Forsker: Telemedicin skal nok blive en succes

DEBAT: De fleste studier af telemedicin viser, at de positive gevinster udebliver i praksis. Alligevel kan vi godt forvente gevinster for patienter og sundhedsvæsen i fremtiden, skriver Kristian Kidholm, forskningsleder ved Odense Universitetshospital (OUH).

Af Kristian Kidholm 
Forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved OUH og lektor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

Der er mange succeser med anvendelse af telemedicin i det danske sundhedsvæsen.

På Odense Universitetshospital (OUH) bruger vi for eksempel teletolkning, telemedicinsk behandling af fodsår, hjemmemonitorering af patienter med ICD og telemedicinsk genoptræning til flere tusinde patienter hvert år.

De undersøgelser, vi selv har gennemført, eller som er udført i udlandet, tyder på, at disse telemedicinske ydelser medfører kliniske gevinster, øget patienttilfredshed eller giver økonomiske gevinster. På andre sygehuse i Danmark har man påvist kliniske og økonomiske gevinster med hjemmemonitorering af for eksempel patienter med KOL. Så der er efterhånden mange succeser.

Gevinster lader vente på sig
Der er imidlertid endnu flere eksempler på, at studier af telemedicin ikke har medført de kliniske eller økonomiske gevinster, som man forventede. Vi har eksempelvis selv foretaget et studie med nybagte forældre, som efter fødsel fik tilbudt telemedicinsk udstyr og kunne foretage videokonferencer med sygeplejersker på hospitalet i den første svære tid efter fødslen. Imidlertid var det kun hver anden familie, som brugte udstyret, og både familierne og personalet mente efterfølgende, at vores patientgruppe ikke havde behov for dette tilbud. Samtidig medførte udstyret en betydelig meromkostning, som skulle betales af afdelingens budget.

Baseret på seneste fem års forskning på OUH vil mit gæt være, at cirka tre ud af fire studier af telemedicin viser, at de forventede positive gevinster udebliver i praksis. Ser man på reviews af studier af hjemmemonitorering i den internationale forskningslitteratur, kan man se tilsvarende resultater.

Tager man til telemedicinkonferencer i Danmark eller i udlandet, kan man imidlertid få den modsatte opfattelse, idet telemedicin ofte bliver omtalt som en teknologi, der generelt giver kliniske og økonomiske gevinster. Ofte er fundamentet for disse påstande imidlertid fraværende eller svagt. Som det bliver sagt af Kahn (2015) i en artikel i New England Journal of Medicine: “Most studies of telemedicine are methodologically weak before-after studies…. focusing on feasibility and acceptability to patients.”

Telemedicin er stadig i sin vorden 
Betyder det så, at vi skal være skuffede over, at vores studier af telemedicin ikke viser mere positive resultater? Nej, det afspejler bare, at telemedicin er i sin vorden. Vi er først rigtigt kommet i gang med afprøvning af telemedicin i ordentlige studier på samme niveau som andre sundhedsteknologier inden for de seneste 5-10 år. Så naturligvis finder vi ikke hver gang de vise sten. Vi skal lave mange studier med stadig billigere teknologier, og vi skal blive bedre til at finde de helt rigtige patientgrupper og bruge det sundhedsfaglige personale på den rigtige måde. Så det skal nok lykkes.

Vi skal også huske, at det danske sundhedsvæsen allerede i dag er meget effektivt og har lave omkostninger per behandling. Indlagte patienter på OUH har i gennemsnit tre sengedage, mens det på tilsvarende hospitaler i Spanien og Italien er seks til otte dage. Det er formentligt resultatet af mange års stram rammestyring og det fortsatte fokus i de kliniske afdelinger på at indføre sammedagskirurgi og undgå genindlæggelser. Men det betyder, at selvom man på et sygehus i Syditalien kan spare fire sengedage per patient ved brug af telemedicin, så kan vi ikke nødvendigvis i Danmark. For disse lavthængende frugter har vi høstet for længe side.

Alligevel forventer vi også i de kommende år at kunne finde patienter og telemedicinske teknologier, som i den rigtige kombination vil give gevinster for patienterne og sundhedsvæsenet. Men det vil kræve mange studier, og at vi lærer af både vores positive og negative resultater. Præcis derfor skal vi fortsætte den gode udvikling, som allerede er i gang i det danske sundhedsvæsen med en betydelig forskningsindsats i nye telemedicinske løsninger i samarbejde med universiteterne og private virksomheder.

Forrige artikel Aktører: Sådan kan NKR-arbejdet forbedres Aktører: Sådan kan NKR-arbejdet forbedres Næste artikel VIA og Metropol: Vi står klar med ny masteruddannelse VIA og Metropol: Vi står klar med ny masteruddannelse