Forsker: Kemipolitik skal nytænkes

Det eneste rigtige er at vælge den forsigtige vej. Hvor vi simpelthen reducerer forbruget af kemikalier kraftigt, for ellers kommer vi ikke problemet til livs.

Niels Jørgensen
Forsker og overlæge på Rigshospitalet

Det er helt fint, når politikerne retter fokus mod at begrænse skadelige kemikalier som ftalater, men det er naivt at tro, at det i sig selv vil hjælpe synderligt på problemerne med hormonforstyrrende stoffer.

Budskabet kommer fra forsker og overlæge på Rigshospitalet, Niels Jørgensen, der er hovedforfatter bag netop offentliggjort forskning, der dokumenterer, at danske mænds sædkvalitet lider voldsomt (se link- og faktaboks). Og det gør den hovedsageligt på grund af hormonforstyrrende stoffer, der især på fosterstadiet skader udviklingen af testiklerne, med dårlig sædkvalitet og stigende tilfælde af testikelkræft til følge:

”Allerede efter 8-9 uger begynder fostrets testikler at udvikle sig. Og den proces ser vi hæmmet af hormonforstyrrende stoffer, som den gravide bliver udsat for under graviditeten,” siger Niels Jørgensen, der peger på, at også andre ting - såsom rygning - spiller ind.

Han tager nu hul på næste skridt: at komme problemet til livs. Men det skridt kræver imidlertid nytænkning:

”Som samfund er vi nået til et punkt, hvor vi skal tage stilling til, om vi ønsker at fortsætte ud fra et forsigtighedsprincip, eller om vi mener, at alt er uskyldigt, indtil det modsatte er bevist. Vil vi sidde og vente på, at vi om 25-30 år ved mere om de forskellige kemikalier, eller vil vi allerede nu begynde at være langt mere restriktive i vores adfærd?,” spørger han og giver selv et bud på den rigtige vej:

”Det eneste rigtige er at vælge den forsigtige vej. Hvor vi simpelthen reducerer forbruget af kemikalier kraftigt, for ellers kommer vi ikke problemet til livs.”

Ftalater er ikke alt
Miljøminister Ida Auken (SF) varslede i august et forbud mod specifikke ftalater i kampen mod de hormonforstyrrende stoffer. Og selvom det isoleret set er fint, når politikerne går ind og begrænser eller forbyder dokumenteret skadelige stoffer, så er den hellige gral langt fra velforvaret, mener Niels Jørgensen.

Problemet er ifølge forskeren, at ftalater kan erstattes af andre stoffer, som man ikke kender virkningen af:

”Grunden til, at der har været så meget fokus på ftalater, er, at det har været brugt rigtigt meget, og derfor er den skadelige effekt blevet grundigt undersøgt og dokumenteret. Problemet er bare, at vi risikerer, at det bliver erstattet af noget, der er mindst lige så skadeligt. Ingen tror, at ftalater er de værste eller eneste hormonforstyrrende stoffer,” siger Niels Jørgensen, der kalder det naivt at tro, at alt er godt, selv når alle ftalater er udryddet.

Han peger på, at man ikke ved, hvor meget ftalater eller andre kemikalier fylder i det store og meget komplekse billede.

”Tiden må vise, hvor meget et forbud vil virke, men det er svært at sige noget om det. Vi ved ikke, hvor meget det i virkeligheden betyder, når man ser det i det store perspektiv,” siger han.

Mangler grundlæggende viden
Og her er vi ovre i en central del af forskerens budskab: Selvom forskningen nu er nået til et punkt, hvor man er sikker på, at kemien i fødevarer og andre produkter er hormonforstyrrende, så ved man meget lidt om de konkrete kemikaliers selvstændige effekt.

”Vi mener, at det er kemien i de produkter, vi køber og indtager, som bærer hovedparten af skylden. Men man mangler rigtigt meget viden om, hvilke stoffer der giver problemer, og hvor det derfor giver mening at gribe ind og regulere,” siger Niels Jørgensen.

Han peger på, at det på nuværende tidspunkt ofte kun er muligt at dokumentere et problem, når flere kemikalier indgår i en kombination - den såkaldte cocktaileffekt.

”Problemet er ofte, at hvis man kun undersøger et stof, så kan man ikke se nogen skadelig effekt. Men tager du tre eller flere stoffer i kombination, så ser du pludselig noget andet,” siger han.

Ikke et storbyproblem
Undersøgelsen er kun foretaget blandt mænd i hovedstadsområdet, og med tanker på den tætte bilos og færre grønne områder kunne man ledes til at tro, at problemet måske ville se anderledes ud, hvis undersøgelsen var foretaget blandt mænd fra provinsen.

Men det er der imidlertid intet, der tyder på, fortæller Niels Jørgensen. Snarere tvært imod:

”En tidligere undersøgelse blandt mænd fra Nordjylland viste stort set samme tendens, og ser man på de rå tal, så det faktisk en lille smule værre ud der,” siger han og understreger, at man ikke kan konkludere, at det er værre i Nordjylland på grund af statistisk usikkerhed.

Ikke desto mindre peger han på, at man i USA - i en langt større undersøgelse - har set samme tendens. Hvor mænd der bor på landet har større problemer med sædkvaliteten, end dem i byerne.

”Det er stadig uafklaret, om det er værst at bo på landet eller i byerne. Men der er mest, der tyder på, at hvis man vil undgå dårlig sædkvalitet, så skal man bosætte sig i en storby,” siger han.