Ellen Trane Nørby: Både for- og bagdør til brugerbetaling på akutpladser er lukket

DEBAT: Flere kommuner har opkrævet regninger fra borgere for sygepleje fra en kommunal akutfunktion. Det har aldrig været intentionen, og derfor har jeg præciseret bekendtgørelsen og offentliggjort den tilhørende vejledning, skriver sundhedsministeren.

Kommunerne har ansvaret for at kommunikere tydeligt til borgerne, hvilke tilbud borgerne er visiteret eller henvist til, mener Ellen Trane Nørby.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen Trane Nørby (V)
Sundhedsminister

For nylig skrev Dansk Sygeplejeråd og Ældre Sagen i Altinget, at bagdøren til brugerbetaling står pivåben, når det kommer til de kommunale akutpladser.

Det er at stramme den voldsomt.

Vi har netop præciseret reglerne på området, og nu har vi også offentliggjort en vejledning til kommunerne om reglerne.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det skal klart lukke både for- og bagdør til brugerbetaling på akutpladser.

For der skal ikke sendes regninger til borgere, der har brug for særlige sygeplejefaglige indsatser og derfor bliver tilbudt ophold på en akutplads, og det er sådan set upåagtet, hvad kommunen vælger at kalde pladsen.

Adgangen til at opkræve egenbetaling hænger ene og alene sammen med indholdet i tilbuddet, og hvorvidt borgeren er henvist til pladsen efter serviceloven eller sundhedsloven.
Ellen Trane Nørby (V)
Sundhedsminister

Det konkluderede Kammeradvokaten ligeledes i november.

Må ikke opkræve brugerbetaling
Adgangen til at opkræve egenbetaling hænger ene og alene sammen med indholdet i tilbuddet, og hvorvidt borgeren er henvist til pladsen efter serviceloven eller sundhedsloven.

Hvis et ophold er bevilget efter serviceloven – det kunne for eksempel være tilfældet, hvis en borger har et midlertidigt behov for ekstra pleje og omsorg for at komme sig – så må kommunen i visse tilfælde opkræve penge fra borgeren, for eksempel for madservice.

Men det er ikke nyt.

Altså, kommunerne må kalde akutpladserne for, hvad de vil, men de må ikke opkræve brugerbetaling, når en borger får tilbudt et ophold på en kommunal akutplads efter sundhedsloven, fordi han eller hun har behov for særlige sygeplejefaglige indsatser, der i kommunen kun leveres på en akutplads.

Her omfatter tilbuddet også blandt andet kost, linned eller tøjvask. Det har vi nu lagt helt fast i de gældende regler for området.

Læs også

Sygeplejerådet og Ældre Sagen: Bagdøren til brugerbetaling står pivåben

Debat

Præciseret bekendtgørelse
Jeg vil gerne endnu engang understrege, at det aldrig været intentionen, at borgerne skulle kunne modtage en regning, når de har brug for sygepleje fra en kommunal akutfunktion, der leveres ved en akutplads.

Og det gælder, uanset om det er et ophold efter sundhedsloven i stedet for en indlæggelse, eller om det er et ophold efter sundhedsloven i forlængelse af en indlæggelse.

Regeringen og Dansk Folkeparti har taget ansvar for at få dette præciseret i bekendtgørelsen, og nu offentliggør vi også den tilhørende vejledning til kommunerne.

Og så har jeg en klar forventning om, at kommunerne løfter deres ansvar for at kommunikere klart og tydeligt til borgerne om, hvilket tilbud borgerne er visiteret eller henvist til.

Det burde vel næsten sige sig selv.

Det er kommunen, der koordinerer forløbet, og det betyder også, at man som borger har en helt berettiget forventning om, at man får klar information om, hvorfor man bliver henvist eller visiteret til en bestemt type tilbud.

Politik har aldrig været vigtigere