danskerne lever kortere end eksempelvis svenskerne og nordmændene, er danskernes høje forbrug af alkohol og cigaretter," siger Morten Grønbæk

Bekæmpelsen af den sociale ulighed i danskernes sundhed er central i regeringens nationale forebyggelsesmål og i regeringens politik i øvrigt. Og det er endnu en grund til, at Vidensrådet, der er etableret i samarbejde mellem Lægeforeningen og Trygfonden, mener, at regeringen er nødt til at tage de ofte politisk ubehagelige lovgivningsværktøjer i brug.

"Især rygning, men også anden usund levevis, har en social slagside. Og på den måde bider problemerne hinanden i halen, fordi disse tiltag især har særlig god effekt på lavtuddannede og socialt dårligt stillede," siger Morten Grønbæk.

Hækkerup: Lovgivning står ikke først for
Nick Hækkerup var en af talerne til konferencen og forholdt sig i sin tale ikke til forslagene fra Vidensråd for Forebyggelse. Men redskaber, der kræver lovgivning, er ligesom hos forgængeren Astrid Krag heller ikke øverst på dagsordenen hos den nye sundhedsminister.

"Lovgivning kan tage os et stykke ad vejen. Men jeg mener også, at vi bør fokusere kræfterne på en forebyggelsespolitik, der stimulerer danskernes egne ønsker og mål," sagde Nick Hækkerup, og gentog som tidligere i sin tale, at regeringen vil fokusere på at gøre det lettere at leve sundt. Samtidig havde han allerede i dagens Berlingske slået fast, at regeringen ingen planer havde om at øge afgifterne på cigaretter.

Men en lang række af forslagene fra Vidensrådet kræver handling fra Christiansborg, påpegede Morten Grønbæk over for ministeren i spørgetiden efter talen. Og her henviste Morten Grønbæk til tiltagene omkring højere bøder, alderskrav, cigaret-salgs-licenser og afgifter.

"Er der nogen af disse tiltag, I kunne tænke jer at tage op?" spurgte Morten Grønbæk Nick Hækkerup, der i sit svar hverken sagde ja eller nej. 

"Folketinget og regeringen er hele tiden i dialog med interesseorganisationer og fagfolk, som giver inspiration til, hvor vi skal flytte os hen. Det, vi gør politisk, skal befolkningen have en opfattelse af, er relevant at gøre," sagde Nick Hækkerup blandt andet.

Hersom: Afgiftsdiskussion ligger i dvale
Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, var mere direkte i sit svar på et lignende spørgsmål. Hun gjorde opmærksom på, at forebyggelse er blevet en idelogisk kampplads, hvor videnskabelig dokumentation for de hårde adfærdsregulerende tiltags effekt ikke får den store opmærksomhed.

"I forhold til brugen af afgifter for at ændre danskernes livsstil, så tror jeg ikke, det vil blive politisk realitetsbehandlet i lang tid fremover. Lige nu er fokus på at sikre Danmarks konkurrenceevne i den stadig mere globaliserede økonomi," sagde Camilla Hersom, der lod forstå, at hun personligt var mere positiv over for blandt andet brug af lovgivning på forebyggelsesområdet end Radikale som helhed.