Debat

FaKD: Tænk diætisterne ind i samarbejdet

DEBAT: Sparekniven er for alvor i sving på diætistområdet, mener formand for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Mette Pedersen. En lægehenvisning kræver, at patienter med ernæringsproblemer selv hiver pengepungen frem - og det er ikke optimalt. 

Går vi en fremtid i møde, hvor frivillige diætister ikke kan få en fast stilling, er det forkert at uddanne 80 nye om året, mener Mette Pedersen.
Går vi en fremtid i møde, hvor frivillige diætister ikke kan få en fast stilling, er det forkert at uddanne 80 nye om året, mener Mette Pedersen.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Pedersen
Formand for Foreningen af Kliniske Diætister

Sparekniven skærer dybt på diætistområdet disse dage.

Det er svært at forstå denne beslutning, når der for eksempel forventes 650.000 nye tilfælde af diabetikere, og når hver fjerde indlagt på de danske sygehuse er underernæret.

Ernæringsproblematikken er ikke løst endnu.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

Diætisterne spares væk
Det duer ikke at forebygge livsstilssygdomme bare ved at give en pjece. Det bliver også sværere at skaffe de indlagte en proteindrik.

De spares nemlig også væk.

Vi burde være nået til en erkendelse af, at den optimale behandling af en borger eller patient er et teamwork mellem regioner, kommuner og den praktiserende læge.

Mette Pedersen
Formand for Foreningen af Kliniske Diætister

Måske fornuftigt nok, hvis der alligevel ikke er en vejledning bag til gavn for patienten og forløbet.

Der er brugt penge på medicin og nybygninger, og så fyres blandt andet faggruppen diætister?

Dem, som kan forebygge livsstilssygdomme, og dem, som kan få en kræftramt gjort kampklar til behandling.

Skal ernæringsområdet varetages af de pårørende eller kun være for dem, der har råd til selv at betale?

Frem med pengepungen
Det er nemlig heller ikke muligt at bede egen læge om en henvisning til en privatpraktiserende diætist - endnu.

Du kan komme til for eksempel fysioterapi med dit dårlige knæ, men ikke få hjælp til dit ernæringsproblem.

Kun hvis du betaler selv.

Måske er du heldig, at du må få en snak med den ansatte sygeplejerske hos den praktiserende læge. Sygeplejersken, der både agerer sekretær, laborant og diætist.

Kommer vi mon ud i en bølge af frivillige diætister, der ikke kan få en fast stilling?

Så er det forkert at uddanne 80 nye om året i hvert fald.

Det handler om teamwork
Vi burde være nået til en erkendelse af, at den optimale behandling af en borger eller patient er et teamwork mellem regioner, kommuner og den praktiserende læge.

Og her bør der være mulighed for at få kompetent behandling af en læge, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og diætist. Især på hospitalerne og i kommunerne.

Men hospitalerne har tilsyneladende ikke råd til sådan en indsats. Kommunerne har desværre heller ikke råd til at ansætte de fyrede fra regionerne, selvom de måske godt ville.

Jeg håber, at patienterne giver deres mening til kende.

Det er dem, det går hårdest udover, hvis nedskæringerne fortsætter. De skal gøre krav på den bedste behandling.

At skære diætister fra er ikke særlig godt politisk arbejde.

Få nu kurverne til at gå i den rigtige retning i forhold til livsstilssygdomme og underernæring.

Netop det vil kunne få penge tilbage i statskassen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00