Ellen Trane Nørby: Sygeplejerskemangel er en kompleks udfordring

SYGEPLEJERSKER: Sundhedsministeren kalder udspil fra Dansk Sygeplejeråd og SLS "et seriøst udspil, som står i skærende kontrast til Socialdemokraternes valgbluf".

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Landets sygehusafdelinger har stadig svært ved at besætte ledige stillinger og vikariater. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i andet halvår af 2018 var 960 forgæves rekrutteringer efter sygeplejesker i regionerne. 

På den baggrund roser sundhedsminister Ellen Trane Nørby et nyt udspil fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). I udspillet "Flere hænder nu" kommer de faglige organisationer med en række forslag, som samlet set skal skaffe 2.400 ekstra sygeplejersker. 

"Jeg kan med glæde se, at en række af forslagene matcher de initiativer, vi selv har foreslået med udspillet 'Flere hænder – større arbejdsglæde', og som der også er afsat penge til at realisere som en del af sundhedsreformaftalen med Dansk Folkeparti," skriver Ellen Trane Nørby i en skriftlig kommentar til Altinget.

Dokumentation

Flere sygeplejersker nu

Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) kom tirsdag med et udspil til, hvordan man kan skaffe knap 2.400 flere sygeplejersker til kommuner og regioner ved at mindske frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen og få flere sygeplejersker op på fuld tid.

Udspillet kommer med 19 konkrete anbefalinger. Anbefalingerne drejer sig især om kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen og i praktikken og om en garanti for fuldtidsansættelse til nyuddannede sygeplejersker. 

Find hele udspillet her.


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00