Debat

Rådgivere: TV 2-dokumentar om pædofili afslører et system, der svigter de mest udsatte børn

Dokumentaren 'Var min far pædofil?' viser, at vi som samfund må se problematikken i øjnene og indføre obligatorisk undervisning i opsporing og håndtering af seksuelle overgreb mod børn, skriver Kirsten Trans og Steffie Syrild.

Borup-sagen er et eksempel på, hvordan familier, skolen, det faglige personale og ikke mindst børnene kunne have været blevet passet bedre på, hvis der forud havde været en struktureret indsats med kvalificeret viden om seksuelle overgreb, skriver Kirsten Trans og Steffie Syrild.
Borup-sagen er et eksempel på, hvordan familier, skolen, det faglige personale og ikke mindst børnene kunne have været blevet passet bedre på, hvis der forud havde været en struktureret indsats med kvalificeret viden om seksuelle overgreb, skriver Kirsten Trans og Steffie Syrild.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fagprofessionelle skal uddannes til håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn, og skoler og daginstitutioner skal have en overgrebspolitik.

Cirka otte procent af børn i Danmark udsættes for seksuelle overgreb, og der formodes at være et stort mørketal. Desværre fortæller mange voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen, at forholdene aldrig blev opsporet, og at de ingen hjælp fik.

Ulla Lindhardt, som er et eksempel på dette, har opsøgt foreningen Fefeo i håb om en debat. Ulla er hovedpersonen i dokumentaren 'Var min far pædofil?', som TV 2 viste onsdag 11. september. Dokumentaren er et af mange eksempler på, at seksuelle overgreb ikke blev opsporet, og farens overgreb mod børnene blev ikke stoppet.

I Ullas familie sker opsporingen mange år senere i forbindelse med farens overgreb mod et barnebarn. I sagen medfører opsporingen netop det, som ofte sker: Der opstår uenighed i familien, nogle nægter eller vil skrinlægge sagen, mens andre tror barnet og vil have sagen undersøgt.

Læs også

Når en sag opdages, lades barnet typisk i stikken i et konfliktfyldt drama mellem familiemedlemmer, myndigheder, daginstitution eller skole. Der kommer fokus på "sagen". Ofte i en form for foragt over, at så grusomme ting kan ske. Alle er enige om, at seksuelle overgreb mod børn er absolut forfærdeligt.

Men midt i den konsensus bliver et lille menneske flere gange dagligt glemt. Og det gør kun, at det enkelte barn bliver traumatiseret yderligere. For ja, tanken om, at børn udsættes for seksuelle overgreb, er uudholdelig. Men pointen er, at børn bliver udsat for seksuelle overgreb, og det sker hyppigere, end vi forestiller os.

Samfundet skal erkende overgreb mod børn

Vi bør som samfund tage "tyren ved hornene" og se i øjnene, at der fortløbende foregår seksuelle overgreb mod børn.

Ellers vil sagerne blive ved med at skylle ind uden et dige til beskyttelse af barnet mod flodbølgen af vrede, uvidenhed og ukvalificeret håndtering – og også nye børn vil "drukne". Lad de gamle flodbølger efterlade sig ringe i vandet, som vi kan tage ved lære af.

Vi skal erkende, at mange børn bliver udsat for seksuelle overgreb. Det næste er, at vi som samfund må handle.

Kirsten Trans og Steffie Syrild
Hhv. leder og projektmedarbejder, Fefeo

Vi skal erkende, at mange børn bliver udsat for seksuelle overgreb. Det næste er, at vi som samfund må handle.

Det kan vi gøre ved implementering af nationale retningslinjer.

Det er nødvendigt, at der kommer en sammenhængende indsats, så fagprofessionelle, som barnet møder, ved, hvordan de skal håndtere en mistanke eller viden. Ligeledes, hvordan de fortløbende skal støtte barnet og give omsorg.

Samtidig med, at Ulla Lindhardt er blevet bevidst om seksuelle overgreb i sin nære familie, fortæller hun, at hun er optaget af samfundets indsats mod seksuelle overgreb mod børn.

Som skolelærer var hun i 15 år uden faktuel viden eller faglige redskaber til at spotte seksuelle overgreb mod børn.* 

Hun forklarer, at håndtering af sager om overgreb mod børn kan påvirke samarbejdet med forældre og børn. Ulla ville ønske, at hun gennem sin uddannelse og ansættelser havde modtaget professionelle guidelines.

Hvis man som for eksempel pædagog eller lærer skal turde indgå i opsporing af seksuelle overgreb, er det nødvendigt, at man ved, hvordan man i daginstitutionen eller på skolen håndterer et overgreb.

Fagprofessionelle skal vide, hvad retningslinjerne og procedurerne er, da det vil give barnet de bedste betingelser for tryghed. Ligeledes, hvordan man bedst støtter og giver barnet den rette omsorg undervejs i processen.

Vi kender kræftpakken. På samme måde skal der her være en kvalificeret plan med indsatser, som forud er kendt, og som fagprofessionelle er uddannet til at indgå i.

Vi mener, at det er på høje tide, at det bliver obligatorisk på relevante uddannelsesinstitutioner at få undervisning i opsporing og håndtering af seksuelle overgreb mod børn. Det samme mener Ulla Lindhardt, som understreger, at alle studerende, som skal i jobs med børn, bør få viden om seksuelle overgreb og den gode håndtering af barnet og situationen.

For hvordan kan det være implicit, at fagprofessionelle kan opspore og handle på et emne med så meget tabuisering og berøringsangst, uden at have en grundlæggende viden om emnet? Det kan vi gøre bedre. Og det skal vi gøre bedre. For dem, der får de største ar, er børnene.

Forbyg med tidlig opsporing

Det har alvorlige konsekvenser både på kort og langt sigt, hvis børnene ikke får den rette hjælp, omsorg og behandling. 

På kort sigt vil det typisk have indflydelse på barnets læring og udvikling. Barnet kan udvikle PTSD, dissociativ identitetstilstand, fysiske uforklarlige smerter, depression, angst og lignende.

Når de voksne i institutionerne ikke er i stand til at håndtere sager professionelt, bliver børnene glemt og forsømt.

Kirsten Trans og Steffie Syrild
Hhv. leder og projektmedarbejder, Fefeo

På længere sigt i ungdom eller voksenlivet vil 60 til 80 procent udvikle senfølger i form af psykiske eller somatiske lidelser, misbrug eller manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er blot nogle af de alvorlige senfølger, for listen er lang.

Seksuelle overgreb foregår ofte i det skjulte, og det kan være udfordrende at opspore uden en kvalificeret tilgang, undervisning på relevante uddannelser og en politisk strategi.

En systematisk og målrettet indsats, ved vi, kan have betydning for, at fagprofessionelle føler sig i stand til at håndtere mistanken eller viden om seksuelle overgreb, når den opstår.

For det gør den. Borup-sagen er et godt eksempel på, hvordan både familier, skolen, det faglige personale og ikke mindst børnene kunne have været blevet passet bedre på, hvis der forud havde været en struktureret indsats med kvalificeret viden.

Når de voksne i institutionerne ikke er i stand til at håndtere sager professionelt, bliver børnene glemt og forsømt. Dette er ikke en kritik af fagprofessionelle. For hvordan kan fagprofessionelle agere og handle professionelt, hvis de aldrig har fået viden om, hvordan de skal håndtere en så kompleks sag?

*Rettelse: I den tidligere formulering kunne det tolkes, som om, der var omtalt en personhenførbar sag. Derfor er passagen rettet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Trans

Leder, Fefeo, og stifter, HousingFirstDanmark
Cand.scient.soc., socialrådgiver og psykoterapeut

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024