Debat

Forsker og Circuminfo-medlem: Hvad er myter, og hvad er evidens på forhudsfronten?

DEBAT: Et forbud mod ikke-medicinsk omskæring vil øge antallet af drenge med skader og kriminalisere småbørnsfamilier. Så hvad er hensigten med et forbud, spørger forsker i folkesundhed og medlem af Circuminfo.dk Dan Meyrowitsch.

En konsekvens-etisk overvejelse bør inkludere det helt basale spørgsmål: Hvad er hensigten med et forbud? skriver Dan Meyrowitsch.
En konsekvens-etisk overvejelse bør inkludere det helt basale spørgsmål: Hvad er hensigten med et forbud? skriver Dan Meyrowitsch.Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dan Meyrowitsch
Epidemiolog, Ph.d. 

Omskæring af drenge og voksne mænd udføres af både medicinske og ikke-medicinske årsager.

Det anslås, at ca. en tredjedel af verdens mænd er omskåret af ikke-medicinske årsager, herunder kulturelle og religiøse årsager.

Ikke-medicinsk drengeomskæring er blandt andet udbredt i afrikanske lande og i USA, Canada, Australien, New Zealand, Sydkorea og Taiwan. Der er intet land i verden, hvor ikke-medicinsk drengeomskæring er forbudt.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I Danmark udføres der ifølge Sundhedsministeriet årligt ca. 4000 medicinsk begrundede omskæringer, heraf ca. 800 på drenge under 18 år.

På den baggrund kan man estimere, at ca. 11-13 procent af samtlige danske mænd over et livsforløb vil blive omskåret af medicinske årsager.

Hvis man støtter et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring af etiske årsager, bør man vide, at alt tyder på, at et forbud vil medføre langt flere alvorlige problemer i forbindelse med uautoriserede omskæringer og mistænkeliggørelse af minoritetsforældre.

Dan Meyrowitsch
Epidemiolog, Ph.d. og forskningsleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. 

Årsagerne til medicinsk omskæring er primært forhudsforsnævring, som ofte ledsages af forhudsbetændelse og bindevævslidelsen BXO.

Det er velkendt, at disse underliggende sygdomsårsager til medicinsk omskæring af både drenge og voksne mænd kan resultere i seksuelle funktionsproblemer.

Sundhedsstyrelsen estimerer, at der desuden årligt foretages 1000-2000 ikke-medicinske drengeomskæringer i Danmark.

Dette svarer til, at ca. fem procent af den mandlig danske befolkning er omskåret af ikke-medicinske årsager.

I Danmark praktiseres ikke-medicinsk drengeomskæring hovedsageligt blandt jødiske og muslimske minoritetsgrupper og udføres primært på private klinikker i henhold til de retningslinjer, som er udstukket af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det skal nævnes, at man ikke kan se forskel på en medicinsk og en ikke-medicinsk omskæring. 

Fake-science og vandrehistorier på forhudsfronten
Der er talrige fortællinger om fordele og ulemper ved mandlig omskæring, herunder at omskårne mænd skulle have et problematisk sexliv på grund af nedsat følsomhed, og at dette er en følge af den manglende forhud eller en påstået forhorning af penishovedet (glans).

På internettet kan man finde beretninger fra omskårne mænd, som mener, at de har fået seksuelle og psykiske problemer på grund af deres omskæring.

I Danmark er en gruppe på fem-seks omskårne mænd stået frem og har tilskrevet deres seksuelle problemer den manglende forhud.

Fra et biomedicinsk synspunkt er det naturligvis oplagt at antage, at hvis man fjerner noget af huden på penis, vil dette have en effekt på den måde, som den omskårne oplever sex.

Men hvad viser den bedste forskning på området?
Systematiske litteraturundersøgelser, som analyserer resultaterne af allerede eksisterende sundhedsvidenskabelige studier, er de stærkeste til at påvise mulige årsagssammenhænge eller mangel på samme.

Der er i alt udført lidt mere end 40 separate studier, hvor man undersøger en sammenhæng mellem omskæring og seksuelle problemer.

I nogle af disse studier er der dog ikke justeret for andre kendte årsager til seksuelle problemer.

En af disse systematiske litteraturundersøgelser er publiceret af danske forskere i Danish Medical Journal (DMJ) (Shabanzadeh et al., 2016).

Studiet konkluderer, at der på tværs af den eksisterende forskning ikke er evidens for en sammenhæng mellem ikke-medicinsk omskæring og seksuelle funktionsproblemer.

De resultater, som viser, at omskæring skader sexlivet, stammer generelt fra studier, som kun inkluderer medicinsk omskårne mænd, eller hvor man ikke kan skelne mellem medicinsk og ikke-medicinsk omskæring.

Som nævnt kan penissygdom, som behandles med medicinsk omskæring, i sig selv resultere i seksuelle problemer.

Den samlede videnskabelige redaktion fra Ugeskrift for Læger/DMJ har tilkendegivet, at studiet er udført på bedste vis, og at konklusionen er korrekt.

Andre systematiske litteraturundersøgelser når til samme konklusion og finder dermed heller ikke, at ikke-medicinsk omskæring skulle skade sexlivet.

Historien om en forhorning af glans, som skulle føre til nedsat følsomhed af penishovet hos den omskårne, er blevet tilbagevist (se fx Bossio et al., 2015).

I samme studie finder man, at forhuden er et af de mest følsomme steder på penis, men at omskårne i sammenligning med ikke-omskårne mænd ikke oplever nedsat følsomhed.

Akutte komplikationer
Som ved ethvert andet operativt indgreb kan der være komplikationer forbundet med omskæring, uanset om der er tale om et medicinsk eller ikke-medicinsk begrundet indgreb.

Disse komplikationer er dog sjældne, og de mest hyppige komplikationer ses som blødninger og lettere infektioner i størrelsesordenen 0,2-5,1 procent af tilfældene (El Bcheraoul et al., 2014; Throup et al., 2013).

Hvis omskæring foretages af uuddannede personer eller af læger uden rutine eller erfaring, kan der forekomme hyppigere og mere alvorlige komplikationer.

Der er desuden generel enighed blandt internationale forskere om, at forekomsten af komplikationer øges med stigende alder ved omskæring (Weiss et al., 2010), og risikoen for komplikationer er op til ti gange højere for børn og unge over ti år (El Bcheraoul et al., 2014).

Blandt forslagsstillerne til borgerforslaget fremføres det ofte, at omskæring meget hyppigt kan resultere i en indsnævring af urinrørsåbningen (meatus stenosis).

Et af de stærkeste studier på dette område er et dansk registerstudie, som viser, at kun ca. 0,2 procent af ikke-medicinsk omskårne drenge bliver diagnosticeret med denne sygdom i det danske sundhedssystem (Frisch & Simonsen, 2016).

Vil et forbud gøre mere skade end gavn?
Såvel Lægeforeningen som Etisk Råd har forholdt sig kritisk til ikke-medicinsk drengeomskæring, men begge har gjort det klart, at man ikke anbefaler et forbud, bl.a. fordi dette vil resultere i en stigning i antallet af usikre, uautoriserede omskæringer, som igen vil øge forekomsten af komplikationer.

Et sådan scenarie er desværre meget velkendt fra fx lande, hvor man har forbudt provokeret abort uden medicinsk indikation, hvor en væsentlig andel af de graviditetsrelaterede dødsfald tilskrives usikre, uautoriserede aborter.

Hvis man støtter et forbud mod ikke-medicinsk drengeomskæring af etiske årsager, bør man vide, at alt tyder på, at et forbud vil medføre langt flere alvorlige problemer i forbindelse med uautoriserede omskæringer og mistænkeliggørelse af minoritetsforældre.

Udover et øget antal drenge med skader, vil man kriminalisere et ukendt antal småbørnsfamilier.

En konsekvensetisk overvejelse bør derfor inkludere det helt basale spørgsmål: Hvad er hensigten med et forbud?

Hvis hensigten er at skabe gode opvækstvilkår for danske (drenge)børn, opnås dette næppe ved at kriminalisere børnenes forældre for at følge en udbredt praksis, som ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed vurderes som stort set problemfrit.

 

Dan Meyrowitsch er forskningsleder ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og medlem af formandskredsen hos foreningen CircumInfo.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00