FOA: Giv plejepersonalet tid til at skabe lighed mellem borgerens medicinlister

DEBAT: Plejepersonalet har i et succesfuldt projekt gennemgået borgernes medicinlister efter udskrivelse for at skabe lighed mellem listerne. Indsatsen kræver tid, ressourcer og ledelse, mener FOA.

FOA's faggrupper er den vigtigste ressource, når det gælder arbejdet med at undgå medicinfejl. Men det kan ikke gøres alene, mener sektorformand.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

FOA's medlemmer er blandt de ansatte, der er tættest på og mest sammen med de ældre borgere.

De ansatte i ældreplejen, på plejecentret eller på sygehuset ser borgeren ud fra et grundprincip, der handler om at se borgeren fysisk, psykisk og socialt.

Med det helhedsbillede af borgeren i fokus er det også FOA's faggrupper, der er den vigtigste ressource, når det gælder arbejdet med at undgå medicinfejl.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men det kan ikke gøres alene. Det kræver et tæt samarbejde med den praktiserende læge, sygeplejersker og ikke mindst de pårørende.

Er det en borger, der pendler mellem den primære og sekundære sektor, bliver samarbejdsaftalen og risikoen for fejl større.

Ovennævnte skridt er ikke raketvidenskab.
Torben Klitmøller Hollmann
Sektorformand, social- og sundhedssektoren, FOA

Projekt førte til at undgåelse af fejl
Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder med projektet 'I sikre hænder'.

I projektet er det lykkedes helt at undgå fejl, der kræver lægekontakt. Her arbejder plejepersonalet med en medicinpakke, der har fire indsatser.

Personalet gennemgår den medicin, der er ordineret for eksempel efter en udskrivelse, og sammenligner den med den liste, der ligger hos borgeren i kommunen – personalet sørger for, at der er lighed mellem de to lister.

Hver måned screenes borgerens medicinliste for at afsløre muligt uhensigtsmæssigt medicinbrug, og hvor det kan være relevant, revurderer lægen, om der stadig er behov for medicinen.

Personalet gør medicinen klar til borgeren. Det gøres ved håndkraft, og her er der helt specielle forholdsregler, som man skal tage højde for for ikke at lave fejl.

Kommer medicinen fra apoteket i dosisdispensering, tjekkes denne for fejl. Personalet giver borgeren medicinen, hjælper dem med at indtage den og observerer borgeren efterfølgende.

Læs også

Plejehjemsleder: Rens medicinlisten en gang om måneden

Debat

Konsekvent anvendelse forhindrer fejl
Det kan virke simpelt og ligetil, men hvis personalet konsekvent og systematisk anvender alle elementerne i pakken, kan alvorlige medicinfejl – der medfører skader eller kræver ekstra behandling af borgeren – udryddes.

Indsatsen kræver tid, ressourcer, kompetencer og ikke mindst ledelse. Men der er stadig et arbejde, der skal gøres. Vi ved, at medicinsikkerheden i særlig grad er udfordret, når borgeren flytter sig mellem kommunen, regionen og tilbage igen.

Det er der flere årsager til, blandt andet en mangelfuld og usikker kommunikation og ansvarsfordeling mellem de sundhedsprofessionelle, uregelmæssige medicingennemgange, som også udfordres af en grad af manglende patientinvolvering og dialog med patienter og pårørende.

Årsagen kan også være divergerende medicinlister og mangelfuld medicinafstemning i medicinsystemet FMK ved udskrivelsen.

Sidst, men ikke mindst, er travlhed, manglende kompetencer og usikre arbejdsprocesser klare kilder til fejlmedicinering. Hvis vi skal sætte antallet af fejl- og overmedicineringer ned, kræver det tid, at de rigtige kompetencer er til stede, og at indsatsen sættes i system.

Ovennævnte skridt er ikke raketvidenskab. Det er klare, simple indsatser, som giver resultater – og som implementeres hvor som helst fra i morgen.

Politik har aldrig været vigtigere