Debat

Enhedslisten: Sygdomsforståelse er vejen frem

DEBAT: Der skal være en aktiv indsats og mere blik på sygdomsforståelse og forebyggelse end blot ren behandling, når emnet er for eksempel diabetes, skriver regionsrådspolitiker Torben Kjær (EL).

En sammenhængende forebyggelsesindsats, hvor forskning i, hvordan man undgår, at mennesker bliver syge, skal have en høj prioritet, skriver regionsrådspolitiker Torben Kjær (EL).
En sammenhængende forebyggelsesindsats, hvor forskning i, hvordan man undgår, at mennesker bliver syge, skal have en høj prioritet, skriver regionsrådspolitiker Torben Kjær (EL).Foto: Enhedslisten
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Kjær (EL)
Medlem af Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg

I Altinget 30. marts skrev Henrik Nedergaard, administrerende direktør for Diabetesforeningen, om prognosen for diabetes, hvor antallet om 10 år forventes at være fordoblet til 650.000 diabetikere. Dertil siger fremskrivningen dog noget mere usikkert, at der om 25 år vil være 1 million danske diabetikere. Samfundsudgiften blev i 2015 inklusive følgesygdomme, manglende arbejdsevne, førtidspension med mere beregnet til 31,8 milliarder kroner, som forventes at stige til 100 milliarder kroner om 25 år.

Som direktør for Diabetesforeningen hæfter Nedergaard sig forståeligt ved behandlingen af diabetikere, der er vigtigt for de, der allerede har sygdommen, men der er et større perspektiv.

Ved Danske Regioners generalforsamling 7. april 2016 vedtog man mit forslag om at udforme en forebyggelsesstrategi, hvor udviklingen inden for diabetes netop er brugt som eksempel. Vi bør under ingen omstændigheder acceptere, at så mange flere mennesker skal blive syge med alvorlige konsekvenser. Som diabetiker gennem 55 år med stort set samtlige følgesygdomme kender jeg konsekvenserne. Samtidigt risikerer så mange sygdomstilfælde at slå bunden ud af samfundskassen.

Fakta
Bland dig i debatten!
Har du indspark til debatten på Altinget: sundhed, så send dit indlæg til [email protected]

Mere fokus på forståelse
Vi har talt om forebyggelse i årevis, der er blevet til udmærkede anbefalinger og vejledninger til den enkelte borger, som ofte alene har måtte tage ansvaret. Med de fremskrivninger vi ser for mange sygdomme, rækker det åbenlyst som en skrædder i helvede. Derfor skal en sammenhængende forebyggelsesindsats, hvor forskning i hvordan man undgår, at mennesker bliver syge, skal have en høj prioritet.

Det kræver en aktiv indsats, og at man retter blikket mere mod sygdomsforståelse og forebyggelse end på ren behandling, der for diabetes alle dage har været symptombehandling med alvorlige konsekvenser og ikke helbredelse. Tænk bare hvis de nye opdagelser af tarmens funktion en dag kan føre til helbredelse af type 2 diabetes.

Vi bør under ingen omstændigheder acceptere, at så mange flere mennesker skal blive syge med alvorlige konsekvenser. Som diabetiker gennem 55 år med stort set samtlige følgesygdomme kender jeg konsekvenserne.

Torben Kjær (EL)
Medlem af Regionsrådet i Hovedstaden

Personligt vil jeg se frem til, at patientforeningerne bidrager konstruktivt til en sammenhængende forebyggelsesindsats, da minimering af syge borgere bør være det vigtigste for os alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00