Færre frie penge til svenske landsting og kommuner

ØKONOMI: Sveriges kommuner og regionale landsting er imod øget økonomisk detailstyring. Men den svenske regering går den modsatte vej og planlægger en kraftig forhøjelse af de øremærkede tilskud i de kommende år.

"Vi kan ikke lide de specialdestinerede offentlige tilskud," siger cheføkonom Bettina Kashefi.
"Vi kan ikke lide de specialdestinerede offentlige tilskud," siger cheføkonom Bettina Kashefi.Foto: SKL

Vi er begyndt at blive trætte.

Bettina Kashefi
Cheføkonom, SKL

Af Johanna Alskog, Altinget.se

Sveriges kommuner og regionale landsting kæmper konstant for at reducere andelen af øremærkede statstilskud til fordel for generelle tilskud, som medlemmerne selv kan bruge, som de vil og efter behov.

Men de kæmper forgæves. Den svenske regeringens planer for fremtiden går i den modsatte retning. Statstilskuddene det næste og de efterfølgende år bliver dog større, men andelen af øremærkede tilskud til specifikke formål vil også være større i 2016, og endnu større de efterfølgende år.

Det drejer sig om øremærkede penge til reformer i sundhedsvæsenet, velfærd og skole, skriver regeringen i budgetforslaget, men der er også penge til de højere omkostninger for kommunernes modtagelse af flygtninge.

I 2018 planlægger regeringen, at halvdelen af de offentlige tilskud til landsting og kommuner skal være generelle, og den anden halvdel øremærkede, eller 'specialdestinerede', som de også kaldes.

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00