Fejlagtig kritik af Øfeldt Centrene

Af Jens Frederik Rehfeld,
professor i klinisk biokemi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, samt overlæge ved Rigshopitalet.

Altingets artikler 14. og 19. december 2011 om en lov, der giver Øfeldt Centrene specialsygehus-status, udtrykker forskellige former for kritik. Kritikken røber stor mangel på viden om Øfeldt Centrene og deres patienter. Derfor følgende præciseringer:

1: Øfeldt udgør sidste mulighed
KL og Danske Regioner fremfører, "at Øfeldt Centrene ikke kan levere behandlinger, som kommunerne og regionerne ikke selv har i forvejen." Det er forkert. Øfeldt Centrene har gennem årene jævnligt over for myndighederne beskrevet deres specielle behandling, som på afgørende punkter netop ikke findes andetsteds. Ca. 90 procent af Centrenes patienter kommer, fordi de tidligere har fået fysioterapeutisk/fysiurgisk behandling i kommuner og regioner uden virkning. For disse ofte meget syge og handicappede patienter er behandlingen på Øfeldt Centrene en sidste mulighed. Det ved de 1.200 henvisende læger. Og det burde KL også vide, bl.a. fra den KL-delegation, der besøgte Øfeldt Centret i Karlslunde 8. oktober 2008 og fik demonstreret behandlingen.

2: Der foreligger dokumentation
Sundhedsstyrelsen og "centralt placerede embedsmænd" fremfører, "at der kun er lavet én offentlig videnskabelig undersøgelse af Øfeldt Centrene", og "at Øfeldt altid har været modstræbende mod at levere videnskabeligt funderet dokumentation." Begge påstande er forkerte. Øfeldt Centrene har løbende bidraget til en række undersøgelser af den specielle behandling med de til hver tid accepterede og gennemførlige metoder. Se fx 1) Plum & Rehfeld. Ugeskr Læger 1985;47:1604-11 og 2) The Lancet 1985, I:453-4. 3) Manniche et al. The Lancet 1988; II:1473-6. 4) Hansen et al. Spine 1993;18:98-108. 5) Dufour et al. Spine 2010;35:469-76. Nr. 1 og 2 er retrospektive. Nr. 3-5 er prospektive, randomiserede undersøgelser.

Det er påfaldende, at den særlige og begrænsede gruppe patienter, der har gavn af Øfeldt Centrenes behandling, stort set er ladt ude af fokus i den kritik, der fremføres i Altinget.

Jens Frederik Rehfeld
Professor i klinisk biokemi, KU, og overlæge ved Rigshospitalet

Alle kyndige er i øvrigt enige om, at den optimale undersøgelse ville være en prospektiv, randomiseret sammenligning mellem den fysioterapi, som kommuner og regioner tilbyder, og Øfeldt-behandlingen af netop de patienter, der henvises til Centrene. Men af etiske grunde er den undersøgelse ikke mulig, da næsten alle Øfeldts patienter i forvejen har fået fysioterapi uden virkning (se pkt. 1). Med andre ord: Man kan ikke bede patienter indgå i en lodtrækningsundersøgelse, hvor halvdelen allokeres til fysioterapi, hvis manglende virkning netop er baggrunden for lægehenvisningen til Øfeldt Centrene.

3: Beskeden økonomisk profit
Helle Bødker Madsen, professor i sundhedsret, fremfører, at Øfeldt Centrene er "en privatejet virksomhed, som tjener penge på foretagendet." Til det enkle udsagn skal tilføjes, at pengene går til drift af Centrene med bl.a. mildt sagt moderate lønninger til ansatte og ejere. Bestyrelsen arbejder uden honorar, og Centrenes økonomiske profit er i øvrigt beskeden (om overhovedet eksisterende) i sammenligning med de mange private sygehuse og klinikker i sundhedsvæsenet.

4: Hvor er patienterne?
Det er påfaldende, at den særlige og begrænsede gruppe patienter, der har gavn af Øfeldt Centrenes behandling, stort set er ladt ude af fokus i den kritik, der fremføres i Altinget. Øfeldt Centrene konkurrerer ikke med KL's og Danske Regioners tilbud, men er et komplementært tilbud til en særlig gruppe patienter (jf. ovenstående).

5: Egen erfaring
For en ordens skyld skal det tilføjes, at undertegnedes kontakt med Øfeldt Centrene begyndte som patient. Efter 10 måneders virkningsløs fysioterapi og fysiurgisk behandling af en invaliderende rygsygdom var der endelig en behandling, der virkede.