Ergo- og fysioterapeuter: Psykiatrien to år efter

DEBAT: To år efter psykiatri-aftalen blev vedtaget i Folketinget, er det overordnet gået den rigtige vej, men der er stadig for få psykiatriske patienter, der får genoptræningsplaner med hjem, mener Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.

Af Tina Lambrecht
Formand for Danske Fysioterapeuter
og Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Til juni er det to år siden, et stort flertal i Folketinget vedtog en aftale om at styrke psykiatrien. Det er tid til at gøre status over erfaringerne. På mange måder går det den rigtige vej, men der er stadig væsentlige udfordringer med at sikre, at patienterne i psykiatrien får den indsats, de har krav på.

Psykiatriaftalen indebar blandt andet en målsætning om at forebygge tvang, sikre mere fysisk aktivitet og en præcisering af, at indlagte på landets psykiatriske hospitaler ligesom andre indlagte har ret til en genoptræningsplan. Den daværende sundhedsminister Nick Hækkerup slog i den forbindelse fast, at retten til en genoptræningsplan ikke kun gælder somatiske sygdomme, men også psykisk forårsagede funktionsnedsættelser og aktivitetsbegrænsninger.

Mere fokus på forebyggelse
Vi har i Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen gennemført en rundspørge med de af vores medlemmer, der er tillidsrepræsentanter og ledere i psykiatrien.

To ud af tre oplever, at opgaverne har ændret sig det seneste år. Der er især kommet mere fokus på forebyggelse af tvang gennem fysisk aktivitet og såkaldt sansemodulation, der handler om at hjælpe patienterne til at blive bedre til at behandle indtryk fra omverdenen.

Det er glædeligt, at psykiatrien i den grad har fået øjnene op for andre måder at undgå tvang end igennem medicinering og bæltefiksering. Desværre fremgår det også af rundspørgen, at mange oplever, at tiden til de nye initiativer går fra andre opgaver, herunder for eksempel kropsterapeutisk behandling, der blandt andet sigter på at øge patientens evne til at regulere følelser og øge impulskontrol og dermed blive bedre til at indgå i samvær med andre.

Genoptræningsplaner på halv kraft
Rundspørgen viser også, at der kun hos lidt under halvdelen af ledere og tillidsrepræsentanter bliver lavet genoptræningsplaner til patienter med psykiatriske lidelser. Det er bedre end tidligere, men langtfra godt nok.

Det er en helt urimelig forskelsbehandling i forhold til somatiske patienter – og det har store konsekvenser, når psykiatriske patienter ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere funktionsnedsætteler. Det rammer både deres deltagelse i samfundslivet og deres evne til at klare sig selv i hverdagen og føre en sund livsstil. En usund livsstil er hovedårsagen til, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever markant kortere end andre danskere.

I dag er kravet for, at patienten kan modtage en genoptræningsplan, at der er et lægefagligt vurderet behov for genoptræning. Selvom det er terapeuterne, der har kompetencerne til at vurdere, om patienten har oplevet et funktionstab. Derfor vil det være logisk at lade terapeuter vurdere genoptræningsbehovet. Det vil samtidig medvirke til at løse problemet med de manglende genoptræningsplaner og sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse. Det vil også sikre bedre sammenhæng i patientforløbene og i kontakten mellem sygehuse og de modtagende kommuner, hvor det netop er terapeuter, der skal varetage genoptræningen.

Tosset økonomi-system
Endelig er der den overordnede udfordring: Det økonomiske system, psykiatrien lever under – den såkaldte ydelsesstyring. Der er en lang række relevante fysio- og ergoterapeutiske indsatser og behandlinger, der ikke er dækket af nogen ydelser. Det betyder, at selve økonomi-systemet skaber forkerte incitamenter. Over halvdelen af vores tillidsrepræsentanter og ledere har oplevet, at det ikke var muligt at registrere en ydelse, der var til gavn for patienten.

Et eksempel er en ergoterapeut, der arbejder i et opsøgende psykoseteam. Der er tale om patienter med alvorlige problemer, hvorfor det er vigtigt at inddrage netværk og samarbejde med blandt andre kommunalt ansatte og mentorer. Men det er ikke muligt for terapeuten at få registreret ydelser for dette arbejde.
Det er et faresignal, vi er nødt til at tage alvorligt. For selvfølgelig skal der være styr på økonomien, men det nytter ikke noget at lave et system, der tilskynder ledere og ansatte til at tænke i, hvad der kan faktureres, fremfor hvad patienten har brug for.

Glæde og advarselslamper
Samlet set er der grund til at glæde sig over, at nogle af ambitionerne i psykiatri-aftalen lader til at blive indfriet. Men samtidig er vi nødt til at tage advarselslamperne alvorligt. For det første er der brug for et økonomisystem, der afspejler patienternes behov og tværfaglige indsatser.

For det andet er der brug for at indskærpe over for alle, at psykiatriske patienter også har ret til genoptræningsplaner. For det tredje er det vigtigt at sikre, at tiltagene for at nedbringe tvang ikke bliver finansieret ved at fjerne anden behandling, og at de fastholdes – også efter satspuljemidlerne udløber.

Forrige artikel Medicoindustrien: Business cases sikrer nødvendigt paradigmeskift Medicoindustrien: Business cases sikrer nødvendigt paradigmeskift Næste artikel Regionerne: Fremtidens sundhedsvæsen skal være smartere Regionerne: Fremtidens sundhedsvæsen skal være smartere