Eva Secher: Stress er ikke mellemlederens skyld

DEBAT: På alt for mange arbejdspladser opfattes stress som et individuelt problem. Men det er hverken vores egen eller mellemlederens skyld, at vi bliver stressede. For stress først og fremmest er strukturelt problem, mener Eva Secher fra Dansk Psykolog Forening.

Af Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening

Ledelse på danske arbejdspladser er i dag et grænseoverskridende felt, hvor overgangen mellem den professionelle og den psykologiske eller private sfære udviskes mellem lederen og medarbejderen.

Personaleledelse er på mange måder en forbandet opgave, fordi det oftest er mellemlederen, som får ansvar for at løse opgaven, men ikke får magten til at forvalte den med fornøden omhu.

Mellemlederen bliver forpligtet til at kolonisere medarbejderens følelsesliv og personlighed, og der skal tales 5-års planer, og hvordan man kan realisere sit potentiale inden for virksomhedens formål.

Lederen skal undersøge, hvad medarbejderen motiveres af og drømmer om. Finde frem til det unikke i medarbejderen, hive det bedste ud og få det omsat til kreativitet og iderigdom.

Kig videre end kontoret for at finde løsningen
Hvis en medarbejder rammes af stress og sygemeldes, er det også mellemlederens opgave at sørge for, at medarbejderen kommer tilbage på benene og leverer varen igen.

Men uden mulighed for at udsætte deadlines, reducere arbejdspresset i afdelingen eller påvirke virksomhedens bundlinje, forstås.

Måske har mellemlederen været på lederuddannelse eller på kursus med overskriften ”sådan håndterer du stressede medarbejdere”.

Det er der ikke noget galt i, men den slags løsninger afspejler et mere grundlæggende problem på det danske arbejdsmarked, som mellemlederen ikke kan tages til indtægt for: at stress på danske arbejdspladser i dag opfattes som et individuelt problem, der kan isoleres til den enkelte medarbejder, og som skal løses 1:1 mellem den sygemeldte medarbejder og mellemlederen.

Men hvis vi skal forstå, hvad der udløser stress, er vi også nødt til at kigge udover det, der foregår på kontoret, byggepladsen, fabriksgulvet, hospitalet, eller hvor folk nu engang tjener deres løn. For vi overbelastes af både det fysiske, det sociale og det organisatoriske arbejdsmiljø og af det samlede levede liv.

Stress er et strukturelt problem
Når vi møder ind på jobbet, gør vi det med forskellige personlige og relationelle ressourcer og med forskellige evner til at håndtere et arbejdsliv med mange og nogle gange svært gennemskuelige forventninger og krav.

Vi møder også ind med forskellige udfordringer og vi går på arbejde parallelt med, at vi lever resten af vores liv. Vi skændes måske med vores partner, vi er måske blevet skilt, vi har måske mistet en af vores forældre, eller vores børn er måske syge.

Vi tager kort sagt livet med os ind på arbejdspladsen, og når vi får fri, triller vi tilbage ud i det samfund, som er begyndt at bilde os ind, at vi kan gøre lige præcis det, vi drømmer om, at vores muligheder er uendelige, og at hele verden er vores østers. Hvis vi ellers bare husker at træffe de rigtige valg, så vi fuldt ud realiserer vores potentiale.

Ét stort miskmask af forventninger, håb, drømme, pres, frustrationer, sorg og misundelse, som vi tager med ind til MUS- eller 1:1-samtalen.

Og når mellemlederen så kigger op fra skemaet og spørger os, ”hvordan går det?”, får flere og flere af os ondt i maven, eller hjertet begynder at banke for hurtigt.

Men det er lige så forkert at give mellemlederen ansvaret for den højere puls og de svedige håndflader, som det er at insistere på, at det er den enkelte medarbejder, der ikke tåler mosten. Til det er der simpelthen for mange, der reagerer på den bitre drik.

Den stigende forekomst af stress, som vi i disse år er vidne til i vores samfund, vidner nemlig om, at stress først og fremmest er et strukturelt og ikke hverken et ledelsesmæssigt eller individuelt problem.

Forrige artikel Sundhedsstyrelse-direktør: Multisygdom udfordrer borger, sygehus og samfund Sundhedsstyrelse-direktør: Multisygdom udfordrer borger, sygehus og samfund Næste artikel Temadebat: Hvordan håndterer vi problemet med stress? Temadebat: Hvordan håndterer vi problemet med stress?
  • Anmeld

    Christian X

    Manglende konsekvens

    Virksomheder - også offentlige - og deres ledere er nødt til at mærke en større konsekvens, når medarbejdere bliver syge af deres arbejde. Det er den eneste måde at udligne de negative konsekvenser af de øgede krav til lønmodtagere.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Man kan ikke tage temperaturen på velfærd med et stopur,

    Nana Reimers, du har lige netop fingeren på pulsen !
    Når man helt fra det øverste ledelsesniveau i Danmark, på Slotsholmen, forlanger en struktur i den offentlige sektor hvor Puplic Management har førsteprioritet, så pålægger man lederne og medarbejderne i virkelighedens verden at arbejde med babyer, børn, teenagere, voksne, ældre og gamle ...samt svækkede, syge eller handicappede mennesker efter nogle parametre og analyser, hvor effektivitet prioriteres frem for kvalitet, nærvær og TID til faglig professionalisme.
    *Det skaber medarbejdere, der dagligt presses til opgaver, der SKAL, men IKKE KAN måles, som man måler effektiviteten på et samlebånd. Man kan ikke skifte bleen mere effektivt, stimulere udvikle og støtte børn og unge i et hurtigere og mere effektivt tempo, undervise mere effektivt og hurtigere, bade eller made den gamle mere effektivt eller vejlede og støtte den svage familie hurtigere og mere effektivt.
    ....
    Man skal selvfølgelig arbejde fagprofessionelt målbevidst , men en fagprofessionel indsats med og for mennesker kræver TID og RUM til NÆRVÆR....Og det kræver, at de nødvendige faglige personaleressourcer er til rådighed.

    Den ansvarlige leder og medarbejder vil forsøge at leve op til kravene fra de øverste chefer om at arbejde mere effektivt, hurtigere og mere koncentreret.
    *Det lader sig IKKE GØRE i det lange løb
    * Det resulterer i dårligt arbejdsmiljø
    * Såvel ledere som mellemledere og øvrige medarbejdere stresses.
    * Man mister overskuddet, koncentrationen, arbejdsglæden, initiativlysten,
    * Man kan ikke få sit liv til at hænge sammen
    * Man stresses....og i værste fald sygemeldes man
    ....
    DET er menneskeligt og samfundsmæssigt meget dyrt for den enkelte, for samfundet ...og ikke mindst for vores allesammens velfærd.
    ....
    Når det viser sig, at Puplic Management ikke fungerer som udtænkt, så gøres ledere, mellemledere og medarbejdere i virkelighdens verden ansvarlige for problemerne. Der må igen tjekkes, kontrolleres og analyseres: Er man ikke effektive nok.... og hvorfor ?
    *Skruen uden ende*
    Håber snart, at fagligheden og den professionelle indsigt og viden kommer i anvendelse hos vores øverst ansvarlige ledere på Slotsholmen, fordi:
    **MAN KAN altså IKKE tage temperaturen på velfærd med et stopur !!**

    ....

    ....